ØBO.SÆBE

Med et stærkt ønske om bæredygtig, æstetisk og ren sæbefremstilling blev ØBO.SÆBE etableret i sommeren 2022 på Møn. Vi udvikler nærende fugtgivende kropssæber lavet på økologiske olier og butters. Vi bruger udelukkende naturlige og botaniske farver og rene æteriske olier. Vi bruger lokale råvarer. Rapsolien er lokal og håndspresset og vi plukker selv de økologiske brændenælder på en økologisk gård på Falster. Produkterne er håndrørt i små partier på vores lille værksted på Sukkerfabrikken i Stege. Derudover har vi også en kollektion af shampoo- og balsambarer til håret samt læbepomade og lotionbars med udvalgte naturlige ingredienser.