Pust dit eget glas / få støbt din hånd i glas i efterårsferien

Gør glaspusterne kunsten efter og pust din egen unikke glaskugle eller få støbt din hånd i glas alle dage i efterårsferien på Holmegaard Værk.

Dato: 12. oktober - 20. oktober 2024

Tid: 10:15 - 16:00

Sted: Holmegaard Værk

Pris: 350 kr. (inkl. forsendelse)

Pust din egen glaskugle

Gør glaspusterne kunsten efter og pust din egen unikke glaskugle.

Under kyndig vejledning af museets dygtige glaspustere vil du give dig i kast med det ældgamle og noble håndværk, når du former og forvandler det brandvarme flydende materiale til en sommerglaskugle i en farve efter eget ønske.

Praktisk info
Sted: Glasværkstedet
Dato: 12. oktober - 20. oktober 2024
Varighed: 15 min. pr. session (bemærk, at det kun er muligt at bestille 1 billet pr. timeslot)
Pris: 350 kr. pr. person inkl. forsendelse

Bemærk, at det er nødvendigt at købe entré til Holmegaard Værk for at blæse sit eget glas. Børn under 18 år har gratis adgang i følge med betalende voksen.

Det er både muligt at booke tid på forhånd eller ved ankomst. Vi anbefaler, at du booker på forhånd, da vi ikke kan garantere, at vi har ledige tider på dagen.

Når du har blæst dit glas, skal dette afspændes i vores ovn i cirka 12 timer. Det er derfor ikke muligt at tage glassene med hjem med det samme. I stedet vil disse efterfølgende blive sendt til den oplyste adresse (oplyses, når billetten købes i "adresse-feltet"). Forventet leveringstid er 7-10 dage.

Minimumsalder: 10 år. Er du under 10 år, er det muligt at få støbt din hånd i glas i stedet for (se beskrivelse nedenfor).

Få støbt din hånd i glas

Forestil dig at kunne bevare et øjeblik for evigt som et fysisk kunstværk. Det kan du alle dage i efterårsferien, når vores glaspustere står klar til at støbe din hånd i glas.

Resultatet er en skulptur fyldt med unikke detaljer og træk fra et øjeblik i livet.

Praktisk info
Sted: Glasværkstedet
Dato: 12. oktober - 20. oktober 2024
Varighed: 15 min. pr. session (bemærk, at det kun er muligt at bestille 1 billet pr. timeslot)
Pris: 350 kr. pr. person inkl. forsendelse

Bemærk, at det er nødvendigt at købe entré til Holmegaard Værk for at få støbt sin hånd. Børn under 18 år har gratis adgang i følge med betalende voksen.

Det er både muligt at booke tid på forhånd eller ved ankomst. Vi anbefaler, at du booker på forhånd, da vi ikke kan garantere, at vi har ledige tider på dagen.

Når du har fået støbt din hånd, skal dette afspændes i vores ovn i cirka 12 timer. Det er derfor ikke muligt at tage hånden med hjem med det samme. I stedet vil denne efterfølgende blive sendt til den oplyste adresse (oplyses, når billetten købes i "adresse-feltet"). Forventet leveringstid er 7-10 dage.

Minimumsalder: 4 år.

Mere efterår på programmet

Efterårsferien på Holmegaard Værk byder på massevis af spændende aktiviteter og arrangementer for hele familien.

Se efterårets fulde program her