Holmegaard Glasværk

af Susanne Outzen

Holmegaard Glasværk er det første og sidst eksisterende glasværk inden for det nuværende Danmarks grænser. Glasværkets store samling af glas befinder sig i dag på Holmegaard Værk. Siden 2010 har museet arbejdet med at registrere alle glassene i samlingen. Et arbejde, der endnu ikke er afsluttet. Samlingen rummer glas fra langt de fleste af de danske glasværker, og med udgangspunkt i den store samling er det muligt at fortælle de danske glasværkers historie. Holmegaard producerede kunstglas, belysningsglas, brugsglas og flaske- og emballageglas. Til værket var fra 1920'erne tilknyttet en lang række designere, der kom til at få afgørende betydning for Holmegaards glasproduktion. Jacob E. Bang (1899-1965) var Holmegaards første designer og blev ansat på glasværket i slutningen af 1920'erne. Han havde egentlig en baggrund som arkitekt, men efter ansættelsen på glasværket skiftede Bang konsekvent til design af brugskunst.

Jacob E. Bang er kendt som Danmarks første industrielle designer og ophavsmand til funktionalismen i dansk glasdesign. Hans designmantra var "smukt, stærkt, hensigtsmæssigt og billigt", og det var også ham, der udtalte ordene, der grundlagde Holmegaard Glasværks mission: "Det skal være enhver dansker forundt at have et Holmegaard-glas".

Brugsglasset er et overset emne i dansk og nordisk glaslitteratur, som vi her vil forsøge at tage hul på.

Prøvesamlingen

Den 18. august 2010 modtog Næstved Museum en usædvanlig gavmild og helt enestående gave. Denne gave var Holmegaard Glasværks Prøvesamling. Holmegaard-navnet har siden 2008 været ejet af Rosendahl Design Group, og produktionen af glas foregår i udlandet.

Med købet af Holmegaards varemærke fulgte også glasværkets meget store prøvesamling, som Rosendahl Design Group senere valgte at forære til Næstved Museum - kvit og frit. Museet havde i forvejen ca. 110 glas fra Holmegaard Glasværk i samlingen, men nu stod vi pludselig med en kæmpemæssig samling af uregistrerede glas primært bestående af glas fra Holmegaards egen produktion siden 1825, men også af glas fra især Kastrup, Fyens og Hellerup Glasværker!

En del af prøvesamlingens flaske- og emballagesamling var havnet på Holmegaards E-afdeling, flaskeværket, der i dag er en velfungerende fabrik ejet af det irske selskab Ardagh A/S. Ardagh valgte i 2012 at forære Næstved Museum den resterende del af prøvesamlingen, således at samlingen nu er komplet. Næstved Museum er i dag en del af Museum Sydøstdanmark, og for første gang nogensinde bliver Danmarks største samling af glas fra danske glasværker tilgængelig på det helt nye museum, Holmegaard Værk.

Ingen ved, hvor mange glas der præcis er i samlingen. Ingen har nogensinde gennemgået hele samlingen og systematiseret den, men vi regner med at den rummer omkring 42.000 glas. Det er det arbejde, museet i disse år er i gang med. Siden januar 2011 har vi arbejdet med at pakke hvert enkelt glas ud, registrere, fotografere og nummerere det samt finde en plads til det på magasinet. Det er et projekt, der tager tid. Lang tid. Alt arbejdet udføres i samarbejde med et stort hold entusiastiske frivillige.

Én af årsagerne til at arbejdet med glassamlingen tager så lang tid er, at det masseproducerede glas har en stor mangel - det er ikke signeret. Der findes godt nok signeret glas - først og fremmest unikaarbejder, men det udgør en promille af det totale antal. Glassene har fra begyndelsen været udstyret med en etiket med glasværkets logo, men lige så snart etiketten er vasket af, må man finde andre kriterier for bestemmelse af glassene. Glassene i prøvesamlingen er undtagelsesvist forsynet med en etiket med glasværkets logo. Dertil kommer, at samlingen som nævnt rummer andet og mere end blot Holmegaards glas.

