JDTrædesign

JDTrædesign fremstiller i mikroproduktion, bl.a. unikke plankeborde, fade, skåle og skærebrætter i egetræ og birketræ, primært fra skovene på Falster. Træets naturlige skævheder, knaster, revner og ujævnheder inddrages i designet og betragtes som naturlige og velkomne bidrag til det færdige produkt. Visse designs suppleres yderligere med indlæg af flydende tin, eller beslås med kobber eller messing. Skærebrætterne fremstilles fra standardstørrelser til unikke- og specialfremstillede store serveringsfade.