Ondskabens rum

Nu rykker vi frem i tid.
Du befinder dig i det Herrens år 1685. Danmark er forarmet efter at have været pantsat i mange år.
Kongen har lige beordret sin hestgarde til Møn. En på mange måder skæbnesvanger beslutning.
For Den Onde Pless følger med! 
Det handler om Kongens gardere, højt til hest – om tugthuse og trælse tider
- og om de mørke, mørke mønske år.

Velkommen i Ondskabens rum!

Kongens eksperiment!
I middelalderen var Møn ejet af flere adelige familier, hvis ejendomme blev erhvervet af kronen ved mageskifter 1572-1631. Således blev kongen den eneste jordejer, hvilket gjorde øen velegnet til administrative og økonomiske eksperimenter. I 1664-84 var Møn pantsat til den hollandske rigmand Gabriel Marselis, men værst blev det i 1685, da kongen fandt på at bruge øen som kvarter for Den Kgl. Hestgarde. For gardens brutale chef General Samuel Christoph von Plessen fulgte med. Det blev starten på det, mønboerne husker som de mørke, mørke mønske år!

Kongens garde - Hestgarden
Som udgangspunkt var der ikke noget ondt i Kongens hestegarde, der bestod af en enhed til fods og en til hest. Og de var et flot syn, når de kom ridende gennem Stege på deres store stærke stridsheste, klædt i gule og røde uniformer, med blafrende faner og klirrende kårder. Og selvom Mønboerne givetvis mente, at hestegarden burde være blevet i Tønder og at knap 500 nye beboere på øen på én gang var lidt vel rigeligt, så bøjede de hovederne og gjorde klar til at modtage Von Plessen og hans mænd. De havde faktisk ikke andet valg, for kongen, Christian d. V, ejede al jorden på Møn og kunne bruge øen, som han ønskede. Det ændrede sig først i 1769, da kongen besluttede at sælge Møn på auktion for at skaffe midler til en slunken statskasse.

Kongens Hestgarde - et flot syn.

Den Onde Pless
Nå, tilbage til bønderne på Møn, der i 1685 blev tvunget til at lave stalde og folde til gardens mange heste. Påtvunget staldbyggeri kunne de sikkert have levet med, de gode bønder, de havde trods alt prøvet lidt af hvert igennem tiderne. De virkelige problemer opstod i mødet med General Samuel Christoph von Plessen, ham de kaldte Den Onde Pless.
Han viste sig nemlig at være et overordentligt ubehageligt menneske, og han blev hurtigt berygtet som brutal og hensynsløs - ikke kun blandt borgerne og bønderne på Møn - men også hos hans egne mænd!

Rædselsregime
Under sit 12 år lange regime på Møn - langt fra Kongens København - kunne Von Plessen regere som det passede ham. Og det gjorde han. De lokale udnyttede han på det allergroveste, og han indførte hårde straffe og udpinte jorden.

Von Plessen var overmåde brutal. En farlig mand, og selvom rygtet om ham og hans grumme gerninger efterhånden nåede til København, så holdt Christian d. V hånden over ham og lod ham blive på øen.

Den gamle rytterfane - et smukt syn blafrende i vinden.

Mod lysere tider
Måneder og år gik, men da rygterne om forholdene på Møn fortsatte med uformindsket styrke, følte kongen sig i 1694 tvunget til at sende en undersøgelseskommision til stedet for at se på forholdene. Konklusionen var klar: Situationen på Møn var så miserabel, at garden måtte rykkes til København. Langt om længe blev mønboerne befriet for deres tyran og kunne atter ånde lettet op. Men for Von Plessen var det ikke slut endnu, efter Christians d. V. død i 1699 var der nemlig ikke længere nogen til at holde hånden over ham. Han blev frataget sine titler, tvunget til at betale 40.000 rigsdaler i bøde og døde i husarrest.

Salget af krongodset

Kongen sælger ud!
I 1769 satte kongen Møn til salg ved en stor auktion. Herved blev der oprettet tre nye store hovedgårde: Marienborg, Nordfeld og Klintholm samt to mindre hovedgårde: Liselund og Ålebækgård. Disse nye hovedgårde fik udlagt deres jord på bøndernes tidligere overdrev samt på udvalgte landsbymarker. Desuden dannedes to godser, som det lykkedes bønderne selv at købe og som de siden drev i fællesskab. Fanefjord var det ene - og godset er den dag idag ejet af 160 anparter, der værner om deres arv. Den dag idag må anpartshaverne kun afhænde deres grunde til andre anpartshavere - eller lade den gå i arv til familie.

Du kan se 'salgsannoncen' for Møn her i udstillingen.

Camøno-tip!
Tugthus og trælse tider
Mølleporten uden for museet blev i en periode brugt til tugthus. Det var bl.a. under Von Plessen at man i en periode kunne man også høre tugthusfangernes sukken fra tårnet. Da voksede armoden, og fysisk afstraffelse blev hverdag, når øboerne ikke adlød Von Plessen.

  
Mølleporten. Idag fredet kulturarv og Steges populære vartegn. Men næppe et rart logi for de stakler, som Plessen i kulde og træk lod fastlænke på 1. salen i det gamle tårn!

Camøno-tip!
Hestgardeporten
30 m. længere henne af Storegade – til venstre for museet - knejser en gammel port. En smule skæv, ganske vist, men et ualmindelig charmerende bekendskab. I daglig tale Hestgardeporten. Den har stået der siden 1400-tallet og er et kig værd. Mangen en mønbo er gået gennem den i årenes løb. Hvorfor den er opkaldt efter Kongens Hestgarde, ved vi ikke. Måske fordi den har overlevet Von Plessen? 
Bag porten er der i dag P-plads. Og sådan var det også i gamle dage, for det var nemlig her, at middelalder-bønderne fra Østmøn satte deres vogne og trækdyr, når de skulle ind at handle fjerkræ på Gåsetorvet. Hvilket leben, her har været. Tænk engang!