Kunstens rum

Nu skal det handle om kreativitet og kunst – i stort som småt.
Om kunstværker, der fik vinger her på egnen og de kunstnere, der før som nu har fundet inspiration her.
Kort og godt: Om Guldalder og Gress - og om verdensberømte kunstværker, der er skabt lige her i vores lille andedam.

Velkommen i Kunstens rum!

Verdenskunst i provinsen?

Vores egn består af mennesker, huse, landskaber – og her har levet kunstnere, som har virket og gennem kunst beskrevet egnen. Netop med udgangspunkt i det helt nære har de portrætteret tiden, menneskene, kærligheden, verden... i stort som småt. Og faktisk er der her skabt kunst af verdensformat. Vidste du det?

Vi kipper med klaptræet og lægger ud med en historie om filmen 'Vredens Dag' - en fiasko, som siden endte som verdensberømt klassiker.

Hipsters i Vordingborg?
’Vredens Dag’, instruktøren Carl Th. Dreyers tragiske kærlighedsdrama fra 1943, tager netop udgangspunkt i provinsen på hekseforfølgelsernes tid. Han valgte Vordingborg – heriblandt kirken - som location, og mange lokale deltog som statister. Filmen foregår i senmiddelalderen, så forinden havde de mandlige statister fået besked på at lade skægget stå, så de kunne fremtræde så troværdigt som muligt. Det kom der nogle imponerende 'hipsterskæg' ud af! I besættelsestidens Vordingborg har invationen af kameraer, filmhold og hurlumhej i byen helt sikkert været en once-in-a-lifetime-oplevelse, som hele byen fulgte med i.

Middelalder-hipstere i Vordingborg. De lokale groede skæg og medvirkede som statister.

Tæsk af anmelderne
Da filmen fik premiere i 1943 - under besættelsen - var der mange der afkodede handlingen med undertrykkelse og hekseforfølgelserne som en allegori på Hitler og 2. verdenskrig. Herhjemme fik filmen tæsk af anmelderne for sin stil og langsomme tempo. Men i udlandet så man kvaliteterne, og i USA blev filmen da også nomineret til en Oscar. Siden er filmen kanoniseret som en vigtig del af Danskernes Kulturkanon. 
En anden Dreyer-film, kortfilmen ’De Nåede Færgen’, hvor et ungt par på motorcykel kører om kap med døden, har gjort et uudsletteligt indtryk på mange danskere. Den uhyggelige sag opnåede også både en Golden Globe og en Bodil.

Skyld og skam
Dreyer var en stor ekcentriker og blev kendt for sin kunstneriske kompromisløshed og sit dystre formsprog. Filmene handlede ofte om død, skyld og skam og havde tit religion som omdrejningspunkt. Han havde dengang svært ved at få støtte til sine film og kun tre film blev støttet.

Skyld og skam. Men vidunderligt billedsprog!

Billedskøn kunstner
I dag nyder vi Dreyers flot komponerede, næsten Rembrandt’ske billedsprog med de stærke kontraster og fløjlsagtige skyggeeffekter. Dreyer blev da også den helt store inspirationskilde for andre store verdenskendte kunstnere siden hen. Bl.a. Lars Von Trier.  Det er i øvrigt Dreyers smoking, som Von Trier har på, når han med finurlig mine og djævletegn afslutter episoderne af tv-serien 'Riget'.

Heks! Almuekvinden Herlofs Marte (Anna Sviekier) bliver i ’Vredens Dag’ udlagt som heks og brændt på bålet.
Her forhøres hun under tortur. At se en ældre halvnøgen kvinde har i 1943’ernes Danmark været temmelig kontroversielt!
Hør mere om hekse i Dødens rum.

