Climate Dress

OM KJOLER, KLIMAPOLITIK OG KRITISK DESIGN

Det danske designbureau Diffus Design er på 'Pimp your ride! Udstilling om kunsthåndværk og teknologi' repræsenteret med to genstande og en samling tekstilprøver. Det har til formål at vise den udvikling, kombinationen af tekstil, broderi og teknologi har gennemgået i deres designs og forskellige samarbejder.

Climate Dress (2009) og ELAC-loftet (2016) er begge gentande, der ikke alene blander håndværk og teknologi. De er genstande, der påviser, hvordan brugen af teknologi har været med til at skubbe til mulighederne og grænserne for, hvad håndværk kan være, og hvad det kan bruges til. Inden for designforskning skelnes der af og til mellem to meget brede kategorier: det bekræftende design og det kritiske design. Bekræftende design er designgenstande eller -ideer, der blot styrker, understreger og lever op til de forventninger, vi allerede har. Hvad vores ting skal være og kunne. Kritisk design derimod er design, der bryder med de gængse forestillinger og antagelser. Netop den sidste kategori er der, hvor Diffus hører hjemme. Gennem umiddelbart genkendelige genstande formår designerne at vende op og ned på vores eksisterende forestillinger og umiddelbare overbevisninger.

Diffus Design er grundlagt af arkitekt Michel Guglielmi og kunsthistoriker Hanne-Louise Johannesen. Deres arbejde med design er præget af en undersøgende og nysgerrig tilgang til både teknologier, materialer og til de sammenhænge, som vores ting skal indgå i. Med kombinationen af det traditionelle håndværk og nye teknologiske muligheder ønsker de at skubbe både håndværket og teknologien i nye retninger. Dette kommer blandt andet - og meget tydeligt - til udtryk gennem brugen af intelligente tekstiler. Det er Climate Dress, der netop nu er udstillet på Designmuseum Næstved, er et eksempel på.

For både Climate Dress og de øvrige designprojekter, som Diffus har arbejdet med, er det kombinationen af traditionel ’knowhow' inden for håndværksfagene og den nye teknologi samt komplekse materialer, der udgør fundamentet. Formålet er at skabe genkendelige genstande, som samtidig på grund af de anderledes materialer og den teknologisk kunnen synes uforudsigelige og ukonventionelle. Med Climate Dress er der tale om en håndlavet kjole, som altså har den genkendelige funktion at være et stykke beklædning. Men samtidig har den - for tøj generelt - en helt anden og utraditionel funktion. Med små sensorer broderet ind i stoffet kan kjolen sanse mængden af CO₂ i luften omkring den og indikere dette med lys i de små LED-pærer.

Diskussionen om global opvarmning er konstant i kog, og der varsles store forandringer for vores planet. Hvis vi ikke snart får sat en stopper for den store mængde af kuldioxid (CO₂), der udsendes, vil der ske en stigning i den globale gennemsnitstemperatur med store konsekvenser for både natur, dyr og mennesker til følge. Diskussionen og måling af CO₂-partikler er for de fleste af os ofte en både meget fjern, men også uhåndgribelig proces. Man kan meget nemt komme til at føle sig distanceret fra de store og internationale klimakonferencer, der behandler netop dette spørgsmål. Og man kan måske endda komme til at glemme, at det også er en bevægelse, man selv har et ansvar at ændre på.

Ved at integrere en sensorisk funktion i et stykke tøj og tekstil, der kan måle CO_²-udledningen omkring os, bliver processen imidlertid meget mere nærværende for os. Mængden af CO₂ omkring os bliver tydelig. Vi kan ikke undgå at skulle forholde os til den, når det ligefrem er den kjole, vi selv har på, som minder os om den.

Climate Dress blev præsenteret på klimatopmødet, COP15, der blev afholdt i København tilbage i 2009. Den skulle være meget konkret kommentar til den højaktuelle udfordring, der ligger i global opvarmning.

Kjolen udfordrer imidlertid også selve den måde, vi normalt helt generelt opfatter tøj og tekstiler på. Ved at inddrage digitale sensorer i det håndværk, som kjolen er gjort af, er den altså ikke kun et stykke beklædning, der kan holde os varm og være dekorativ. Den skal (åbenbart) også kunne være en kommentar til en stor international udfordring. I Climate Dress er der benyttet en særlig form for strømledende tråd. Tråden minder meget om den type tråd, der normalt bruges til broderi. Den har dog også "blot" den særlige egenskab, at den kan lede strøm og få de hundredevis af små LED-pærer til at lyse. Det er derfor gennem en umiddelbart usynlig forskel i typen af tråd, at Diffus Design med deres design initierer helt nye metoder og egenskaber ved det traditionelle broderifag. Man kan sige, at der gennem en revitalisering af håndværket åbnes for helt nye opfattelser af, hvad tøj kan og skal.

Som nævnt indledningsvis, er det at kunne udfordre vores gængse opfattelse af, hvad vi normalt forbinder med tøj og kjoler, netop det, der karakteriserer Climate Dress som kritisk design.

Et ofte benyttet eksempel på kritisk design er opfindelsen af mp3-afspilleren. Det medførte en helt ny praksis omkring det at lytte til musik. Lige pludseligt kunne man tage sin musik med sig overalt. Og den musik, man havde i ørene, kunne være med til at påvirke den måde, man opfattede sine omgivelser på.

Man kan sige, at Climate Dress skruer på nogle af de samme knapper, som mp3-afspilleren gjorde. De bevæger sig i grænsefeltet for kritisk design. Kjoler og tøj forbindes oftest til andre beklædningsgenstande, hvor det er faktorer som trends og sæsonmoder, der danner rammerne. Når kjolen imidlertid pludseligt kan måle CO₂-koncentrationen i den omgivende luft, er det ikke alene et brud med de konventioner, som tøj normalt passer ind i. Kjolen får også en plads i en helt ny kategori: den politiske arenas klimadebat.

Kendetegnende for kritisk design er ikke nødvendigvis et mål om at ændre på de konkrete genstandes udformning og udseende. Det afgørende er derimod, at de oplevelser og erfaringer, man får i omgangen med tingene, bliver udfordrede og rykket ved. Når Diffus Design bevarer det traditionelle håndværk og heri inkorporerer den nye teknologi, synes det netop at være i denne kombination, det radikale kan identificeres.

Når en i udgangspunktet traditionel kjole præsenteres for os, har vi en forventning om, hvad den kan og skal: være et stykke tøj, vi kan tage på. Når kjolen viser sig at kunne noget helt andet og mere end det, nemlig at kunne måle CO₂, bliver hele vores forventnings- og forståelsesapparat udfordret.

Med inkorporeringen af strømledende tråd i traditionelt broderi er Climate Dress altså et eksempel på, hvordan man både kan arbejde med det traditionelle håndværk og nye teknologier. I en intelligent forening kan det være med til at ændre spillets regler - for både teknologien og kunsthåndværket.