Spor 1

Kapitler

Forrige kaptitel: 11. Valdemar den Stores borg

Er venskab magt?

Nogle gange er en persons magt afhængig af, hvem de er venner med.

Absalon blev biskop og havde enorm magt. Men blev han det kun, fordi han kendte de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt? Ved at arbejde med de fem opgaver får I mulighed for at tænke over det.

Til sidst i forløbet skal forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

Opgave 1

Hvordan bliver man til noget?

Herover kan I se en mønt fra middelalderen. På den ene side ses kongen, og på den anden side kan man se et portræt af Biskop Absalon.

Først skal I læse om, hvad en biskop var i middelalderen. Læs derefter beskrivelsen af, hvordan Absalon blev biskop, og besvar spørgsmålet.

Hvad er katolikker? Og hvad er en biskop?

Danmark var på Valdemars og Absalons tid katolsk, ligesom f.eks. Polen, Italien og Sydamerika stadig er det i dag. Og alle danskere var katolikker. Andet var ikke tilladt.

Katolikkerne anså paven for at være tættere på Gud end alle andre mennesker. Derfor lod de også i middelalderen paven vejlede og bestemme over, hvordan man lever et fromt liv. Også kongerne måtte underordne sig pavens ønsker. Paven sad lige som i dag i Rom. Ude i de enkelte lande, var det biskopperne, der skulle føre hans ideer og politik ud i livet.

Derfor havde biskopperne enorm magt. I Danmark kunne de have lige så meget magt som dem, der regerede landet. Det skyldtes blandt andet, at de var mere veluddannede end de fleste, og at de ofte kom fra de rigeste slægter.

Hvordan Absalon blev biskop.

Valdemar og Absalon havde som børn leget sammen i Absalons hjem i Fjenneslev i nærheden af Ringsted. Siden havde Absalon læst i Paris og taget de nødvendige eksamener for at kunne få en lederpost i kirken.

Absalon vendte tilbage under borgerkrigen mellem Sven, Knud og Valdemar. Han stod på Valdemars side, og han blev en kompetent topforhandler for Valdemar.

Så snart Valdemar havde vundet borgerkrigen, indtrådte Absalon i ledelsen af hæren, og han anførte sammen med Valdemar de første af de mange krigstogter mod venderne.

De var venner, men de var ofte uenige. Først og fremmest var de allierede. Absalon og hans familie havde hjulpet Valdemar med at få magten.

Året efter Valdemar kom til magten, skulle der vælges ny biskop i Roskilde. Det var præsterne ved kirken i Roskilde, der skulle vælge den nye biskop. Men de kunne ikke blive enige, og det kom ligefrem til uroligheder i byen. Kong Valdemar kom derfor til Roskilde med et bevæbnet følge. Med sig havde han desuden sin ven Absalon.

Kort efter at Valdemar kom til Roskilde, blev Absalon valgt til ny biskop. Mønten, du så tidligere, blev lavet kort efter. Det er en konge på forsiden og en biskop på bagsiden. Det skal forestille at være Valdemar og Absalon.

Det kunne se ud, som om Valdemar hjalp sin ven til magten. Tror I, han gjorde det, fordi Absalon var kvalificeret, veluddannet og havde vist sig som en dygtig politiker? Eller var det, fordi de var venner, og Valdemar havde brug for Absalon?

Læs Saxos beretning om bispevalget i forkortet form.

Hør kilden læst op her.

Angiv nu på skalaen i opgavehæftet, hvad I mener. Begrund jeres svar.

0% betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100% betyder, at det var, fordi Absalon var den bedste til jobbet.

Opgave 2

Hvad kan søjler fortælle?

På billedet her kan I se den del af borgruinen i Vordingborg, hvor der i middelalderen lå en kirke opkaldt efter Sankt Andreas. Den er bygget omkring år 1200. Det var vigtigt for kongen at kunne komme i kirke, uanset hvor han var. Her har han haft sin kirke lige op ad sin borg, og han har haft sin private plads i kirken. Hans plads har formentlig stået på en forhøjning, så han har siddet hævet over de andre kirkegængere.

Kirken blev senere revet ned, men arkæologerne har fundet resterne af de gamle mure under jorden, så vi nu nogenlunde ved, hvordan kirken har set ud.

