1873-1948

Kählers Keramiske Værksted begyndte i tiden op til år 1900 at fatte interesse for den succesfulde kunstnerkeramik, der var begyndt at blomstre frem. De indledte derfor samarbejder med en lang række kendte danske kunstnere. En af de mest betydningsfulde var Svend Hammershøi, som også blev den kunstner, der var tilknyttet Kählers Keramiske Værksted i den længste periode.

Han blev født i 1873 på Frederiksberg og var, ligesom sin ni år ældre bror Vilhelm, kunstmaler.

Som 15-årig besøgte han i 1888 Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, og senere har han refereret til denne oplevelse som det tidspunkt, da han blev sporet ind på keramikken og den dekorative kunst. Efterfølgende byggede han en drejeskive i forældrenes kælder, hvor han gjorde sine første, dog noget mislykkede, forsøg.

Han blev optaget på Teknisk Skole, hvor han fik tegneundervisning og blev senere elev på Kunstakademiet, men flyttede i 1892 over på Zahrtmanns Skole, en fri studieskole i København.

Multikunstneren Thorvald Bindesbøll var en ven af familien, og han tog i 1891 Hammershøi med til Kjøbenhavns Lervarefabrik i Valby. Hammershøi assisterede Bindesbøll på værkstedet, men udførte også selv forskellige keramiske arbejder. I de første år efter mødet med Thorvald Bindesbøll i 1890 var inspirationen fra "Bøllen" tydelig, og Hammershøi blev drillende kaldt "Bindesbølls halehvirvel" af kunstnerkollegaen J. F. Willumsen. Først efter Bindesbølls død i 1908, udfoldede Hammershøi sin egen karakteristiske stil.

Svend Hammershøi kom til Kählers Keramiske Værksted første gang i 1893. Han var da 20 år gammel og blev ven med den næsten jævnaldrende Herman H. C. Kähler.

I løbet af de mange år som kunstnerisk formgiver hos Kähler udviklede Hammershøi flere særegne stiltræk, der nærmest blev synonyme med Kählers produktion.

Han blev født i 1873 på Frederiksberg og var, ligesom sin ni år ældre bror Vilhelm, kunstmaler.

Som 15-årig besøgte han i 1888 Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, og senere har han refereret til denne oplevelse som det tidspunkt, da han blev sporet ind på keramikken og den dekorative kunst. Efterfølgende byggede han en drejeskive i forældrenes kælder, hvor han gjorde sine første, dog noget mislykkede, forsøg.

Han blev optaget på Teknisk Skole, hvor han fik tegneundervisning og blev senere elev på Kunstakademiet, men flyttede i 1892 over på Zahrtmanns Skole, en fri studieskole i København.

Multikunstneren Thorvald Bindesbøll var en ven af familien, og han tog i 1891 Hammershøi med til Kjøbenhavns Lervarefabrik i Valby. Hammershøi assisterede Bindesbøll på værkstedet, men udførte også selv forskellige keramiske arbejder. I de første år efter mødet med Thorvald Bindesbøll i 1890 var inspirationen fra "Bøllen" tydelig, og Hammershøi blev drillende kaldt "Bindesbølls halehvirvel" af kunstnerkollegaen J. F. Willumsen. Først efter Bindesbølls død i 1908, udfoldede Hammershøi sin egen karakteristiske stil.

Svend Hammershøi kom til Kählers Keramiske Værksted første gang i 1893. Han var da 20 år gammel og blev ven med den næsten jævnaldrende Herman H. C. Kähler.

I løbet af de mange år som kunstnerisk formgiver hos Kähler udviklede Hammershøi flere særegne stiltræk, der nærmest blev synonyme med Kählers produktion.

I maleriet var han motivisk især tiltrukket af natur og arkitektur, træer og bygninger, og disse motiver genfindes i hans keramik. I de uglaserede terrakottakrukker, som han begyndte på fra 1910, modellerede han ofte overfladen med elegante relieffer af blade og andre naturformer. Fra 1914 udviklede han nye krukker med stærkt profilerede og kannelerede overflader - stiltræk, som også findes i arkitekturen.

Fra 1910 blev Hammershøi meget optaget af at formgive krukker i terrakottaagtigt rødler. Krukkerne havde gerne bladværk modelleret på siderne eller i kraven. De brændtes, ganske ukarakteristisk for Kähler, uden glasur og efterbehandledes kun med olie og voks. Nogle var brændt i muffelovn. Savsmuld blev brændt med i ovnen, og overfladen fik derfor et svedet udseende. Et eksempel er "St. Margaret"-skålen fra 1912. Overfladen er dækket af et bladrelief og med tre hanke. Senere blev den type hanke eller ører et særkende for Hammershøis stil.

I 1920-21 kastede Hammershøi sig ud i at nyfortolke lysestøbervasen, en krukke som i dansk bondekultur var blevet brugt til at støbe lys i. I Hammershøis version fik vasen form som en tragtformet, opadstigende blomst.

En anden inspirationskilde i 1920'erne var kinesiske bronzearbejder, hvilket blandt andet sås i hans store krukker med lodrette bånd og kanter prydet af en bladbort.

I 1914 begyndte Hammershøi at formgive krukker med kraftige profileringer. Krukkerne blev drejet ind i metalprofiler i blik, udklippet efter Hammershøis tegninger. Profileringerne understregedes på fornemste vis af de blanke glasurer, men profilkrukkerne blev også skabt i det fede uglaserede rødler. Her skinnede den arkitektoniske interesse fra maleriet igennem.

Jens Thirslund var Kählers kunstneriske leder fra 1913. Men han var også en innovativ udvikler af værkstedets nye glasurer. I 1926 fandt han frem til den sort-hvide dobbeltglasur, der især blev anvendt af Hammershøi. Efterhånden som Thirslund fandt ud af at styre processen, understregede dobbeltglasurens sort-grålige farve Hammershøis kanneleringer og riller.

Mange af Hammershøis keramiske arbejder er også blevet udført i sølv af guldsmeden Holger Kyster fra Kolding. Ud over den store produktion i keramik, fortsatte Hammershøi sideløbende med at male og tegne, formgive genstande i glas, designe tapeter og bogbind og lave forlæg til broderier.

Fra 1904 udfoldede Hammershøi udelukkende sit keramiske talent hos Kähler. Det blev fra 1911 til et formelt samarbejde, der varede til Hammershøis død i 1948.

Udvalgte værker