Gods, guldalder og Gress - kærlighed til kunst

Kunst koster penge. Det er bekendt for de fleste. Før i tiden var kunsten derfor primært forbeholdt dem, som havde tid og råd - og for de kunstnere, som udførte den. Sådan opstod symbiosen mellem de velhavende 'kunstmæcener' og kunstnerne. Her på egnen blev flere herregårde centrum for kunst og kultur. Ja, nogle udviklede sig til hele ’kunstnerkollektiver’, som ikke blot gav genlyd i tiden, men også idag er at regne som vigtige milepæle i kunst- og kulturhistorien.

Med passioneret interesse for kunst og kultur blev godsejerne Martin Hammerich fra Iselingen og Grev Peter Moltke fra Marienborg - i skøn forening med forfatterinden Elsa Gress - katalysatorer for kunst og kultur, som i deres samtid gjorde en stor forskel. De fortjener en særlig omtale her.

Guldaldermalere og skønånder

Op gennem 1800-tallet var herregården Iselingen ved Vordingborg i slægten Aagaards og senere Martin Hammerichs eje, og her åbnede man gæstfrit sit hjem for fremtrædende repræsentanter for dansk åndsliv. Holger Aagaard havde selv en dyb interesse i videnskab og historie. Han testamenterede herregården til sin svigersøn, Martin Hammerich, der også helt i tidens ånd var meget engageret i sprog, kultur og historie.

Iselingen - Guldaldermalernes åndelige højborg
Martin Hammerich blev blandt tidens mest betydningsfulde mænd, som var med til at præge den identitetsskabende nationalisme, som gennemsyrede 1800-tallet. I sit hjem på Iselingen samlede han mange af tidens åndsfæller fra de nordiske lande. De helt store som Jens Juel og P.C. Skovgaard havde deres faste gang på herregården. Kunstneriske, sociale og politiske debatter har lydt gennem salene på Iselingen og mange af vores fornemmeste guldaldermalerier er blevet til her. Hvem der havde været en flue på væggen...

Bøgeskov i Maj. Motiv fra Iselingen. P.C. Skovgaard - en af de helt store guldaldermalere - malede denne berømte idyl i 1857. 

Kunst på bestilling
Det bør nævnes at mange malerier blev til for at kunstnerne kunne holde skindet på næsen. Det var en kendt model dengang. Adelen og andre velhavere understøttede kunstneren med kost og logi og fik malerier retur. Det færdige maleri var således ikke altid udtryk for kunstnerens egen kreative virkelyst, men bestillingsarbejde. Noget for noget, som man siger...

Guldaldermaleren Constantin Hansen kom ofte på herregården Iselingen.
Her har han portrætteret godsejerparret.

Fest og farver på Marienborg Gods

Det var også den passionerede interesse for kunsten og kunstens vilkår, der lidt over hundrede år senere drev forfatterinden Elsa Gress til - sammen med sin mand, maleren Clifford Wright - at starte kunstnerkollektivet ’Decenter’. Først i den gamle skole i Åsø ved Glumsø – og siden på Marienborg Gods.

Verden set med den store brille
Elsa – den lille kvinde med de store briller - var med sine meningers mod, et blændende intellekt og sin skarpe tunge en for tiden noget krasbørstig dame, der med stor entusiasme blandede sig i de offentlige kunst- og kulturdebatter. Den daværende greve på Marienborg, Peter Moltke, var en stor beundrer, og inviterede i starten af 70'erne Elsa og hendes familie til gratis at bo på godset. Foruden friboligen i det gamle gartnerhus, fik Clifford et helt loft at udfolde sig på - og Elsa nøglen til ’Slottet’ – Marienborgs daværende hovedbygning, som vitterlig mindede om et slot. Her kunne hun og hendes gæster frit komme og gå. Og det gjorde de!

Skulptur fra 'Decenter'. Kunstner og tilblivelsesår er ukendt, og hvad meningen er, kan vi kun gætte på. Måske en kreativ kommentar til datidens ’enøjede’ kunst-politik, som Elsa var modstander af?

