Kapitler
1931-1989
"Samarbejdet med glasmagerne og glæden over håndværket er for mig det væsentligste i arbejdet med glas". 1
Sidse Werner blev tilknyttet Holmegaard Glasværk i 1970. I første omgang til at designe metallamper, men hun blev fascineret af glasset, og i 1979 blev hun fast ansat på glasværket med henblik på at designe til glasproduktionen.
Hun var uddannet industriel designer fra arkitektskolen og designede udover metal og glas også tekstiler og møbler og var i nogle år assistent på Nanna Ditzels tegnestue.
Hun er blandt andet kendt for stumtjeneren Coat Tree designet i 1971 for Fritz Hansen A/S.
Sidse Werner havde ikke erfaring med glasfremstilling, da hun kom til Holmegaard. Men hun havde stor respekt for glaspusternes arbejde, og hun forsøgte sig derfor med at puste glas selv, så hun kunne lære materialet bedre at kende.
Holmegaard ville gerne ind på markedet for lamper, som blev opfattet som lukrativt. De markedsførte derfor i 1973 en ny serie lamper i metal designet af Sidse Werner, kaldet Skibslamper. Flere metallamper fulgte og omkring 1980 også lamper i glas.
Lamperne blev fremstillet på Fyens Glasværk. Det blev stiftet i 1873 og fusioneret med Holmegaard i 1965, hvorefter Holmegaards glaslamper blev fremstillet i Odense. På Fyens Glasværk blev de tidligt mestre i den vanskelige overfangsteknik og producerede opalglas til petroleumslamper, gaslamper og senere også til elektrisk belysning.
"Stemning og skønhed er nøgleord i de krav, jeg stiller til glaspendler", udtalte Sidse Werner i 1981. 2 Det var blandt andet lampernes silhuet, der for Sidse Werner var afgørende for et smukt resultat.
Hendes apotekerlamper er ikke inspirerede af lamper brugt i apoteker, men derimod af apotekerkrukkerne, de såkaldte albarelloer, der ofte er hvide og cylindriske.
Sidse Werner var en af de designere på Holmegaard, der allerførst begyndte at udforske mulighederne i den enspindlede glascentrifuge, som Holmegaard anskaffede i 1974. Tidligere var det presset glas, man brugte til masseproduktion. Men glascentrifugen bød på nye muligheder og fortrængte efterhånden det pressede glas. Senere fik glasværket også en tospindlet centrifuge.
Glassets udvendige form graveredes ind i en metalform, og glasmassen blev derefter ved hjælp af centrifugen slynget ud i formen. Indvendig forblev glasset blankt. Nogle af Sidse Werners mest kendte serier blev skabt på denne måde. Det gjaldt blandt andet SW serien fra 1975 og Åkander fra 1977. Som det er tilfældet med mange andre glas fra Sidse Werners hånd, er SW skålen fra 1975 et typisk eksempel på et dekorativt og funktionelt design til hverdagsbrug, formgivet med udgangspunkt i naturen. Hjertevasen fra begyndelsen af 1970'erne er en folkelig, hjertevarm variation over Alvar Aaltos berømte Savoy-vase fra 1930'erne. Med sin popart-hjerteform er den indbegrebet af dansk boligindretning i 1970'erne.
Serien Regiment fra 1972 var en barserie med karaffel og glas til blandt andet øl, vin, snaps, sjusser og dertil et askebæger. I en tid med begyndende kvindefrigørelse er det interessant, at Holmegaard gav serien en klar maskulin markedsføringsprofil i form af reklamebilleder af et herreværelse med rygende cigarer og whisky i glassene, hvad glasseriens navn også lægger op til. Indkapslet i glassets fod er en lille luftboble, som en revolverkugle.
Sidse Werner begyndte i starten af 1970'erne på den serie, som kom til at hedde Troldglas. Serien var indledningsvis tænkt som unikaglas, men blev senere fremstillet til egentlig produktion. Igen blev inspirationen hentet i naturens formrigdom. Om navnet udtalte Sidse Werner i 1980: "Det har drillet mig som en lille trold - og samtidig er der noget kogleri, noget alkymi over glasset". 3 Sidse Werner skabte selv farvesammensætningerne ved at blande og knuse farvede skår, som så fordeltes på den varme glasmasse, hvor den smeltede sammen, inden glasset blæstes op.
I 1980 stod Sidse Werner bag en vægskulptur fra Tuborg Fondet til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Skulpturen bestod af cirkler af troldglas med et vægur i Troldglas i centrum.
Sidse Werners navn er ikke kendt i den brede befolkning i vore dage, men hun vil blive husket for sine mange centrifugeglasserier i klart glas, serien Trold-glas og hendes mange lamper i hvidt opalglas.
"Selv om man har lavet glas i over 3.000 år, er udtryksmulighederne stadig ikke opbrugte, så spændende og variabelt er glas", udtalte hun til Holmegaards interne blad Glaspustet i 1977. 4
Udvalgte værker
1 Glas & mennesker, nr. 5, marts 1982, s. 8
2 Glas & mennesker, nr. 4, august 1981, s. 7
3 Glas & mennesker, nr. 1, marts 1980, s. 12
4 Glaspustet, Personaleblad for Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S, juli 1977, 11. årg., s. 21