Jul på Borgen 2024

Træd ind i en magisk verden af middelalderens charme og julens hygge på Danmarks Borgcenter, når vi inviterer jer med til en uforglemmelig oplevelse, hvor historie og feststemning går hånd i hånd.

Dato: 22. november - 24. november 2024

Tid: 17:30 - 16:00

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: 0 kr.

Tag familien med til Jul på Borgen, når vi puster liv i juletraditionerne fra middelalderen. 

Jul på Borgen er en weekend fyldt med spændende aktiviteter for hele familien, autentiske markedsboder og en unik julestemning med et twist af middelalder.

Gå på opdagelse blandt vores mange stemningsfulde boder, der bugner af unikke juleting og vintervarer. Lad dig friste af autentiske juledekorationer og find den perfekte gave til dine kære.

For de yngste har vi en spændende skattejagt, hvor børnene kan følge ledetråde og løse gåder rundt omkring på borgcentret.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fyldt med historie, hygge og julestemning.

Fredag

16.30 Tusmørkerundvisning på Borgen.

17.30 - 20.00 Jul på Borgen holder åbent.

17.30 - 20.00 Gratis adgang til Danmarks Borgcenter og Gåsetårnet.

17.30 - 20.00 Gratis skattejagt på Danmarks Borgcenter for børn.

17.30 - 20.00 Café Borgen serverer gløgg og æbleskiver mm.

18.30 Julekor.

Lørdag

10.00 - 16.00 Jul på Borgen holder åbent.

10.00 - 16.00 Halv pris på entré til Danmarks Borgcenter.

10.00 - 16.00 Café Borgen serverer gløgg og æbleskiver mm.

10.00 - 16.00 Gratis skattejagt på Danmarks Borgcenter for børn.

10:30 - 11:00 Dukketeater for børn på Danmarks Borgcenter.

12:00 - 12:30 Dukketeater for børn på Danmarks Borgcenter.

Søndag

10.00 - 16.00 Jul på Borgen holder åbent.

10.00 - 16.00 Halv pris på entré til Danmarks Borgcenter.

10.00 - 16.00 Café Borgen serverer gløgg og æbleskiver mm.

10.00 - 16.00 Gratis skattejagt på Danmarks Borgcenter for børn.

Markedsboder

Markedsboderne til Jul på Borgen er fyldt med spændende og autentiske varer, der bringer middelalderens håndværk og julestemning til live.

Tag en tur gennem vores hyggelige markedsområde og oplev de mange unikke og håndlavede produkter, der venter på dig. Vores håndværksboder byder på et bredt udvalg af varer, fremstillet med omhu og kærlighed af dygtige håndværkere, og du kan også få dine juleindkøb gjort på markedet, hvor du finder unikke og håndlavede juledekorationer og gaver.

Se årets udstillere

Café Borgen

Jul på Borgen sørger selvfølgelig også for lidt til den lille sult. Efter en eventyrlig tur på markedet kan du lune dig med duften af jul i Café Borgen, hvor der serveres varm gløgg, sprøde æbleskiver og lækkert julebagværk.

Udover de klassiske julespecialiteter kan du nyde hyggelige stunder i caféen, der er pyntet op med julelys og gran. Café Borgen er stedet, hvor du kan lade julefreden sænke sig og få varmen efter en stemningsfuld tur i ruinerne.

Tusmørkerundvisning

Tag med på en magisk tusmørkerundvisning i de gamle ruiner i Vordingborg, og oplev julemarkedets særlige atmosfære, mens mørket falder på. Sammen med den lokalkendte guide, Michael Wiberg, vil I dykke ned i borgens fascinerende historier, som vækkes til live i skæret fra fakler og julelys. Hør om de mange spændende begivenheder, der har udspillet sig på borgen, og lad den historiske stemning krydres med julens magi og hygge. Dette er en unik mulighed for at kombinere historie og julehygge på en uforglemmelig rundvisning i vintermørket.

Kom med, hvis du tør udforske ruinerne i julens skumringstid!

 

Praktisk info
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Foran indgangen til Danmarks Borgcenter
Dato og tid: 22. november kl. 16.30
Pris: 50 kr.