'Gress-rødder', grever og gæster
Der var nemlig i mere end en forstand højt til loftet på Marienborg, når Elsa holdt hof. Kreativiteten blomstrede, når mere eller mindre ekcentriske kunstnere - danske som internationale - i de næste årtier valfartede til stedet. Greven, forfatteren Henrik Stangerup, den daværende kulturminister, skuespillerne Daimi og Jytte Abildstrøm var blot nogle fra inderkredsen i Decenter. Også stumfilmsdivaen ’Die Asta’ hørte til i Elsas vennekreds.
Det var vilde tider. Men greven døde tidligt, og da 'Slottet' i forbindelse med arveskiftet i 1984 blev revet ned, ebbede også aktiviteterne i Decenter ud. Det var nye tider, og Elsa selv døde få år efter.

Elsa Gress og kunstnere på spring foran ’Slottet’ på Marienborg Gods.

Camøno-tip!

Den gamle gartnerbolig, hvor det hele foregik, ligger stadig i det fjerneste hjørne af Marienborg Slotspark - i dag som fredeligt refugium for folk, der ønsker arbejdsro. Slå et smut igennem parken. Camønoruten fører dig lige forbi.
Og Elsa? Hende kan du sende en hilsen oppe ved kirken i Damsholte, hvor både hun og Clifford ligger begravet.

Naturens eget kunstværk

Elg i løs vægt

Hils på vores fine elg. Der er tale om en smuk skuldermonteret, 19-ender fra Skandinavien med romer-næse og fipskæg.
Vi kalder ham Helge (der udtales med stumt H - naturligvis!).
Hvem vores elg ellers var og hvordan han endte sine dage som jagttrofæ, ved vi ikke. Vi har indkøbt ham til udstillingen på auktion.
Men at han var et venligt dyr - det kan man se på øjnene…

Naturens eget kunstværk, Helge. Kom og hils på ham.

Middelalderkunst

Verdenskunst i kirkerne
Mange kunsthistorikere mener, at middelalderens kalkmalerier er et af Danmarks vigtigste bidrag til verdenskunsten. Møn har nogle af landets fineste kalkmalerier, (i Elmelunde, Keldby og Fanefjord Kirke) udført af den ukendte maler, som vi kalder Elmelundemesteren. De farvestrålende motiver stammer fra Bibel-historien, men figurernes tøj, redskaber og gøremål fortæller lige så meget om livet i middelalderen. Læg mærke til den karakteristiske tegneserieagtige stil og personernes halvsløve ansigtsudtryk; De tager tilsyneladende livets tilskikkelser med samme stoiske ro, hvad enten de gennembores af sværd, slæbes til helvedes port eller ophøjes til Himmerige!

Snup en kunstpause på din vandring.

Fanefjord Kirke. Et middelalderligt sansebombardement af farver og fortællinger!

Egnen som inspirationskilde

Provinsen har med sin skønne natur i århundreder fungeret som kreativt åndehul og inspirationskilde – før som nu:
Dreyer, Elsa Gress, Günter Grass, Guldaldermalerne - alle var de med til at sætte vores egn på landkortet.
De fleste af disse koryfæer er væk idag, så nu er det andre, som holder kunstens fane højt og til stadighed inspireres af roen, det gode lys og den vidunderlige natur her på vores egn.

Møn i dag – kunstnernes ø
Særligt Møn har udmærket sig som sted for kreativitet og kunstnerisk virke og overalt produceres der stadig dagligt musik, teater, keramik, maleri, smykker, glas, teater, pileflet, tekstiler, sågar strikkekunst. Masser af film er optaget her i kommunen. bl.a. er scener fra den prisbelønnede TV-serie ’Broen’ indspillet på Dronning Alexandrines Bro, og Olsen Banden var en tur med den gamle færge Ida, der om sommeren sejler turister fra Bogø til Stubbekøbing på Falster.