Det eneste, der er bevaret over jorden af kirken, er den søjlefod, der nu står midt på kirketomten. Det kaldes også en søjlebase. I kan se den lige under teksten her.

På billederne herunder er der fotos af seks andre søjlebaser. Se en ekstra gang på søjlebasen fra Vordingborg og beslut, hvilken af søjlebaserne fra de andre kirker mest ligner den i Vordingborg.

I opgavehæftet kan I sætte krydser ved den, I vælger.

Opgave 3

Søjlernes vidnesbyrd?

I har svaret på, hvilke søjlebaser der lignede hinanden mest.

Roskilde er absolut den, der har søjlebaser, der mest ligner den i Vordingborg.

Kan I forestille jer en forklaring på, at det netop er de to kirker?

Prøv at forklare for hinanden i opgavehæftet, hvad I mener.

Bagefter kan I på næste side læse eller høre en vores forklaring.

Søjlebasen i Roskilde er næsten magen til den i Vordingborg, mens søjlebasen i Fjenneslev har visse ligheder. Absalon havde arvet Fjenneslev efter sin far, og han var også biskop af Roskilde. Både søjlen i Fjenneslev og den i Roskilde hører altså formentlig til byggerier, som Absalon har sat i gang, mens kirken i Vordingborg er blevet påbegyndt af Valdemar den Store selv eller hans søn, Knud den 6. Arkæologerne er af den opfattelse, at ligheden ikke er tilfældig. Hvis de har ret, har vi altså her et tegn på de nære forbindelser mellem kongen og Absalon.

Som I kan se på billederne herunder, er der også en anden lighed mellem Fjenneslev kirke og kirken på borgen i Vordingborg ...

Opgave 4

Kan venner være meget forskellige?

Denne opgave handler om venskab og fjendskab.

Læs først om det skånske oprør i 1180.

Løs så opgaven om, hvordan Valdemar den Store og Absalon reagerede på oprøret.

Den højeste post i den danske kirke var posten som ærkebiskop. Og da Absalon havde været biskop af Roskilde i næsten 20 år, blev han forfremmet til ærkebiskop. Ligesom biskoppen af Roskilde havde Sjælland som sit område, havde ærkebiskoppen Skåne under sig.

I Skåne blev Absalon dog hurtigt upopulær. Faktisk så upopulær, at de skånske bønder et par år efter startede en bevæbnet opstand. Det var især Absalons forsøg på at få indført en særlig skat til sig selv, de var utilfredse med. Skatten kaldtes bispetiende, og det var egentlig en skat, Absalon ifølge paven havde krav på.

Absalon forsøgte at dæmpe oprøret, men snart efter måtte han flygte over til sin borg i København. Kort efter mødtes han med kong Valdemar og fortalte, hvad der var sket.

Kongen samlede med det samme en hær og tog til Skåne. Han gik i gang med at forhandle med oprørerne, men da skåningerne fik at vide, at Absalon var med kongen, gik de nærmest amok. Valdemar overtalte så Absalon til igen at forlade Skåne.

Derefter fik Valdemar lavet sin fredsaftale. Men i Skåne nægtede de alligevel stadig at betale den famøse bispetiende, og oprøret blussede op igen. Nu vendte Valdemar og Absalon tilbage med en stærkere hær. De mødte skåningerne i slag, og Valdemar foranstaltede en massakre på de skånske bønder.

Selvom oprøret nu var slået ned, besluttede Valdemar alligevel - meget mod Absalons vilje - at udskyde kravet om, at bønderne skulle betale skat til biskoppen.

I skal nu læse lidt om, hvordan historikeren Saxo, der kendte både Absalon og Valdemar, beskriver de to mænds reaktioner på de kriser, de kom ud for under det skånske oprør.

Hør kilden læst op her.

I skal nu vurdere, hvad oprøret viser om de to venners personlige egenskaber. Hvilke egenskaber lå mest hos den ene, hvilke mest hos den anden?

Mærk af på skemaet i opgavehæftet. Mærker I f.eks. af midt på bjælken, betyder det, at Valdemar og Absalon besad lige meget af en bestemt egenskab.

I kan så sammen med jeres lærer diskutere, hvorfor I valgte, som I gjorde.

Opgave 5

Er der grænser for venskab?

Her kan I se resterne af Jomfrutårnet på Vordingborgs borgruin. I baggrunden ses udsigten over Storstrømmen.

