Profession: Drab
Bøddel, skarpretter, mestermand …
Kært barn har mange navne.
Et egentligt bøddelerhverv opstod i middelalderen. Sammen med sine bøddelknægte, de såkaldte natmænd, havde bøddelen til opgave at henrette lovbrydere. De skulle også udføre den tortur, som måtte være nødvendig for at få tilståelser frem. Bøddelen udviklede gerne selv de torturinstrumenter, der blev brugt under visse former for afhøring. Det var dog også hans opgave at pleje og helbrede folk, der var blevet tortureret, men siden frikendt.
Der var tradition for, at bødlen bar en sort maske eller hætte, ligesom den på billedet ovenfor. Alligevel vidste alle, hvem bødlen var.
Diskuter, hvad grunden kunne være til, at bødlen alligevel havde denne sorte maske på.
Der kan være flere forklaringer:
Efter henrettelsen blev Balle-Lars’ krop og det afskårne hoved begravet i uindviet jord blandt de andre syndere på selve retterstedet. Forbrydere havde intet ærinde på kirkegården - i Guds jord!
Det var også bøddelens opgave.
Halshuggede forbrydere blev ofte begravet, så det var åbenlyst, at hovedet var skilt fra kroppen.
Et udkantet folkefærd
Bødler var omgærdet af mystik, og alt, hvad der vedrørte bøddelen, var tabu. I en tid, hvor folk var styret af religion og overtro, var bøddelen bestemt ikke et bekendtskab, hr. og fru Middelalder-Danmark havde lyst til at dyrke.
Folk tog afstand til bøddelfamilierne, der holdt sig for sig selv og som regel boede afsides uden for byen. I kirken kunne bøddelfamilien have sin egen bænk, og på gæstgiveriet eget bord og krus. En bøddel-søn kunne kun blive bøddel selv, og bøddel-døtre kunne kun blive gift med sønner af andre bødler. Sådan opstod der hele bøddelslægter.
Heller ikke skole var en mulighed, fordi de andre forældre aldrig ville tillade, at deres barn sad ved siden af en bøddelsøn. I vore dage kunne man måske forestille sig, at mange forældre ville vælge en anden skole, hvis det viste sig, at deres søn eller datter gik i klasse med et barn af en morder.
Senere, da folk i slutningen af 1700-tallet blev mere oplyste, og overtroen blev trængt i baggrunden, blev bøddel-erhvervet dog mere accepteret.
Bare lige for at præcisere, hvornår man brugte tortur:
Man brugte typisk ikke tortur til at fremtvinge tilståelser, da man godt var klar over, at folk ville tilstå hvad som helst under tortur.
Der blev heller ikke brugt tortur mod de anklagede i hekse-sager for at få dem til at tilstå, men "kun" til at få dem til at komme med detaljer og angive andre. Man kunne i Danmark ikke dømmes kun på baggrund af en andens angivelse fremkommet under tortur.
Skillingsviser
I en tid, hvor tv, radio og internet slet ikke var opfundet endnu, skulle nyheder og historier ud alligevel. Én måde var aviserne, en anden var skillingsviser.
Det hedder de, fordi man kunne købe sangen for en skilling. Skilling var en mønt, man i dag ville kalde for en 25-øre. For de penge kunne man købe en trykt udgave af sangen. Var man heldig, kunne man endda betale nogen for at synge den for sig, ellers måtte man jo selv til det.
Skillingsviser handler gerne om saftige sager. Så mord eller en bøddelfamilie var oplagte emner at tage op. Det var god underholdning, der også gerne måtte give lidt gys og gru.
Digt og fremfør en skillingsvise.
Den skal handle om at være bøddel og bøddelfamilie - og gerne også om Balle-Lars' henrettelse.
I skal ikke holde jer tilbage med blodige og grufulde detaljer ...
I kunne eksempelvis bruge melodien "Det var en lørdag aften" eller en anden melodi, I kender.
Den kunne for eksempel starte sådan:
Der var engang en bøddel, og han hed mister Schmidt.
Der var engang en bøddel, og han hed mister Schmidt.
Han hugged' hoved't af på folk, når de var kriminel.
Han hugged' hoved't af på folk, når de var kriminel.