De vigtigste kilder til identifikation af glas er derfor glasværkernes kataloger, designernes tegninger og de eksisterende prøvesamlinger. Størstedelen, om ikke alle, de danske glasværkers kataloger er genudgivet. De er en uundværlig støtte i registreringsarbejdet. Desværre er der store lakuner. For en del år mangler der kataloger eller prislister. For eksempel findes der kun ét enkelt illustreret katalog fra Holmegaard Glasværk for perioden 1825-1900, nemlig et fra 1853. Enkelte glasværkers kataloger mangler helt. Dette skyldes, at katalogerne for nogles tilfælde ikke længere er bevaret, samt at der var år, hvor man simpelthen ikke udgav nye og opdaterede kataloger. Ved en gennemgang af katalogerne vil man imidlertid hurtigt opdage, at fra tiden 1825 til ca. 1925 går de samme varer igen fra værk til værk. Ja, faktisk over hele Europa, fordi man kopierede hinanden. Man fremstillede det, som kunderne ønskede, og skelnede ikke til ophavsret eller kunstnerret, da de gamle glasformer var fælleseje. De fleste værker prøvede dog at specialisere sig inden for visse varer eller varegrupper. Ved de gamle glas hjælper kun viden om for eksempel de enkelte værkers særlige traditioner og glasmassens særlige karakter. En viden, der kun kan opnås ved at have studeret mange, mange glas samt ved at kende de bevarede prøvesamlinger.

Fra 1930'erne sker der et skifte, idet Holmegaard får tilknyttet sin første kunstneriske leder. Fra denne tid og frem findes også mange flere bevarede kataloger. Glasværkernes forskellige stil bliver samtidig mere tydelig. Fra slutningen af 1950'erne bliver flere designere tilknyttet de danske glasværker, og til identificering af glas kan man nu også benytte værkernes tegningsarkiver.

En gennemgang af Holmegaard Glasværks Prøvesamling bringer konstant vores viden i spil og udfordrer alle involverede. Ingen kender hele samlingen til bunds, men ved hjælp af frivillige og vidende glassamlere forsøger museet at foretage en så præcis registrering, som det er muligt ud fra det foreliggende og tilgængelige materiale. Til gavn og glæde først og fremmest for museets gæster men også for fremtidig forskning i dansk glashistorie og glasdesign.

Holmegaard Glasværks historie

For at kunne forklare, hvad Holmegaard Glasværks Prøvesamling helt præcist rummer, kræver det lidt kendskab til Holmegaard Glasværks historie, og derigennem også lidt til de andre danske glasværker historie, da Holmegaard på mange måder kan betragtes som moderværket for alle danske glasværker. Holmegaard Glasværk var gennem alle årene det største og førende af de danske glasværker. Her starter og slutter dansk Glasværks historie.

Da Norge var en del af det danske rige, kom forsyningen af glas til Danmark udelukkende fra norske glasværker. Dette kongeligt understøttede monopol blev brudt med Englands blokade og bombardement af København i 1807. Norsk glas fandt herefter igen vej til Danmark. Dette og senere også tabet af Norge i 1814 satte naturligt gang i planer om dansk glasproduktion. Flere forsøgte sig, men det blev først med glasværket Friderichsfeld, der blev anlagt ved en stor mose ved Rendsborg i Slesvig, at der for alvor kom gang i dansk glasproduktion.

Tiden efter Norges adskillelse fra Danmark var, som nævnt, gunstig for oprettelse af glasværker. Der herskede stor mangel på glasvarer, og ved at udnytte Danmarks naturlige brændsel, tørvene, kunne man undgå dyr import af kul. Samtidig hævede staten tolden på importeret glas.