Læs først om Absalons ven, abbed Vilhelm. Løs så opgaven.

Da Absalon havde været biskop i syv år, kaldte han en fransk munk ved navn Vilhelm til Danmark. Absalon havde mødt Vilhelm, da han studerede i Paris som ung og havde lært ham at kende som en både veluddannet og myndig mand. I beretningen om Vilhelms liv fortælles det, at de to mænd var venner og fortrolige.

Vilhelm ankom til Sjælland den 15. august i året 1165 og nåede til Ringsted tre dage senere, hvor han mødte kongen og Absalon.

Valdemar den Stores borg i Vordingborg var netop blevet færdigbygget, da Vilhelm kom til Danmark. I kan se en model af borgen på billedet nedenunder.

Absalon gjorde Vilhelm til abbed af klostret Æbelholt i Nordsjælland. Det vil sige, at Vilhelm var leder af klostret og dermed munkenes overordnede. Her sad Vilhelm som abbed i 38 år. Efter hans død antog man ham for en hellig mand, og det blev fortalt, at en tand, han engang havde fået trukket ud, kunne udrette mirakler og gøre syge mennesker raske.

Beretningen om Vilhelm fortæller, at han var en stor mand med en stemme, der gav genlyd i kirken. Han var streng, men retfærdig. Han havde det med at kritisere, men han havde også let til gråd og klage. Derudover var han en betydningsfuld tilflytter. Han forhandlede blandt andet med den franske konge på den danske konges vegne. Men gennem det meste af hans tid som abbed havde hans kloster svært ved at klare sig, og både han og klostret var meget afhængige af hjælp fra hans gode ven Absalon.

Vilhelm skrev mange breve, der fortæller om hans forhold til Absalon. I det følgende kan I læse uddrag af nogle af disse breve.

Læg mærke til, hvad brevene fortæller om venskabet mellem de to. Læg også mærke til at Vilhelm skriver "vi" om sig selv, og skriver "De" til modtageren af brevet.

Til Absalon selv skrev Vilhelm:

Vi kan hverken i ord eller på skrift beskrive, i hvilken enestående grad Deres faderlige velsignelse tidligere har udgydt sig over os. Den dag, De første gang traf bestemmelser over vores tilværelse, skinnede solen mere venligt, end den plejer.

Til kong Knud skrev han om Absalon:

Hos Absalon blegner kærligheden til vennerne aldrig, fordi mandens storsind og gavmildhed aldrig kender til at forlade kærlighedens område, og fordi hans sjæls storhed aldrig tillader ham at vige bort fra redelighed og det gode.

Men til paven skrev Vilhelm:

Absalon hjalp os med meget, både på grund af sin fromhed og gudfrygtighed og på grund af min kærlighed, så vi nu har nok at spise. Men han gav os ikke nok til, at vi også har det nødvendige tøj at gå i.

På sine gamle dage oplevede Vilhelm, at klostret led alvorlig nød efter en brand. Det fik ham til at skrive flere gange til Absalon om hjælp. Det første brev viser, at Vilhelm allerede længe har bedt forgæves.

Mens vi som sagt næsten skamløst tidligere har stillet krav til Dem, frygter vi for, at det nu kan blive brugt imod os. ... Især da vi nu er bange for, at Deres faderlige velvillige udtryk i høj grad har ændret sig og skiftet karakter. Derfor må vi bære på en skyld uden at vide det, og vi vender os under tårer mod Gud og bønfalder ham om, at han vil give os Deres tabte velvilje tilbage.

Et senere brev viser, at Vilhelm stadig ingen vegne er nået:

Da vi for nylig besøgte Dem, fremførte vi to gange vores fattige klosters mangel på brød for Dem, men vi har endnu ikke modtaget et venligt eller opløftende svar. Deres ære og gode rygte vil blive meget formindsket, hvis De tillader, at munkene i vores kloster dør af sult.

Hør kilderne læst op her.

Diskuter nu, hvordan I synes, venskabet mellem Vilhelm og Absalon var.

Var deres venskab af samme slags som venskabet mellem Absalon og Valdemar?

Skriv tre eller fire sætninger om det ned i opgavehæftet.

I kan bagefter sammen med jeres lærer sammenligne jeres bud med, hvad de andre er kommet frem til.

Næste kaptitel: 13. Spor 2