Introduktion

Holmegaard Glasværk var Danmarks ældste glasværk. I 1823 ansøgte Lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe den danske konge om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaard Mose. Lensgreven døde kort tid efter, og det blev derfor hans enke Lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe, der grundlagde glasværket i 1825.

Man lagde ud med at producere flasker, men indledte også snart en produktion af glas til finere brug. Det var importeret arbejdskraft i form af bøhmiske glaspustere, der muliggjorde denne udvidelsen af produktionen.

l 1924 ansatte glasværket den første kunstneriske leder, Orla Juul Nielsen. Han blev efterfulgt af Jacob E. Bang i 1928 og Per Lütken i 1942. Især de to sidste sørgede for, at Holmegaard Glasværk kom op i eliten blandt europæiske glasværker. I perioden efter 2. verdenskrig blev der derudover ansat en lang række fremtrædende glasdesignere, der skabte mange af de populære glasserier, som Holmegaard Glasværk er kendt for i dag.

Museets samling af glas og andre effekter fra Holmegaard Glasværk tæller mange tusinde genstande. Størsteparten af samlingen stammer fra Rosendahl Design Groups donation i 2010 af Holmegaard Glasværks prøvesamling på ca. 42.000 glas. Registreringen af glassene er støttet af blandt andet Annie og Otto Johs. Detlefs fonde. Prøvesamlingen omfatter prøver på alle de mange glas, som glasværket satte i produktion gennem årene. Det var både anonyme emballageglas, glasserier, der senere kom i produktion og blev kendte og elskede i den danske husholdning, men også prøver på kunstglas, bestilt af kongehuset og andre danske institutioner. Endelig er der også en del eksperimenter iblandt og unikaarbejder, som kun findes i prøvesamlingen.

Kählers keramiske værksted eksisterede fra 1839 til 1974 i Næstved. Virksomheden begyndte i det små i Kindhestegade grundlagt af den nordtyske keramiker Herman Joachim Kähler. De første varer, der produceredes, var enkle vanddunke, syltekrukker, bageforme og lignende. En stor salgsartikel var i løbet af 1800-tallet kakkelovne, som Kähler enten selv skabte eller købte i Tyskland og dekorerede på fabrikken, før de blev solgt.

I 1800-tallets sidste årtier lagde virksomheden produktionen om, så man ikke alene satsede på de omtalte kakkelovne og den simple brugskeramik. I lighed med andre pottemagerier kastede man sig over den fremspirende kunstnerkeramik. Kähler deltog på verdensudstillingen i 1889 og vandt sølvmedalje for Karl Hansen Reistrups lustreglaserede krukker. Det blev indledningen til international berømmelse for Kähler og priser og udmærkelser på mange senere udstillinger i ind- og udland.

Succesen skyldtes ikke kun de visionære kunstnere som Reistrup, H. A. Brendekilde, Thorvald Bindesbøll og Svend Hammershøi, som fabrikken formåede at knytte til sig, men også de fastansattes store individuelle evner.

Museets samling af genstande fra Kähler omfatter omkring 7.000 stykker keramik foruden andre arkivalier. De afspejler mere end 150 års produktion af både brugs- og prydgenstande og dokumenterer Kählers mange monumentale udsmykninger på bygninger over hele Danmark. De fleste genstande er deponerede af Næstved Kommune, der overtog fabrikken i 1974, men museet har også løbende indsamlet keramik fra Kähler.

Mette Bruun

Faglig leder, Holmegaard Værk