Kilder til Maren Splid

Maren Splid - David Grønlund: 'Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker', 2. udgave, Historisk Samfund for Ribe Amt ved Kirsten Agerbæk (1973).

Maren Splid var gift med Laurits Splid, der arbejdede som skrædder og værtshusejer. En dag i foråret 1637 anklagede Didrich Hermansen Skræder Maren for at have gjort ham syg. Sagen var den, at Maren og Didrich 13 år tidligere var blevet uvenner, og Maren havde derfor lovet ham ulykke. Da han så pludselig bliver syg i marts 1637, anklagede han Maren for at have skylden for hans sygdom. Biskoppen meddelte derefter:

• "Dersom i Sandhed saa befindes, at fornævnte Didrich Skræder skal have af Livet opkast den fremviiste Materie, da synes os, det ikke at være nogen ret naturlig Sygdom eller Affection, men lader sig ansee efter de Omstændigheder, Syn, hans og hans Hustrues Beretning videre medfører, at det er et Veneficium [=giftmord], og at onde Mennesker ved Satans Forarbeidelse skal have dermed at bestille […]"

Laurits Splid kæmpede hårdt for sin kone og anklagede Didrich for at lyve.

• "[…] Laurits Sørensen haver ladet Didrich Skræder udi Rette stevne for de Ord og Beskyldninger, han haver sagt og beskyldte hans Hustrue Maren Lars Kone for Troldoms Sager […]"

Men byrådet ville ikke give Laurits de 15 mand, han skulle bruge til at aflægge ed for anklagen, og sagen bliver derfor ikke ført videre. Didrich var dog stadig ude på at få Maren dømt og fortsatte sine anklager. Snart kom flere vidner med deres egne anklager og sagen tog til:

• "Peder Stauning Borger ibd., vidnede og kundgiorde […] at det skeede sig ongefær for ½ Aar siden, da kom han ind i Laurits Splidsens Huus, og drak en Kande Øll derinde med gode Venner, og da imidlertiid fik han en hastig Fang; hvo der giorde ham det, er Gud best bekiendt, og han beskylder ingen derfor."

Selvom han ikke direkte ville anklage Maren, stod det stadig klart, at det nok højst sandsynligt ville pege i den retning og flere anklager kom. Fx:

• "En Rytter-Kone Margretha vidnede, at, […] da hun laae i Sengen om Natten med sin Mand […] kom Maren Splids over hende med begge Knæeben, […] Margretha Larsdatter vidnede med opstrakte Fingre og Eed efter Recessen, at alt Piine og Smerte, som hun lider i hendes Been, det beskyldte hun Maren Laurits Splidsens for, at have giort hende […]"

Margretha havde tidligere pantsat en guldring hos Maren, som Maren senere ikke ville give igen. Dette havde gjort dem uvenner, hvilket Maren heller ikke benægtede.

21. april dømtes Maren Splids skyldig, men da hendes mand ikke gav op og dermed anklagede både vidner og biskoppens udmeldelse om Didrichs sygdom, blev alle vidner og beskyldninger dømt ugyldige på Ribe rådhus den 19. juni 1640:

• "Da efter Tiltale, Giensvar og denne Sags Leilighed, og efter den Erfaring, som vi af deres vidtløftige og mange ugrundede Beretninger kunde fornemme, og desligeste af Didrich Skræders og Magretha Larsdatters egen Sigtelser uden Beviis, og de Vidner hidindtil er forhvervet paa fornævnte Maren Splids, da vide vi samme Vidner og Sigtelser eller d. 15 Mænds Eed derpaa grundet og soret er ikke saa nøiagtigt, at det bør nogen magt at have under vores Signeter."

Da folk ikke var begejstrede for denne beslutning, endte Maren Splid med at blive flyttet til København, hvor hun den 10. oktober 1641 efter pinligt forhør tilstod at være heks og angav 6 andre kvinder som hendes medsammensvorne. Hun tilstod også at have gjort Didrich Skrædder ondt med hjælp fra en rød hund, at hun spyttede nadverbrødet ud i kirken og trådte på det, og at hun ofte mødtes med de andre hekse og holdt gilde.

• "1641 d. 9. November siden Maren Splids er beskyldt for Troldom, og af 15 Nævninge-Mænd er fuldt Nævnings-Tog oversvoret, og Maren Splids udi hendes strænge Piinsel-Forhør selv har bekiendt sig med Troldoms Konster at have befattet, og fornævnte Nævnings Eed er af Hs. Kongel. Majestæts og Danmarks Riges Raad ved fuld Magt kiendt […] at Maren Splids bør at lide Baal og Brand."