C. C. S. Danneskiold-Samsøe var en driftig godsejer, der har sat sig flere spor i Næstveds omegn. Han var bosiddende på Gisselfeld, men ejede blandt andet også Holmegaard gods med tilhørende 800 tønder land mose. Adgangen til mosen blev af afgørende betydning for placeringen af Holmegaards Glasværk. Det var herfra, at glasværket i mere end 100 år kom til at hente meget store mængder brændsel til glasovnene. I 1823 indsendte han en ansøgning til Frederik VI om at måtte lægge et glasværk ved Holmegaard Mose. Lensgreven nåede imidlertid aldrig at få svar på sin ansøgning. Han døde i juni 1823. Men hans enke, Henriette Danneskiold-Samsøe, modtog bevillingen og ansatte den norske glasmager Christian Wendt, der fik ansvaret for opbygningen af glasværket. Nordmændene var specialister i fremstilling af flasker, så det var derfor helt naturligt, at de første glasmagere på Holmegaard Glasværk kom derfra.

Året efter, i 1825, opførtes den første hytte (glas-produktionsbygning) på Holmegaard. Første produktionsdag regnes for at være den 5. november 1825. Værket blev projekteret til en produktion af ca. 80.000 flasker om året, men blev hurtigt udvidet med flere glasmagere, og i 1828 produceredes 125.000 flasker. Til sammenligning producerer et moderne glasværk over en million flasker om dagen! Produktionen var i de første år udelukkende billige, grønne flasker, de såkaldte bouteiller.

De danske bryggerier begyndte i 1830'erne at sælge øl aftappet på flasker i stedet for på fade, hvilket forøgede forbruget af flasker betydeligt. Det førte til oprettelsen af glasværker andre steder i Danmark. De fleste fik imidlertid en relativt kort levetid, da de var startet op med for ringe kapital og havde for dårlig adgang til brændsel. Holmegaard Glasværk var endvidere en hård og veletableret konkurrent på markedet. At Holmegaard modsat de andre glasværker overlevede alle økonomiske kriser skyldtes også ejernes privatformue, der i perioder blev sat ind som garanti. Senere var det store aktionærer som Carlsberg, der holdt hånden over glasværket.

Da glasværket var veletableret fik grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe lyst til at udvide glasværkets produktion. I 1835 hentedes derfor glasarbejdere fra Bøhmen, hvor man var eksperter i produktion af såkaldt hvidtglas - det vil sige klart glas. Hermed startede Holmegaards produktion af vinglas, karafler, ølkrus, vaser og lignende. Samme år blev Bernhard Frielung ansat som værkets leder. Han var de næste 40 år en meget dynamisk leder og nok den, der mere end nogen anden gjorde Holmegaard til det førende glasværk i Danmark.

Der blev smeltet og produceret glas hele døgnet, og det var derfor nødvendigt for glasarbejderne at bo tæt på glasværket. Ved anlæggelsen af fabrikken opførte man derfor en række boliger til glasarbejderne og en bolig til bestyreren. Glasværksbyen var et helt samfund for sig. De første mange år var det et helt fremmedarbejdersamfund. Her taltes en blanding af norsk og tysk. Først senere kom de danske glasmagere til. Der blev indrettet et katolsk kapel i en af boligerne til de udenlandske, katolske arbejdere, og man havde egen skole. Glasværksbyen blev med årene udvidet med blandt andet et marketenderi, den senere Glaskro. Der opstod også et rigt foreningsliv. I tilknytning til glasværket var små haver, hvor arbejderne kunne have køkkenhaver. Brændsel til boligerne kom fra mosen eller som overskudsvarme fra værket. Bosat på glasværket behøvede man strengt taget ikke bevæge sig ret langt væk. Alle fornødenheder var tæt på.

