Spor 2

I middelalderen fyldte tro og religion langt mere, end det gør for de fleste i dag. Menneskers hverdag, deres familie- og arbejdsliv var præget af den forestillingsverden, der var forbundet med den katolske kristne tro.

Også når det kom til magt og indflydelse, var troen og religionen ikke bare en vigtig, men også en udslagsgivende faktor.

Til sidst i forløbet skal forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

Opgave 1

Hvilken Jesus troede man på?

Danmark var på Absalons tid katolsk, ligesom f.eks. Spanien, Italien og Sydamerika stadig er det i dag. Og alle danskere var katolske kristne. Andet var ikke tilladt.

Katolikkerne anser paven for at være tættere på Gud end alle andre mennesker. Derfor lod de også i middelalderen paven vejlede og bestemme over, hvordan kristne mennesker skulle opføre sig og leve et fromt liv. Også kongerne måtte underordne sig pavens ønsker.

Paven sad lige som i dag i Rom. Ude i de enkelte lande var det biskopperne, der skulle føre hans ideer og politik ud i livet. Derfor havde biskopperne enorm magt. I Danmark havde de ofte lige så meget magt som dem, der regerede landet. De var nemlig mere veluddannede end de fleste, og de kom ofte fra de rigeste slægter. Den øverste post i den danske kirke var posten som ærkebiskop. Og Absalon endte med at blive ærkebiskop.

Herover kan I se et kors, der er fundet i en middelaldergrav i Skælskør.

Hvis I ser godt efter, kan I se, at Jesus bærer en krone. Det almindelige var, at Jesus blev fremstillet barhovedet. Ofte var han, som det ses på tre af billederne senere i opgaven, omgivet af en glorie.

Billederne herunder viser fire fremstillinger af Jesus. De er fra nogenlunde samme tid som Skælskørkorset. Som I kan se på billederne, var der forskellige måder at vise Jesus på.

Se på Skælskørkorset. Tal om, hvilke følelser og egenskaber Jesus på korset viser. Og hvilke tanker og følelser, der løb gennem den gode kristne mand eller kvinde, som i middelalderen stod og så på korset.

Her er en liste med forslag til forskellige følelser og egenskaber. Skriv dem ved de billeder i opgavehæftet, hvor I synes, de passer. I må gerne selv finde på flere. Begrund jeres svar.

• Smerte/lidelse
• Magt
• Afmagt
• Styrke
• Anger
• Strenghed
• Fromhed
• Medlidenhed
• Vrede

Svarer det til den måde, I selv forestiller jer Jesus på?

Opgave 2

Kan tro udbredes med våben?

Her på billedet kan I se udsigten fra borgens gamle sydmur. Den ligger for enden af borgområdet, hvor der er udsigt til lystbådehavnen.

Læs først om Valdemar den Stores borg. Det er den, der er på billedet herunder.

Læs så fortællingen om Arkonas fald og løs opgaven.

Kongen, borgen og ledingsflåden

Absalon blev biskop samtidig med, at hans ven Valdemar den Store blev konge. De fulgtes ad i det meste, indtil Valdemar døde 25 år senere. Det var en tid, der stod i krigens tegn. Næsten hvert eneste år stod den danske krigsflåde ud mod de vendiske lande, der lå i det nuværende nordøstlige Tyskland.

De nærmeste vendiske områder lå kun godt 50 km fra Møn, så det var ganske naturligt, at den danske flåde som regel mødtes ved Vordingborg for at drage samlet afsted i krig.

Her er kongen gerne mødt som en af de første. Han har så siddet på sin borg, mens han ventede på, at flåden ankom fra de forskellige landsdele. På billedet her kan I se, at det var en temmelig lille borg - og kun bygget af træ.

På billedet lidt længere oppe har I et blik over sundet, ligesom kongen havde det dengang. Næsset overfor hedder Oringe. Fra spidsen af næsset var der dengang sat en pælespærring hen til spidsen af den nuværende lystbådehavn, og der var kun en lille åbning i midten. Denne åbning var det eneste sted, man kunne sejle helt ind til borgen. Selvom borgen ikke var stor, var den godt beskyttet mod angreb.

Forestil jer, hvordan skibene kom sejlende hertil enkeltvis eller i små grupper og lagde til i den indre havn, og hvordan havnen efterhånden blev fyldt med skibe.

Hele flåden har ikke kunnet være her. De fleste skibe har lagt til ved Møn eller et andet sted i nærheden. Kun de vigtigste skibe lagde til her. Det var dem med flådens anførere, kongens håndgangne mænd og biskopperne. Lederne er stået af skibene for at gå op til borgen og mødes til råd med kongen, inden felttoget blev sat i gang. Imens har resten af flåden afventet, at kongen og hans rådgivere gav signal til afgang.

Absalon deltog som hærfører i alle de mange krigstogter mod venderne. Venderne havde gennem mange år været danskernes fjender, og danskerne anklagede dem for at hærge de danske kyster med plyndringer. Desuden var venderne ikke kristne, de var hedninge, og de dyrkede afgudsbilleder. Derfor var det også i en god sags tjeneste, at danskerne kæmpede. Det var en hellig krig.

Efter tolv års krigstogter erobrede danskerne Arkona. Arkona ligger på øen Rygen. Det var en af vendernes politiske og ikke mindst religiøse hovedbyer.

Her er et billede af et maleri fra 1894. Det viser, hvordan maleren opfattede ødelæggelsen af det hedenske tempel i Arkona.

Så snart Arkona var faldet, gik danskerne i gang med at omvende øens indbyggere. Først ødelagde man, som det kan ses på billedet, alle de hedenske gudebilleder. Straks derefter sendte Absalon præster rundt, der skulle døbe de besejrede, så de kunne blive gode kristne.

Indbyggerne på Rygen havde flere gang før vist sig vanskelige at omvende til kristendommen. Men nu var deres gudebilleder brændt, og de danske præster havde militæret i ryggen. Denne gang blev venderne for alvor kristne, uanset om de brød sig om det eller ej.

Danskerne mente også, at venderne ville stoppe deres overfald på de danske kyster, hvis de blev gjort kristne.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer billederne, så I alle kan se hinandens bud.

Men kan man gøre, som danskerne gjorde?

Tag en snak, om det er i orden at presse en overvunden fjende til at tilslutte sig sejrherrens ideer eller religion.

Jeres drøftelser kunne danne baggrund for det, I fortæller, når I viser jeres billeder for hinanden.

Opgave 3

En stor mand på mange måder.

I får nu at vide, hvad forskellige mennesker i forskellige lande mente om Absalon.

Prøv at løse opgaven ud fra det, I læser.

Absalon var i alt biskop og hærfører i næsten 40 år. Først under kong Valdemar den Store og senere under Valdemars søn, Knud. Det var en krævende opgave både at passe sit arbejde som leder af den danske kirke og samtidig være hærfører og rådgiver for kongen.

Absalon var kendt i det meste af Europa, men det var forskellige ting, man huskede ham for.

En fransk munk skriver om ham:

Hør kilden læst op her.