Marie Langaa Keramik

Marie er uddannet keramiker fra Kunstakademiets Designskole, Bornholm i 2008. Alle hendes produkter udvikles og produceres fra eget værksted i Sorø. Der arbejdes med støbte brugsting i porcelæn. Funktionaliteten fascinerer Marie, idet genstandene håndteres og tages i brug hver dag. Produkterne udspringer ofte fra en bagvedliggende idé og en leg med manipulation af materialer. I formgivningsprocessen arbejder hun bl.a. med syede modeller, som danner udgangspunkt for det endelige produkt i porcelæn.