Praktisk info
Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard, Fensmark
Mødested: Keramikatelieret
Dato og tid: 08.02 // 07.03 // 18.04 // 06.06 // 12.09 // 07.11 // 12.12 - alle dage kl. 16.00-18.45
Pris: 195 kr.
Prisen på 195 kr. inkluderer en kop til keramikmaling (og til at tage med hjem, når denne er brændt) samt museumsentré til Holmegaard Værk hele dagen (normalpris 159 kr.). Ønsker du at opgradere din kop til et fad, en vase eller en kande, kan dette klares i værkstedet for et beskedent beløb. Ønsker du at dekorere flere genstande under dit besøg, tilkøbes disse ligeledes i værkstedet.
Børn u/18 år kan kun deltage i følgeskab med en voksen.
Det er ikke et krav, at du ankommer klokken 16.00 - du kan komme som det passer i din planlægning. Seneste ankomsttid til keramikatelieret er dog kl. 17.30, så vi er sikre på, at du kan nå at færdiggøre din kreation, inden vi lukker.
Bemærk, når din dekoration er færdig, overlader du dit nymalede værk til værkstedspersonalet. Vi færdigglaserer med en transparent glasur og brænder herefter dit værk. Efter en uge kan du komme ned på museet og hente dit færdige værk.
Der er et begrænset antal pladser i keramikatelieret. Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber dine billetter i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.