Det gik rigtig godt for Holmegaards Glasværk. Så godt, at greve C. C. S. Danneskiold-Samsøe, der i 1842 havde arvet glasværket af sin mor, i 1847 anlagde Kastrup Glasværk som en filial på Amager. Formålet med dette glasværk var at komme ud til havet for at kunne få kul tilført udefra og for at komme ind i nærheden af det store københavnske marked. Det gav en så stor besparelse til udgifter til transport, at man kunne fremstille endnu billigere flasker. Værket fungerede i begyndelsen udelukkende som et flaskeværk, og alle flaskemagere fra Holmegaard flyttedes til Kastrup, mens man her udvidede produktionen af serviceglas. Senere blev driften udvidet til også at gælde serviceglas. De to værkers samlede produktion var ganske omfattende, hvilket fremgår af den første prisliste trykt i 1853. Prislisten er delt i tre hovedafsnit med bouteiller og grøntglas (flaskeglas), arbejder af klart og kulørt glas samt glas til apotekerglas og til kemisk og teknisk brug. Af samtidige tegninger fremgår det desuden, at produktionen allerede da var ret avanceret med flotte, slebne glas.

Fremkomsten af nye forbedrede ovne og maskiner krævede til stadighed investeringer, og i 1873 besluttede man derfor at sælge Kastrup Glasværk til et nydannet firma: A/S Kastrup Glasværk. Med i salget var også Helsingør Glasværk (grundlagt 1849), som Holmegaard Glasværk havde overtaget i 1850'erne. Kastrup Glasværk indgik senere, i 1907, i en stor sammenslutning af danske glasværker, der foruden Kastrup selv bestod af Hellerup Glasværk (grundlagt 1973), Fyens Glasværk (grundlagt 1874), Aarhus Glasværk (grundlagt 1898), Frederiksberg Glasværk (grundlagt ca. 1880) og Aalborg (grundlagt 1853) samt Roesdala i Sverige. Sammenslutningen fik fællesnavnet De forende Glasværker Kastrup A/S.

For de penge, man fik for salget af Kastrup Glasværk, opførtes på Holmegaard to nye ovne i en udvidet hytte, og få år efter udvidedes med endnu en glashytte. Holmegaard fortsatte sin vækst, og der kom mere personale til værket, som også udvidedes med flere arbejderboliger.

I 1800-årene og et godt stykke ind i 1900-årene var de glas, man producerede på glasværkerne, kopier af gængse glas, som man også kunne finde andre steder i Europa. Udvalget var forholdsvis lille, men varieret. Presset glas kom frem i Danmark i 1850'erne. Det blev Kastrup Glasværk, der for alvor fik gang i produktionen og salget af presset glas, hvilket også ses af deres katalog fra 1880'erne. I begyndelsen af 1900-årene importerede Holmegaard belgiske krystalglas og fik en kort overgang lov til at kopiere de belgiske glas.

På glasværkerne havde man indtil nu udelukkende fremstillet mundblæste flasker, men i 1912 indkøbte Hellerup Glasværk den første helautomatiske maskine - en Owens maskine. Med start af denne maskine var de gamle flaskeværkers skæbne beseglet, og inden for de næste 15 år lukkede tre af værkerne. Hos Holmegaard fremstilledes dog en rum tid endnu medicinglas og andre specielle emballageglas i hånden. De helt store produktioner af for eksempel øl- og sodavandsflasker blev udelukkende fremstillet maskinelt.

I 1923 indledte glasværket et samarbejde med Den kongelige Porcelainsfabrik, der varede indtil 1927. Det medførte blandt andet, at man ansatte en kunstnerisk leder, først Oluf Jensen og derefter Orla Juul Nielsen, og dermed lagde grunden til glasværkets position inden for kunstindustrien. Som direktør Sigurd Schultz skrev i Holmegaards jubilæumsskrift i 1950: "Hermed begyndte glassets historie i dansk kunstindustri".