De fine lerkrukker er lavet i 1800-talletaf den mønske original, i folkemunde kaldet Rosen-Bille. Egentlig hed han bare Bille - men levede og åndede for blomster og naturen. Sådan fik han navnet Rosen-Bille. Mønstrene er lavet med en hårnål!
De fleste af de andre skulpturer ved vi ikke så meget om. Men de er flotte og kuriøse nok til at vi synes, du skal se dem!

Tilflyttende kunstnere
Kunstnerkolonier har vi stadig. Idag i nutidige versioner som Teaterhøjskolen Rødkilde, det hæderskronede teater Cantabile 2 og Teatergruppen Bøgestrømmen m.fl. På den gamle Sukkerfabrik har øens egen filmhøjskole til huse. Af andre kunstnere, som holder til her på øen kan bl.a. nævnes: billedhugger Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter, forfatter Henrik Nordbrandt, filminstruktørerne Linda Wendel og Rumle Hammerich, Nicolaj Scherfig og musikeren Niels Skousen.

Camøno-tip!
Kunstnernes Ø
Kunsten kan du møde overalt på din vandring. Gallerier, glaspusterier og kunsthåndværkeres butikker og værksteder vidner om blomstrende kreativitet. Kig indenfor og få en velfortjent kulturindsprøjtning og måske en inspirerende snak med i rygsækken på din videre færd. 
Der er noget for enhver smag. Fra hjemmestrikkede uldsokker til kunstfærdig pileflet. På Vestmøn serverer kunstmuseet 44 Møen avangardekunst af internationalt format.

Kunst og kreativitet er overalt på Møn. Herlig inspiration til din vandring. Her et festligt og farvestrålende sortiment fra Fanefjord Glas.

Thorvaldsen

Verdenskunstner på Nysø
En af vores fornemste billedhuggere herhjemme er Bertel Thorvaldsen. Thorvaldsen var som tidens andre kunstnere meget inspireret af antikken og tilbragte da også 40 år af sit liv i Rom! Livet igennem fejrede han den 8. marts som sin ’romerske fødselsdag’ - den dato, hvor han i 1797 for første gang satte sine ben i byen. En stor del af sine sidste år tilbragte Bertel Thorvaldsen dog på herregården Nysø ved Præstø, hvor han havde et nært venskab med ejerne, Henrik Stampe og hans hustru Christine Stampe.

Kræs for kendere. Thorvaldsen på Nysø er bestemt et besøg værd.

Reddet af baronessen
Baronesse Stampe fik indrettet et værksted i hovedbygningen og bygget et lille atelier til Thorvaldsen i haven. Atelieret, der minder om en pavillon, eksisterer stadig. Thorvaldsen Samlingen på Nysø blev oprettet i 1926. Her kan man se enestående lermodeller samt skulpturer og tegninger, hvoraf størstedelen er udført i Thorvaldsens sidste leveår. At samlingen af lermodeller findes i dag, skyldes ene og alene Christine Stampe, der reddede dem fra tilintetgørelse i forbindelse med gipsafstøbningen af de skulpturmodeller Thorvaldsen udførte på Nysø. De overlevede kun fordi den snarrådige baronesse sørgede for at få dem brændt på godsets teglværk. Nysø samlingen rummer også tegninger af andre guldalderkunstnere, som var gæster på Nysø i samme periode. Museet er stemningsfuldt og bestemt et besøg værd. Det skal du da se!

Verdenslitteratur på Møn

I årtier er det lykkedes Marianne Hiort-Lorenzen at tiltrække verdens største forfattere til lille Møn. Blandt andre kan nævnes Günter Grass (der i øvrigt selv boede og arbejdede på Møn), den svenske krimiforfatter Henning Mankell og selv det ellers så pressesky japanske koryfæ, Haruki Murakami! Også Litteraturselskabet Nordbrandt er en mønsk opfindelse, som hvert år trækker spændende forfattere til.