Kilder til Køge Huskors

Køge huskors af Anna Bartskjær - Johan Brunsmand: 'Køge Huskors med indledning ved Anders Bæksted', Danmarks Folkeminder nr. 61 (København, 1953).

Navnet tolkes til at være en symbolsk beskrivelse af et stort åg (korset), der blev lagt hen over huset (hjørnegården) og stammer fra titlen på den bog, Anna Bartskjær skrev om sine erindringer om disse sager. Titlen har senere lagt navn til udtrykket Køge Huskors, der betegner hele heksejagten i årene 1608-1615.

Anna var gift med købmanden Hans Bartskjær (også kaldet Hans Kræmmer), hvis hus (hjørnegården) og børn var ofre for spøgelser og andre mærkelige hændelser i årene op til den første anklage. I 1608 begyndte de underlige hændelser at ske i huset. Ægteparret hørte bl.a. høns klukke i deres seng om natten. De så også en tudse, der gik underligt på bagbenene. Senere blev deres børn skræmt og fortalte, at der var en mand oppe på loftet. Deres plejesøn fik pludselig gentagne krampeanfald, og Hans Bartskjær selv følte det ofte, som om han blev mast af en kornsæk:

• "Det første vi fornumme det onde i vort hus, var en nat min saglige husbonde Hans Barskiær oc jeg laa i vor seng, da kom der under voris hovet, som en høne der klukker sin kyllinger tilsammen. Hvoraff vi bleffve ganske forfærdede oc redde […]"

• "Fiorten dage dereffter kom en stoer redsel i huset, oc hvor vi kom da var det fælt. Nu haffde vi en liden dreng hos os, som var ved tolff aar gammel, oc var samme dreng salig Hansis Morbrors Søn. […] Der hand nu haffde lagt sig, begynte hand lidet dereffter, ynkeligen at skrige oc gifve sig. Vi løbe hastelige til hannem, oc hans øjen stode lige som de haffde været opspilede: oc ingen kunde lukke dem tilsammen. Oc hans mund var saa hart sammen knyt, at ingen kunde vriste den op."

• "Thi effterat det var bleven got med drengen, bleff min kiere Husbonde anfectet nat oc dag, saa ingen kand det troe eller tenke, uden jeg som var ham næst, oc dette varede hver dag, fra elleve til tho efftermiddag, disligeste, om natten fra elleve til tho. [….] derforuden haffde hand ganget udi tre uger meget selsom oc underlig, […] i det samme seynede hand ned paa benken som hand sad oc besvimede. Der hand nu kom til sig igien sagde hand: GUD som er naadig Fader, oc altid hjelper sine børn som af hiertet raabe til hannem hand tænke paa naade oc barmhiertighed! […] Du haffver ikke lenge mand i mig, oc dine børn bliffve snart Faderløse. […] Saa bleff hand dag fra dag jo mere og mere anfectet: oc bekiendte hand, at den onde fiende laae hver dag fra klokken elleve til tho paa hans ryg som en kornsek."

Brunsmands videre undersøgelser med udgangspunkt i tingbøger og mundtlige fortællinger fra folk, der levede under processen:

• "[…] en troldqvinde ved naffn Johanne Thomesis fattede en svar vrede oc had til bemelte Hans Barskiær. […] Johanne Thomesis som pleyede i førsten at hafve god kundskab med Hans Kræmmer oc offte kiøbsla med hannem, bleff aff en anden troldqvinde ved naffn Kirsten Snedkers udlagt for at have gemeenskab med saadanne folk, oc der det kom i rycte, vilde hand som en mand der haffde afsky til saadan pak ikke mere kiendis ved hende oc om hand nogen tid møtte hende paa gaden, gik hand hende forbi, som hand ikke vidste hvem han var."

• "[…] der ocsaa ved samme tid en gaard blef til kiøbs, som bemelte Johanne heel gierne vilde have: men Hans Kræmmer fik før ja paa den oc kiøbte den bort fra hende. For saadanne oc andre aarsager fatter hun som sagt er, saadan had, til hannem […]"

Pga. disse begivenheder og et rygte for at være en temperamentsfuld dame, har Johanne nok gjort sig upopulær ved at ønske Hans og hans familie ondt, hvilket var et normalt middel for kvinder på den tid til at komme af med deres vrede.

Anklagerne mod hende var bl.a.:

• "[…] at de haffde være tilsammeni Johanne Thomeses gaard, oc ved hendes brønd opmanet dieffvelen, saa den er opkommen i en […] røttes lignelse."

• "Ellers berettis der, at saa offte samme ugudelige menniske gik Hans Kræmmers vindue forbi, raabte den onde aand af drengenes mund, hand haffde beset: Der gaar min Frue, der gaar min Frue."

• "[…] en afften har en quinde ved nafn Anna Simens-daatter staaet ved fengsels dørren, oc hørt at Johanne talede høit der inde, klagede oc sagde: du haver forført mig fra mit gods oc biering, oc ført mig i dette skidne sorte hul: Tvi vorde dig, jeg vil intet hafve med dig at giøre."

• "Omsider har hun oc sielff bekiendt, at hun i ald den tid hun sad i kielderen intet aad […] hendis Mand Jens Nielsen haffde bekiendt, at i hvor lenge hun sider, da æder hun intet aff Hans Kræmmers mad, om hun end sad et halfft aar. […] folk beretter, oc udgangen lærer deraff, at diefvelen hende haffde indbildet folk skulle deraff tenke, hun var uskyldig."

• "Den 11. Septembris meldis Johanne Thomesis at være henrettet."