Køge Huskors

Lad Kirakula fortælle nedenstående historie, som havde hun selv hørt den.

À la: Nu skal I bare høre …

 

Historien om Køge Huskors

I meget gamle dage, nemlig i 1608, begyndte det at spøge i huset på hjørnet ved Køge Torv, som tilhørte familien Bartskjær. Mange mærkelige ting skete i de følgende år. Familien kunne pludselig høre høns klukke, som de ikke havde. To af børnene blev syge, og en tredje fik underlige kramper. Og manden i huset, Hans Bartskjær, følte det, som om han blev mast af en stor tung sæk, når han lagde sig til at sove. Tiden gik, og man forstod ikke, hvorfor disse trolddomme ramte huset på hjørnet, men mange talte om det i byen!

Kort over Køge fra ca. 1677. Den røde cirkel viser, hvor Hans og Anna boede.
Foto: Køge Arkiverne

 

En dag blev Hans uvenner med en kvinde fra byen, Johanne. Der gik ikke længe efter dette skænderi, før Hans og hans kone Anna var overbeviste om, at Johanne var en heks. Hun var den, som havde forbandet deres gård og derfor skyld i al deres ulykke.

De anklagede i 1612 Johanne for hekseri på deres gård. Senere anklagede de også hendes tjenestepige, at hun skulle have tisset i kirkens døbefont i et forsøg på at komme af med sin halten. I alt endte 15 kvinder med at blive dømt for hekseri. Det er dén proces, der i dag bliver kaldt Køge Huskors.

Døbefonten, som blev kasseret efter historien om Johannes tjenestepige, som tissede i den. I dag står den på Køge Museum.
Foto: Køge Arkiverne

 

Selvom Hans og Anna måske har troet på, at der har været hekseri på deres gård, så har kvinderne nok været uskyldige. Man forklarede ofte ting, man ikke forstod, og som var dårlige, ved, at det var hekses værk. Derfor kunne de få skyld for, at vejret var dårligt, dyrene var syge, eller mælken var sur. Men hekse kunne også hjælpe. Så mange gik til dem for fx at kurere sygdom eller dæmpe smerter.