Der har til alle tider eksisteret en tro på det overnaturlige, men i 1500- og 1600-tallet fik det store konsekvenser for den danske befolkning. Der kom så kraftig en folketro på, at de onde hekse skulle udryddes i det omfang, det var muligt.
Forløbet henvender sig til læreren, der har lyst til og mod på rollespil. Ved at indtage rollen som heksen Kirakula kan læreren formidle på en legende og inspirerende måde.
Heksen Kirakula er en opdigtet karakter, der tager udgangspunkt i historisk viden og begivenheder. Ved at sætte sig ind i hendes hverdag og lære lidt af hendes kundskaber, får eleverne et indblik i, hvad en heks var og kunne i den gamle folketro.