Ansættelsen af en kunstnerisk leder på glasværket blev helt banebrydende og kom til at adskille Holmegaard fra de øvrige glasværker, der først i 1950'erne fik tilknyttet designere. Orla Juul Nielsen blev i 1927 afløst af arkitekt Jacob E. Bang, der fik afgørende betydning for Holmegaards designede glas. Jacob E. Bang var stærkt inspireret af især svensk glasdesign, men var i stand til at skabe sit eget personlige udtryk. Jacob E. Bang var yderst produktiv og skabte kendte husholdningsserier som Broksø, Viol og Gavnø samt mange, mange vinservicer heriblandt Gisselfeld og Ida, men også utallige vaser, skåle og fade, hvoraf mange aldrig blev katalogført, men blot findes som prøver i Glasværkets prøvesamling. Sammen med den svenske glassliber Elving Runemalm, der var ansat på glasværket fra 1934-1939, skabte han også mange spændende glas med graverede motiver. Jacob E. Bang trådte tilbage som kunstnerisk leder på glasværket i 1941. Han vendte tilbage til glasindustrien igen i 1957, da han blev ansat på Kastrup Glasværk, hvor han arbejdede indtil sin død i 1965.

Befolkningens købekraft i samme periode var begrænset, og glasværket begyndte derfor i 1926 at fremstille husholdningsartikler af det billigere presseglas. Samtidig indførte man de første halvautomatiske maskinanlæg, og i 1934 tog man et fuldautomatisk anlæg til masseproduktion af emballageglas i brug.

I 1936 omdannedes Holmegaard Glasværk til et aktieselskab. Glasværket blev skilt fra Holmegaard Gods, men Danneskiold-Samsøe familien sad stadig i bestyrelsen.

Anden verdenskrig gav mange vanskeligheder for de danske glasværker. Holmegaard var ellers gået over til kulfyrede ovne i 1920'erne, men nu måtte alle ovne omstilles til tørvefyring ved hjælp af tørvegas-generatorer. På grund af den enorme efterspørgsel efter tørv både udefra, men også til brug på glasværket, tog mekaniseringen i tørvegravningen fart. Alle markerne syd for mosen måtte bruges som læggeplads. Når tørvene var tørre, blev de stablet op i stakke så store som huse overalt omkring glasværket. Der blev brugt 30.000 tons om året! For at kunne grave så mange tørv holdt man ved hjælp af pumper tørvegraven tør helt ned til bunden. Resultatet blev de store åbne søer, der ses nord for glasværket. Værket var i konstant drift gennem hele krigen, men med stærkt nedsat kapacitet ligesom de øvrige glasværker. Manglen på det importerede sodaglas var den største vanskelighed. Efter krigens afslutning ombyggedes ovnene til fyring med olie.

I 1942 ansattes Per Lütken som kunstnerisk leder. De næste 17 år var det alene Per Lütken, der var Holmegaards designer, og han lagde en ny linje for værkets produktion af kunstglas og servicer. I de første år er han søgende og tilbageskuende. Glassene minder i stilen om glassene fra 1930'erne, men efterhånden fandt han sin helt egen stil. En stil, der kom til at præge resten af hans produktion og også langt hen ad vejen blev et kendetegn for Holmegaards Glasværk. Per Lütken fortsatte med at skabe glas helt frem til sin død i 1998, og enkelte af hans glas, blandt andet Skibsglasset og Provenceskålen, er så ikoniske og efterspurgte, at de stadig fremstilles.

Per Lütken fik selskab af Christer Nilsson (senere Holmgren) fra 1957 til 1971. En anden markant skikkelse på glasværket blev Jacob E. Bangs søn, Michael Bang, der fra sin ansættelse i 1968 og frem til 2000 ligeledes skabte mange glas, som er gået hen og blevet ikoniske for Holmegaard Glasværk. Fra 1960'erne og frem til lukningen i 2009 var der flere andre designere på glasværket såvel fastansat som løsansat. Nogle var på kort visit, men andre ligesom Per Lütken og Michael Bang og senere også Torben Jørgensen var ansat i en længere årrække.

I 1965 fusionerede Holmegaard med De forenede Glasværker, hvilket på dette tidspunkt vil sige de resterende glasværker i Danmark, nemlig Kastrup, Hellerup og Fyens Glasværker. Sammenslutningen fik navnet Kastrup-Holmegaards Glasværker A/S. Hovedaktionærerne var nu Carlsberg Bryggerierne, De forenede Bryggerier (Tuborg) og fru Elisabeth Lassen, der i 1945 havde arvet Holmegaard.

