Byens rum

Nu rejser vi tilbage i tid.
Helt tilbage til middelalderen, faktisk.
Det handler om bygningskunst, fæstningsværker og fine arkæologiske fund
– og også lidt om, hvordan livet har formet sig for et helt almindeligt menneske i middelalderens Stege. 
Men først en historie om sild…

Velkommen til Byens rum!

Middelalderbyen Stege - Sildens by!
I 2018 fejrer Stege 750 års jubilæum som købstad. Stege blev ’født’ som købstad i 1268, hvor kongen for første gang gav byen privillegier til at drive handel inden for byens grænse. På torvet – og kun her - kunne bønderne nu sælge deres varer, og byens borgerne fik adgang til grøntsager, korn og kød, og dagligdags fornødenheder som sko, gryder og potter samt særlige luksusvarer, importeret af købmænd på de store markeder udenfor landet. Told og skat af varerne blev afregnet ved byportene.

Den fede østersø-sild - Steges vigtigste eksportvare i middelalderen.

Sildeeventyret – ren optur
Således sat i system var handelseventyret skudt i gang. Og allerede i 1400-tallet kunne Stege tegne sig som en af Danmarks rigeste købstæder. Egentlig burde dette rum hedde Sildens rum for i Østersøen vrimlede det med sild, og ifølge overleveringen stod de så tæt, at en økse  kunne stå opret i stimen og skibene kun vanskeligt kunne passere. Det siger lidt om omfanget! Omkring Stege forstod man at udnytte mulighederne, og det var også særligt sildeeventyret, der gennem de næste 100 år fik byen til at blomste op og sikrede borgerne velstand som aldrig før eller siden.

Lækre sild
De nedsaltede sild blev en af middelalderens allermest eftertragtede eksportvarer, ikke mindst pga. middelalderkristendommens mange fastedage, hvor fisk blev det oplagte alternativ til kød. Den fede sild fra Øresund blev anset for at være af særlig god kvalitet. De blev forhandlet på store sildemarkeder ved Skanør og Falsterbo i Skåne, og her var Stege en særligt dominerende spiller. Ifølge kilderne var byen i 1594 således repræsenteret med over en tredjedel af boderne ved Skanør. I dag er silden stort set væk, men Stege har alligevel overlevet som en vital handelsby med et væld af spændende butikker og aktiviteter, som gør byen til et særligt hyggeligt bekendskab idag.

Stege er stadig en livlig handelsby, som er spændende at besøge. Her er unge og gamle samlet på tirsdagsmarkedet!

Sild - både her og der
Sildeeventyret fylder stadig meget i byens selvforståelse og det lille sølvglinsende kræ bruges da også flittigt allevegne som billede på Steges storhedstid. Der er sild på byvåbnet, sild i gaderne og Stege markedsføres som Sildens by. Også sommerens Sildemarked er en festlig begivenhed, der - med tydelig adresse til historien - hvert år tiltrækker et kæmpe publikum.

Våbenet for Møn - naturligvis med sild! (Mønbo Herred, 1584 udgave).

Det årlige Sildemarked i Stege. En festlig begivenhed, der hvert år trækker tusinder af mennesker til.

Dagens tip!  Gå på opdagelse på Silderuten, der tager dig rundt til byens bedste historiske spots. Næsten som en skattejagt. De nummererede sild på byens huse viser vej gennem byens gader, hvor historiske perler ligger som på snor. Det er superhyggeligt, lige til at blive klog af - og ganske gratis. Søg efter Silderuten på nettet.

Middelalderbyen Stege

Stege – et historisk slaraffenland
Straks man betræder Storegades toppede brosten, kan man mærke den særlige atmosfære i Stege. De historiske spor er overalt. Statelige bygninger og gamle købmandsgårde. Pakhuse ved havnen og charmerende bindingsværkshuse i krogede gader gør krav på opmærksomhed. Alle fortæller de tavst, men insisterende om fordums slægter og levet liv og gør byen til en særligt sjælfuld og charmerende oplevelse. Et rent slaraffenland for historie-afficionados  - og alle os andre, der dagligt bliver mindet om, at her har boet nogle før os.

