Her kan I lære Balle-Lars lidt bedre at kende.

Man må nok sige, at det ikke altid har været lige nemt for ham.

Lars Nielsen kom til verden den 10. februar 1820 i Stensby, en lille landsby mellem Vordingborg og Møn.

Tilnavnet Balle-Lars fik han efter sin mor, der blev kaldt Balle-Johanne efter landsbyen Balle, hvor hun blev født. Lars' forældre havde et lille husmandssted (en lille gård). Begge forældre arbejdede for godsejeren på den nærliggende "Petersgaard". De var meget fattige, og da manden døde, kunne Balle-Johanne ikke længere klare at holde det lille husmandssted. Hun måtte flytte ind på fattiggården i Langebæk.

Vi ved ikke præcist, hvordan Lars klarede sig i skolen, men noget tyder på, at det ikke gik helt så godt, som det skulle. Da Lars var 14 år, skulle han naturligvis konfirmeres. Men præsten i Kallehave "viste ham af" én eller to gange. Det havde præsten lov til, hvis han syntes, at en konfirmand ikke var dygtig nok til kristendomskundskab. I 1835 blev Lars endelig konfirmeret, da var han 15 år gammel.

Efter konfirmationen havde Lars pladser mange forskellige steder rundt omkring i Sydsjælland og på Falster. Ofte var han kun et halvt år i en plads. Af skudsmålsbogen kan vi se, at han i tiden fra 1836 til 1852 tjente sytten forskellige steder. De første år var hans stilling tjenestedreng. Da han fyldte atten år, blev han landarbejder eller tjenestekarl, som det hed på den tid.

Skudsmålsbogen viser, at der var flere perioder, hvor Lars var uden arbejde. Fra retssagen mod ham ved vi, at han vagabonderede, når han var arbejdsløs. På disse ture var Lars næsten altid sammen med andre arbejdsløse.

Da de ingen penge havde, var de nødt til at stjæle for at få mad. På denne måde startede Lars med at komme ud i kriminaliteten.

Skudsmålsbogen viser, at han nogle gange forlod sin plads i utide. Det betød dog ikke, at han altid var blevet uvenner med sin husbond. Tværtimod står der flere steder, at det skete efter aftale. De fleste af hans påtegninger i skudsmålsbogen er pæne, nogle direkte rosende. Flere arbejdsgivere har skrevet, at Lars var "tro og skikkelig", han nævnes også som "en dygtig arbejdskarl". "Tro, flittig og skikkelig". "Har ikke haft videre på ham at klage". "Han har opført sig ordentligt".

Et par steder vendte Lars tilbage til og fik arbejdede igen. Heraf kan man måske slutte, at han var en god arbejdskraft, selvom de mange pladser nok kan tyde på, at han var noget ustabil.

I 1845 stjal Balle-Lars et par seler. Han var sammen med sin svoger, som fik fat i nogle klæder. Begge tyve fik 30 dage på vand og brød.

Året efter blev Lars gift og flyttede med sin kone ind i et faldefærdigt hus på Tolstrup Mark. Yderdøren manglede, og ejeren ville ikke gøre huset i stand. I stedet for opfordrede han direkte Lars til at stjæle nogle brædder og gøre det selv. Han fortalte endda, hvordan han skulle gøre det. Han lovede også, at han ville nægte at vide noget om det, hvis det skete.

Så Lars stjal et par brædder fra præstegården i Øster Egesborg - i sin kones påsyn - og fik repareret sin dør. Tyveriet blev dog snart opdaget. Denne gang måtte Lars afsone et helt års fængsel i Møns Tugthus. Hans kone måtte ti dage i fængsel på vand og brød.

De to hårde domme over ret ubetydelige forbrydelser, der er udøvet under meget formildende omstændigheder, forhærdede uden tvivl Balle-Lars' sind. Fra nu af var han professionel forbryder. Og han benægtede konsekvent. Han tilstod aldrig en forbrydelse, lige meget hvor stærke beviser der end var imod ham. Han undgik på den måde at blive straffet - indtil det store opgør 12-13 år senere.

Hans kone døde i april 1848. Sommeren samme år blev han indkaldt til krigstjeneste og kæmpede i Treårskrigen. Han kom hjem fra soldaterlivet i 1849. Han giftede sig igen i 1853.

I maj 1851 var han kommet i ledtog med en berygtet og flere gange straffet mand. Han hed Poul Hansen, men blev kaldt Malene-Poul. Det var ganske almindeligt, at uægte børn (børn født uden for ægteskab) fik et øgenavn, hvor moderens fornavn blev sat foran deres eget. Fra da af begik Balle-Lars i hurtig rækkefølge den ene forbrydelse efter den anden - altid i ledtog med en anden, oftest Malene-Poul.

Han og andre banditter stjal mad, korn, tøj, brændevin, lys, strømper, sølvknapper ... mest livsfornødenheder. Kun en enkelt gang blev der stjålet penge: 50 rigsdaler.

Kriminaliteten fik en anden karakter, da han sammen med Malene-Poul natten mellem 11. og 12. maj 1852 udførte et kup på Langø, hvor de fik et udbytte på 450 rigsdaler. De delte pengene, men Poul stjal 50 rigsdaler fra Balle-Lars, så han måtte nøjes med 175. Det blev Balle-Lars selvfølgelig meget rasende over.

Lars fortsatte sin kriminelle løbebane. Han blev også brandstifter. Han påsatte et par brande 1856 og 1858. Gårdmændene betalte ham godt for det, så de kunne lave forsikringssvindel.