1881-1935

Signe Steffensen, kaldet Stefan, arbejdede for Kählers keramiske værksted fra 1907 til 1934.

Signe Steffensen var såkaldt malerdame. Malerdamerne, som også kunne være af hankøn, dekorerede krukker, fade, tepotter o. l. efter forlæg fra virksomhedens designere. Men Signe Steffensen var også en kunstner i egen ret, der malede akvareller og malerier og formgav egne genstande med en veludviklet farvesans og sikker fornemmelse for det keramiske materiale.

Industrialiseringen slog igennem i Danmark i slutningen af 1800-tallet, og med den søgte mange, især enlige, kvinder ud på arbejdsmarkedet. Kvinderne fik arbejde som lærerinder, syersker, sygeplejersker og, som i Signe Steffensens tilfælde, som malerdamer. Omkring år 1900 var omkring 22% af de ca. 300.000 erhvervsaktive danske kvinder beskæftiget inden for netop industri og håndværk. ¹

Malerdamernes funktion var essentiel for Kähler, og de blev værdsat derefter. Malerdamerne benyttede blandt andet de dekorationsforlæg, som Kählers kunstneriske leder, Jens Thirslund, udviklede, men satte også deres eget præg på de genstande, de malede. Det er derfor i nogle tilfælde muligt at genkende den enkelte malerdames særlige malestil. De var tit nært knyttet til en eller flere af virksomhedens designere. Signe Steffensen arbejdede f. eks. nært sammen med både Svend Hammershøi og Herman H. C. Kähler.

Signe Steffensens egne arbejder kom efterhånden i høj kurs. Hendes genstande opnåede blandt andet i et salgskatalog fra omkring 1920 at blive prissat på næsten lige fod med Svend Hammershøis arbejder.

Signe Steffensens tidlige stil var præget af skønvirkeperiodens former og motiver, der var fremherskende omkring år 1900. Skønvirke var den danske parallel til jugendstil og art nouveau, og stilretningens udøvere dyrkede blandt andet plante- og blomstermotiver, som det også sås hos Signe Steffensen. Hendes genstande var dekorerede med organisk slyngede planteornamenter. Almindelige markblomster, siv og strå blev brugt som motiver, eller datidens kunsthåndværkerne lod sig inspirere af japansk kunst og kunsthåndværk, som man havde stiftet bekendtskab med, da Japan åbnede op for handel med Vesten i 1853. En af de største eksponenter for skønvirke var Thorvald Bindesbøll, der udførte forskellige arbejder hos Kähler før 1900, og hans påvirkning af de andre designere hos Kähler var tydelig.

En anden inspirationskilde var tidligere tiders nordiske kunsthåndværk og almuestil. Da Herman H. C. Kähler overtog virksomheden i 1917 som tredje generation i Kählers ledelse, gik han i gang med at genindføre hornmaleriet. Hornmaleriet går langt tilbage i pottemageriets historie og havde også været brugt hos Kähler i værkstedets tidlige år i 1800-tallet. Nu tog man den meget krævende maleteknik op igen. Maleren skulle have en sikker hånd og stor erfaring, når det opslæmmede farvede ler, begitningen, blev malet på de ufærdige genstande. En gåsefjer blev sat i spidsen af det hule kohorn. Kohornet blev fyldt med begitning og mængden afpassedes ved hjælp af trykket fra fingrene.

Signe Steffensen blev en af malerstuens mest virtuose medarbejdere inden for denne teknik, og hendes dekorationer besad ofte stor ekspressivitet og næsten vildskab i linjeføringen. Kunsthistorikeren Merete Bodelsen skrev meget tidstypisk i 1931 om Kählers malerstue: "… Det var vigtigt, at Pigerne morede sig under Arbejdet, der maatte gives dem en vis Selvstændighed og Mulighed for Variation. Begge disse Ting tillod Hornmaleriet. Kähler saa, hvor godt denne Dekoration laa for Kvinder, og hvordan den kvindelige Fantasi stadig forstod at variere den og udvikle de tekniske Muligheder, den rummede". ²

Signe Steffensen deltog på flere Kählerudstillinger med egne genstande. Hun fik blandt andet et medarbejderdiplom på en udstilling i Landskrona, Sverige, omkring 1911, og hendes lysestager i form af drenge- og pigefigurer var med på den baltiske udstilling i Malmø i 1914.

l 1920'erne og 1930'erne blev de genstande, der udgik fra Kählers Keramiske Værksted, lysere og lettere i stilen, helt i tråd med tidens trend. Det sås også i Signe Steffensens dekorationer, hvor mindre og sirligere blomster- og bladdekorationer optrådte på lys baggrund.

Signe Steffensen forlod Kählers Keramiske Værksted i 1934 og døde året efter i 1935. I den forbindelse skrev Herman H. C. Kähler til Svend Hammershøi: "Frk. Steffensen er død, … hun var en dygtig Dame og meget afholdt på værkstedet …". ³

Udvalgte værker

¹ http://www.Jeksikon.org/art.php?n=1504

² Bodelsen, Merete: "Hornmaleriet hos Kähler", i: Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, årg. 4, 1931, s. 190

³ Holst Schmidt, Ane Maria & Annimi: Kähler og keramikken, 2001, s. 124