Middelalder-hotspots i Stege
Middelalderen er særdeles nærværende i vores by, og byplanen er da heller ikke lavet meget om siden da.

Stege Kirke
Kirken med det karakteristiske bolsjestribede tårn ligger smukt i bybilledet, når man ankommer til Stege. Tilbagetrukket, men alligevel helt dominerende, byder den besøgende standsmæssigt velkommen. Kirken kendes helt tilbage fra 1200-tallet og er øens største. Den er faktisk så kæmpestor, at dens tårn kan ses fra det meste af byen. Så farer du vild – kig efter kirken!

Det bolsjestribede kirketårn er et godt pejlemærke, hvis du farer vild i byen.

Mølleporten
Den fine gamle mølleport er Steges vartegn. Og med god grund. Ikke blot er den ikonisk, men den er faktisk også helt enestående. Tilsammen med byvolden udgør den nemlig det eneste middealderlige befæstningsanlæg, der stadig eksisterer her til lands! Wow… det er da noget! Siden 1400-tallet har den beskyttet byens indbyggere mod fjenden, og det var også ved porten, man kontrollerede strømmen af handelsfolk fra Østmøn. Engang sad der fanger i Mølleporten, men i dag er det kun duerne, der regerer i det gamle tårn.

Camøno-tip!  
txt: I dag hersker duerne over Mølleporten. Som på tælling sætter de sig ved aftentide godt tilrette på hver sit lille fremspring på Mølleportens pyramideformede tag, for - med en højstemt kurren - at nyde solnedgangen. Et skægt syn, som du bedst oplever fra gårdhaven her på museet.

Stege Byvold
Som en kæmpes øksehug skærer den gamle voldgrav sig gennem landskabet og deler by og land. Det gjorde den i hvert fald for 600 år siden. Den gang var den 7 meter dybe og 800 meter lange grav fyldt med vand og udgjorde sammen med bymur, vindebroer og byens tre byporte et effektivt værn mod fjenden. Det gamle befæstningsanlæg nåede at bevise sin styrke flere gange i historien. Bl.a. da Lybækkerne i 1510 forsøgte at storme byen. Forinden havde de udplyndret Østmøn og nedbrændt Borre, som dengang var øens anden købstad. Men Stege kom de ikke ind i! Volden mistede sin betydning som befæstning efter svenskekrigene i 1659. I dag er den byens fredfyldte og vidunderlige, grønne plet.  

Store Torv
Store Torv - det bredeste sted midt i byen - hørte i den første del af middelalderen til blandt Danmarks største og strakte sig dengang helt ned bag Møns Bank. Fra torvets boder kunne Steges borgere købe dagligvarer som korn, mel, brød og grøntsager, men også fisk og kød og eksotiske sager fra de store handelsbyer i fjerne egne. Fin silke, smukke glas og smykker blandt andet – hvis man altså havde råd.
Sikken et leben, der har været!

Storetorv 2016. I middelalderen var torvet meget større. Et af landets største, faktisk!

Fakta!   I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra o. 1050, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og frem til reformationen i 1536, hvor man gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.

Livet i middelalderen

Hverdagsliv
Hvordan dagligdagen for middelaldermennesket har udfoldet sig er det svært at sige noget helt præcist om. Men hårdt arbejde og dyb religiøsitet, måske med daglige besøg i kirken, har nok fyldt meget for mange. Sikkert er det dog, at livet dengang var langt mere skæbnebestemt end i dag. Det mindste sår kunne medføre døden! Det gælder faktisk helt frem til 1920,erne, hvor penicillinen blev fundet. Børnedødeligheden var stor, kvinder døde i barselsseng mm. Ikke overraskende egentlig, at en trøst fra Gud eller en af de mange helgener kunne være nødvendig.

Gennemsnitsalderen har vel ligget omkring de 35 år. Med almindelig nedslidning grundet et hårdt arbejdsliv har det sikkert især været folk fra de højere samfundslag, som oplevede at blive ældre.

På god fod med Gud i Stege Kirke. I middelalderen var livet hårdt, og religion fyldte meget.

