Sjælens rum

Et daguerreo…-hva’-for-noget?
Daguerreotypien var den første egentlige anvendelige proces til fremstilling af holdbare fotografier - en større kemisk proces. Resultatet var fotografier med en særegen, næsten 3-D-agtig dybde, som revolutionerede 1800-tallets billedkunst. Ikke mindst som konkurrent til portrætmaleriet.

Daguerreotypierne har en helt særlig dybde. Desværre forsvinder billederne med lysets påvirkning...

Så sid dog stille, menneske!
Med en eksponeringstid på op mod 30 minutter (!) skulle der ikke rystes meget på hænderne, mens fotograferingen stod på. Og modellen måtte sidde musestille! Solskin og stativer med nakkestøtter til kunderne var derfor et must for portrætfotografens arbejde. Det var også derfor personerne på fotografierne aldrig smilede. At bede folk sige 'cheese' i en halv time ad gangen, var næsten for meget forlangt! Daguerreotypien blev dog heldigvis allerede i 1840'erne afløst af 'kalotypien', hvor belysningstiden kom ned på få sekunder, senere brøkdele af et sekund.   

Once in a lifetime
Efter fotografiets indtog i 1830’erne var særligt perioden op til 1860'erne præget af fotografiske eksperimenter. Her blev de traditionelle genrer som landskabs-, portræt-, reportage- og familiefotografi født. Efterhånden som årene gik, begyndte også menigmand så småt at kunne melde sig ved selvfremstillingens alter.

Der var dog stadig stor forskel på høj og lav, og en tur hos fotografen var for langt de fleste noget, man havde sparet sammen til længe og kun oplevede én gang i livet. Det gjaldt derfor om at vise sig fra sin mest præsentable side, så man også for eftertiden kunne blive husket som respektable samfundsborgere. Iført sit stiveste puds stillede man sig an for fotografen for… 3-2-1… klik – med alvorsfuld mine at lade sig forevige.

Bryllupsalvor! En tur hos fotografen var ikke hverdagskost for almindelige mennesker.

Dagens mand i skysovs
I slutningen 1800-tallet og i årene frem fik fotografiet sit folkelige gennembrud. Mindeværdige begivenheder som bryllupper, barnedåb, runde fødselsdage og og andre mærkedage blev nu foreviget i stor stil. Slægtsbillederne i velorkestrerede kæmpeopstillinger husker de fleste: Oldemor og oldefar på ærespladsen i midten, flankeret af familien. Børn, børnebørn, onkler og tanter - og sågar blomster og sangskjulere – hele molevitten foreviget i et betydningsfuldt minde om den store dag. Hver gren af familien fik siden deres eget fysiske eksemplar, der på blæret vis blev placeret på hæderspladsen i hjemmet, så også husets gæster kunne få glæde af det!

Herlige gamle fotos. I slutningen 1800-tallet og i årene frem fik fotografiet sit store folkelige gennembrud.
Tag et kig på de mange fine billeder her i rummet.

Fotos af liv og død
Flere nye fotografiske genrer så dagens lys i disse år. Skolefotos bl.a. med betuttede elever på rad og række, stolte bondemænd med heste og traktorer foran den fædrene gård. Bygninger og huse, skudt fra luften – ja, selv afdøde slægtninge kunne man finde på at fotografere. Det lyder lidt morbidt. Men tænker man efter, var dette jo den eneste mulighed, folk havde for - i fysisk form - at fastholde mindet af et kært og elsket familiemedlem.

Skolefotoet opstod som en særlig fotografisk genre i slutningen af 1800-tallet, da fotografiet fik sit folkelige gennembrud.
Lidt sjovt, at det gammeldags skolebillede selv i en selfie-tid stadig holder skansen, og at klasserne i dag opstilles præcis som for 100 år siden. Her en skoleklasse fra Knudsby på rad og række. Et fysisk minde, en fælles historie, som vi gemmer hele livet og nu og da tager frem og tænker…
Hvem var de alle sammen, og hvad mon der er blevet af dem?

Med hånden på hjertet og bog i hånd… Selvfremstilling, der vil noget! Med dette fotografi kan ingen være i tvivl om, at kunstmæcen Martin Hammerich var en seriøs og lærd mand! På sin herregård Iselingen ved Vordingborg holdt han hof for guldaldermalere og andre skønånder i 1800-tallet. Mød ham i Kunstens rum.

Udstillingens kamera tilhørte oprindeligt fotograf Ingrid Madsen i Stege. Frem til midten af 1930’erne forevigede hun og søsteren Clara byens borgere i sit atelier på Storetorv - i huset, hvor Frisør Ibs barbersalon ligger i dag. Kvindelige fotografer i en mandsdomineret verden - og så lige her i Stege… Sejt! I 1937 blev både kamera og butik overtaget af Elly Echwald, der ligeledes gjorde en flot karriere som selvstændig kvindelig fotograf. Det er iøvrigt et foto af Ellys hund, Tuf, du finder i udstillingen.

Se mit gode liv
I dag er det digitale foto vores tro følgesvend. Helt uvirkeligt at tænke på, at det kun er godt 100 år siden, at fotografiet blev hver mands eje. Vi har selv fuld kontrol over, hvordan vi positionerer os selv, og hvad vi signalerer til omverdenen. Der er en verden til forskel på det gammeldags maleri og nutidens selfies. Om tingene har ændret sig siden… det kan vi jo reflektere lidt over næste gang, vi flasher vores misundelsesværdige liv og dets stjernestunder på facebook.  

Se dig i spejlet…
Hvis du kun kunne blive fotograferet én gang i livet – hvordan ville billedet så se ud?