Fabriksenheden i Odense hed fra 1965 blot "Odense-afdelingen". Det var her, Holmegaards lampeglas, opalhvide glas og farvede glas produceredes. Her blev det særligt Michael Bang, der kom til at betyde en fornyelse af Odenses meget specielle produktion. Ved siden af den traditionelle produktion af lamper og kupler og presset glas, blev der nu fremstillet moderne formgivet glas. Michael Bang skabte en række nye lamper, vaser og andet brugsglas, blandt andet den farverige serie Palet, hvor glasmagernes store kunnen i at arbejde med overfangsglas blev udnyttet.

Fra 1968 producerede Kastrup Glasværk udelukkende flaskeglas, og al produktion af serviceglas foregik på værket i Holmegaard.

Den internationale oliekrise i vinteren 1973-1974 og de deraf stigende oliepriser betød store økonomiske udfordringer for glasværkerne. Konsekvensen blev, at man lukkede Hellerup Glasværk. Oliekrisen og fortsat økonomisk afmatning i samfundet samt stigende genbrug af glas gav dog fortsat glasværkerne dårlige driftsresultater. Det besluttedes derfor også at lukke Kastrup Glasværk i 1979. Al produktion overførtes til Holmegaard. Samtidig opførtes en ny glashytte med grønt glas og plads til fire maskiner til erstatning for Kastrups produktion. Firmaets navn ændres samtidig til Holmegaards Glasværker A/S. Samme år blev antallet af varenumre kraftigt beskåret fra ca. 1.500 til ca. 700 for at opnå en bedre økonomi og en skarpere profil. 

I 1985 trådte fru Elisabeth Lassen ud af bestyrelsen for Holmegaards Glasværk samtidig med, at værket indgik i fusionen Royal Copenhagen, der ydermere bestod af Den kongelige Porcelænsfabrik og Georg Jensen Sølvsmedie. Kunstnere fra de andre afdelinger i Royal Copenhagen designede nu også glas hos Holmegaard, og der blev de næste 20 års tid skabt mange nye, spændende glas sammen med en bred vifte af nye designere.

Det var ikke rentabelt for Holmegaards Glasværker fortsat at have en afdeling på Fyn. I 1990 besluttede man at lukke afdelingen i Odense og flytte produktionen af opalglas og lamper til Fensmark. Dermed var ringen sluttet. Holmegaard Glasværk var nu atter Danmarks eneste glasværk. Men der blev aldrig tale om et monopol. Udenlandske glasværker, der ofte har en endnu længere tradition bag sig og en endnu større kapacitet, har altid været med til at holde den danske glasindustri vågen, og gjorde - og gør - det fortsat.

Kunstindustrikoncernen Royal Copenhagen udvidedes i 1997 med de svenske glasværker Orrefors, KostaBoda, og samtidig ændredes navnet til Royal Scandinavia. Samme år blev Holmegaards industrielle flaskeproduktion solgt til emballagefabrikanten PLM, der senere overgik til det engelskejede Rexam. I dag drives flaskeproduktionen af det irske selskab Ardagh. Det er derfor stadig i Fensmark, der produceres øl- og sodavandsflasker og anden glasemballage til blandt andet fødevareindustrien.

Markedet for glasvarer var op gennem 1990'erne fortsat presset og urentabel. Senest fra slutningen af 1990'erne begyndte man derfor at producere en del af glasset i udlandet. Især lampeproduktionen blev forsøgt udliciteret. Men herfra har det været ned af bakke for glasproduktionen hos Holmegaard. I oktober 2004 blev Holmegaard Glasværk overtaget af en investorgruppe bestående af entreprenør og direktør Steen Gude samt Holmegaards administrerende direktør Peter Normann Nielsen. Her solgte man kort før konkursen i 2009 de sidste rester af arvesølvet - glasproduktionen - til Rosendahl A/S. Produktionen foregår i dag udlandet.