Prisen inkluderer rundvisning.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Kor og julesang

Around 7, et rytmisk kor fra Vordingborg, byder på en række klassiske julesange, der vil skabe den helt rette julestemning. 
Koret bliver akkompagneret af keyboard, hvilket tilføjer et harmonisk lag til de velkendte julesange.

I kan glæde jer til en munter og stemningsfuld optræden, der med garanti vil bringe hjertevarme ud hos både børn og voksne.
De smukke toner vil kunne høres ud på markedet, hvor det vil bidrage til en stemningsfuld og magisk atmosfære, som kun julen kan bringe.

Praktisk info
Sted: Borgterrænet / ude område ved Café Borgen
Dato og tid: 22. november kl. 18:30-19:00
Pris: Gratis

Kom og mød Eskil, Hætten og Ulven

På Danmarks Borgcenter vil du lørdag den 23. november kunne møde Eskil, Hætten og Ulven.

Den kloge kone Maren tager jer med på en eventyrlig og historisk rejse tilbage til middelalderens marked, hvor alt kan ske. Her møder du dukken Eskil, der drømmer om at blive en vaskeægte ridder for Kong Valdemar. Eskil er lidt af en drillepind, - og er det nu smart at drille, når man gerne vil være en vaskeægte ridderhelt og har en sulten ulv i hælene?

Pratisk info
Sted: Danmarks Borgcenter
Dato og tid: 23. november 10.30 og 12.00 (varighed 30 min.)
Pris: Er inkluderet i billetprisen til Danmarks Borgcenter

Anbefalet alder: 3-9 år.

Oplev byens middelalderlige storhed

Til Jul på Borgen vil Danmarks Borgcenter ekstraordinært være åbent, så der vil være rig mulighed for at dykke ned i middelalderens magtfulde konger og dronninger. Vordingborg var centrum for magt i middelalderen, og det var her nogle af de mest betydningsfulde konger og dronninger regerede og opholdte sig. 
I udstillingen MAGT kan du blive klogere på hvordan magt altid knytter sig til en borg. Fra konger til dronninger, kirker, våben, smykker og meget mere.

Normalt er prisen for indgang til Danmarks Borgcenter 150 kr., men til Jul på Borgen får du 50% rabat.

Praktisk info 
Sted: Danmarks Borgcenter
Dato og Tid: 22 - 24. november, kl. 17.30-20.00 fredag og kl. 10.00-16.00 lørdag og søndag
Pris: 75 kr.* // Gratis for børn under 18.

*Gratis entré fredag den 22. november

Træd op i det imponerende Gåsetårn

Oplev Gåsetårnet indefra og gå turen op i det 36 meter høje tårn, hvor I undervejs vil blive mødt af udstillingen 'Under Belejring'. Her kan du se hvordan en middelalderlig belejring af Gåsetårnet og resten af borgen kunne have set ud.

På toppen vil du kunne nyde det smukkeste udsyn udover hele Vordingborg, med alle byens julelys og magi.

Praktisk info
Sted: 
Gåsetårnet
Dato og tid: 
22 - 24. november, kl. 17.30-20.00 fredag og kl. 10.00-16.00 lørdag og søndag
Pris: 
Adgang til Gåsetårnet er inkluderet i billetprisen til Danmarks Borgcenter*

*Gratis entré fredag den 22. november



Historiske arrangementer på museerne

Er du klar til flere historiske oplevelser i museernes hyggelige rammer? Så tag et kig i vores aktuelle kalender.

Café Borgen

Nyd en dejlig kop barista kaffe og et stykke kage hos Café Borgen, eller få stillet den lille sult med en lun panini.
Caféen byder på en hyggelig atmosfære, hvor du kan slappe af og nyde et velfortjent pusterum midt i dagens oplevelser.

Velkommen til Danmarks Borgcenter

Her kan du blive klogere på middelalderens magtfulde konger og dronninger, tage turen i det 36 meter høje Gåsetårn og opleve borgen under belejring, gå på opdagelse på den historiske slotsruin, se arkæologiske fund, besøge den smukke historiske botaniske have og meget mere.