Stærke fællesskaber livsnødvendigt
Det enkelte individ spillede dengang en langt mindre rolle end i vore dages mig-mig-mig-samfund. Man var afhængige af hinanden. Bønderne måtte være enige om landbrugsdriften. Byens håndværkere var samlet i laug, der bl.a regulerede antallet af håndværkere, men som også havde socialforsorg og begravelseshjælp. Afhængigheden betød, at man indordnede sig slægtens, landbyens eller kirkens overhoved, og at giftermål primært havde en praktisk betydning.

Fup eller fakta?
Middelalderen er omgærdet af mange myter. Der har helt sikkert lugtet fælt af råddenskab og affald på gaderne - og af død i kirkerne, hvor ligene af afdøde blev begravet lige under kirkegulvet! Hyggeligt! Natten har været buldrende mørk og fuldstændig stille. Men myterne om usle, spedalske tiggere og røverpak i gadebilledet er stærkt overdrevne.

Lugt af død i kirken! I gamle dage begravede man de døde under kirkegulvet.

Før og nu
Der er naturligvis en milevid forskel på de livsvilkår og rammer, som man havde før og nu.  
Men grundlæggende har vi mennesker sunget, snakket, skændtes og elsket til alle tider. Og ’hr og fru Middelalder-Danmark’ har været optaget af de samme ting som vi er idag. At kunne sove trygt om natten, at få mad på bordet og sørge bedst muligt for familien.

Arkæologernes fund

Riddere og skønjomfruer
Drabelige riddere i rustninger, fornemme fyrster, skønjomfruer og overdådige kongeborge. Sådan kender vi middelalderen fra film. Men at langt de fleste mennesker levede et for datiden helt almindeligt liv vidner de arkæologiske udgravninger om.

Ikea-fund i Stege?
Det, som arkæologerne oftest graver frem fra fortiden er nemlig helt almindelige hverdagsting, så som malmgryder, kogekar af ler, stentøjskander til øl, spiseknive, redskaber, kamme, lædersko mv.

En slags middelalderligt ’Ikea-sortiment’, som er blevet brugt i dagligdagen hos de fleste og siden tabt eller smidt ud. Mange af disse fund er derfor i dårlig stand, men alligevel vigtige, fordi de er med til at fortælle os hvordan mennesker levede i middelalderen. Genstandene i dette rum er alle hverdagsting fra middelalderen, udgravet her på vores egn. Så nu er det bare at gå på opdagelse...

Spøjse middelaldergenstande fra hverdagslivet

Store låse - små låse.Også i middelalderen var det en god ide at låse sin dør og sikre sine værdier. Ruko var endnu ikke opfundet, så for at få fremstillet sådan et par fætre, måtte man en tur til byens smed.

Her fornemme grønne pas-glas.Et pas-glas var et glas, der gik på omgang.
Man drak ’til pas’ – altså ned til næste gruppe af omløbende riller, inden man rakte glasset videre.

Middelalderligt Ikea-sortiment. Gode hverdagsting til alskens brug.
Lusekam af træ: Også i middelalderen var man optaget af hygiejnen!
Den fine legetøjsbåd, lavet af en udhulet hyldegren, blev fundet, da man gravede ud til Møns Bank. Det er middelalderkreativitet på højt plan.
Kniv og bødenål. Måske brugt i sildefiskeriet til at skære fiske op og bødenålen til at reparere garnet?

Lædersko. Ved udgravningen bag Møns Bank fandt man flere lædersko.
Måske byens skomager boede her?
Du kan se flere flotte sko i Magtens rum...

Oh shit! Hvad er mon det er, de der små brune kugler, der ligner indtørrede kartofler, tænker du sikkert nu. Vi kan oplyse, at det ikke er kartofler!
Det er fæces. Eller på godt dansk – afføring - fra en indbygger i middelalderens Stege! Møjsommeligt udgravet fra latriner - middelalderens svar på affaldsbøtter - lige bag Møns Bank.
De knoldede efterladenskaber er super-interessante, fordi de fortæller os, hvad folk i middelalderen fik at spise.
Og så lige en serviceoplysning: I middelalderen brugte man mos som wc-papir. Blødt og naturligt - som Lambi…