Holmegaard Glasværks Prøvesamling, der på grund af glasværkets spændende historie, indeholder glas fra Danmarks mest betydningsfulde glasværker, er nu kommet til Næstved Museum. Det er en helt unik samling, som sammen med Kähler er blevet museets helt store fyrtårn. Måske kan samlingen en skønne dag vende tilbage til glasværket, hvor alle kan få lov til at se og nyde nogle af de mange tusinde glas, som blev produceret her på kanten af mosen? Vi glæder os i hvert fald dagligt over den skønne samling af glas og ser frem til at kunne vise den frem, når registreringsarbejdet er afsluttet.

Fremtiden

Holmegaard Glasværks prøvesamling rummer en stor mangfoldighed af glas. Langt mere end man går og regner med! I princippet bør samlingen rumme ét eksemplar af alle glas, som glasværket gennem tiden har produceret. I praksis er dette imidlertid ikke tilfældet. Man har på glasværket ikke gemt alt, og noget er med tiden også gået tabt.

Mange glemmer, at Holmegaard og de andre glasværker, der er repræsenteret i samlingen, også har produceret emballageglas og flasker. Glasværkernes produktion af emballageglas er meget omfangsrig. Endnu har vi ikke et overblik over antallet af flasker og emballageglas, men der er flere tusinde forskellige slags. Kun en lille del er indtil videre blevet registreret. Alt, hvad man gennem tiden har fundet på at putte på glas - ja, de glas er vist i samlingen. Flaske- og emballageglas er et studie for sig. En del af materialet er ikke katalogført, men solgt direkte til kunden, så det kræver en særlig viden at kunne behandle denne del af glassamlingen.

Ethvert glasværk har haft en prøvesamling, men desværre er kun få bevarede og ingen er komplette. For det danske område er kun tre egentlige prøvesamlinger bevaret, nemlig Holmegaards, der er langt den mest komplette. Selve Holmegaard Glasværks Prøvesamling ser ud, som om den er påbegyndt omkring år 1900. Der er ikke mange af de helt gamle glas. Desuden findes Kastrup Glasværks prøvesamling, der indeholder glas tilbage til 1880'erne, men som har en del mangler blandt det nyere glas. Slutteligt er der samlingen fra Odense/Fyens Glasværk, der kun går tilbage til 1920'erne og har mange mangler. Dertil kommer en fjerde samling, nemlig Hellerup Glasværks flaskesamling. Alle disse samlinger er, som tidligere nævnt, i dag samlet under ét i Holmegaard Glasværks Prøvesamling. Desuden rummer samlingen ganske få glas fra Aalborg, Conradsminde, Mylenberg og Aarhus Glasværker samt enkelte stykker af udenlandsk glas hjemtaget til inspiration.

Når hele samlingen er registreret, vil vi for alvor kunne benytte den til udstillinger inden for et hvilket som helst tema. Der er mange historier gemt i samlingen. Det kan for eksempel være om de danske glasværker, kunstnerne og bestemte varegruppers historie. Kun fantasien sætter grænser. Samlingen skal også kunne bruges til andet og mere. Allerede nu er samlere, forskere og Rosendahl/Holmegaard begyndt at bruge samlingen til reproduktion, forskning og formidling. Præcist som det er tænkt, at samlingen skal kunne. 

De danske glasværkers historie og dansk glasdesign er kun overfladisk udforsket og beskrevet. Kun Fyens Glasværk har fået sin egen publikation, der dog kun omhandler tiden fra 1874-1965. Her ligger flere store forskningsopgaver og venter i fremtiden.

Foruden de nævnte grupper af glas rummer samlingen også lidt arkivmateriale. Størstedelen af Holmegaard Glasværks arkiv er på Erhvervsarkivet i Aarhus. På museet har vi imidlertid en lille samling af arkivalier, der primært stammer fra Holmegaard Glasværk. Det drejer sig om et fotoarkiv, film og gamle tv-udsendelser fra glasværkerne, tegningsmateriale samt kataloger. Dertil kommer et omfattende bibliotek om glas og speciallitteratur om glasproduktion.