1892-1942

Jens Thirslund var en af Kählers Keramiske Værksteds mest talentfulde medarbejdere. Han satte sit tydelige præg på virksomheden i mellemkrigstiden. Både i kraft af sine fantasifulde dekorationer, men også i form af de glasurer, han udviklede, der for mange blev Kählers varemærke.

Thirslund kom til Kähler i 1913. Han var ikke uddannet på Kunstakademiet, men udlært malersvend og en kunstnerisk vidende og dygtig tegner.

Før han i 1917 blev virksomhedens kunstneriske leder, søgte han inspiration i andre kulturer og stilperioder, og disse kunstneriske impulser kom til at præge hans keramik gennem hele hans virke.

Kun tre måneder efter sit første ophold på Kähler tog han i 1913 til Berlin, hvor han på Kaiser Friedrich Museum (Bodemuseum) stiftede bekendtskab med lustrebemalet persisk keramik. Tilbage i Næstved blev han året efter gift med Herman A. Kählers datter, Stella. 

Thirslund havde en særlig forkærlighed for fliser, som han producerede i stort antal til kakkelovne og fliseborde. Fliserne maledes med Thirslunds karakteristiske lette, fabulerende streg med en blanding af lustre og andre glasurer. Ofte ser det ud, som om han har ladet indskydelsen føre penslen hen over lerarbejdet, og hans arbejder får derfor en legende friskhed over sig. Tidligere havde Kähler næsten udelukkende brugt lustren på hele genstandens overflade, men Thirslund brugte lustren til at male motiver med, og her har han nok skelet til den persiske keramik.

Motiverne på de mange fliser var ofte dyr, fabelvæsner, skibe, kvinder og blomster for blot at nævne nogle af de mangeartede dekorationer. Skal man sammenligne ham med en beslægtet kunstner, må det blive Bjørn Wiinblad, der havde en lignende fabulerende kvalitet.

Nogle af hans dekorationer har både i streg og motivvalg slægtskab med Delfterfajancerne fra 1600- og 1700-tallet, som han havde studeret i Holland i 1914. Han malede blandt andet mange kineserier, som også de nederlandske fajancemagere gjorde, som en efterligning af det kinesiske porcelæn. De mange naturalistiske motiver af genstande, dyr og mennesker blev altid skildret med stor humor og fantasifuldhed. De blev ofte gengivet i bevægelse - dyr i spring eller skibe til havs.

Ved siden af fremstillingen af krukker, vaser og fliser, udviklede og eksperimenterede Thirslund med Kählers flotte glasurer. Han gik videnskabeligt til værks, noterede og eksperimenterede, indtil han kunne styre processen. En af de glasurer, han udviklede, var den sort-hvide dobbeltglasur, som Svend Hammershøi blev kendt for.

Men Thirslund udstillede også uden for Kähler på mange internationale udstillinger og skabte sig dermed en selvstændigt kunstnerisk bane. Han havde blandt andet separatudstillinger i Amsterdam og New York, og Metropolitan Museum of Art ejer flere af hans værker, købt i starten af 1920'erne. Han deltog på verdensudstillingen i 1925 i Paris, hvor han fik Diplôme d'honneur. Som en mere kuriøs opgave skabte han i 1921 en natpotte til Christian X - hvorefter han naturligvis titulerede sig Kgl. Pispottemager!

Thirslund trådte ind i Kählers ledelse i 1940, men sagde op allerede i 1941. Han havde planer om at åbne eget værksted med sine sønner, men han døde året efter blandt andet som en følgevirkning af i mange år at have arbejdet med de giftige stoffer, der indgik i udviklingen af glasurerne.

Thirslund var "en af sin Epokes mest sprudlende Talenter", som der står i Weilbachs Kunstnerleksikon fra 1952. ¹ Og selvom udtalelsen er af ældre dato, står den stadig ved magt. En stor og talentfuld kunstner, der desværre døde i en alt for tidlig alder.

Udvalgte værker

¹ Weilbachs Kunstnerleksikon, 1952, s. 367