Hvornår er det i orden at løbe fra en aftale?
I udstillingen på Danmarks Borgcenter i Vordingborg kan I se, hvordan et gyldigt dokument så ud i middelalderen. Her er et billede af dokumentet.
Kroningsbrevet, som I nu skal høre om, var et dokument som dette.
Da Margrete var 44 år havde hun samlet Sverige, Norge og Danmark i en union - Kalmarunionen - og regerede reelt over hele Norden.
Margrete, hendes søn Erik (som var konge), stormændene og højtstående folk fra kirken forhandlede i Kalmar om, hvem der skulle bestemme i hvilke lande og hvordan. Alle ønskede maksimal indflydelse.
Forhandlingerne udmøntede sig i to dokumenter, som stadig findes. Men de er meget forskellige både i udseende og indhold.
Det ene er Kroningsbrevet.
Kroningsbrevet er, som et retsgyldigt dokument skulle være. Det er skrevet på pergament og underskrevet med hængende segl af 67 højtstående personer fra alle tre riger: kongelige, stormænd og gejstlige. Kroningsbrevet er kortfattet og giver kongemagten ret frie hænder i Kalmarunionens tre riger: Norge, Sverige og Danmark.
Det andet er Unionsdokumentet.
Det er ikke et retsgyldigt dokument. Det er skrevet som en kladde på papir og har 10 påtrykte segl, som vi ikke længere kan tyde. Unionsdokumentet har 9 paragraffer, der detaljeret beskriver, hvordan forholdene i de tre riger skulle være.
Det var Margretes ansvar at få papirkladden, altså Unionsdokumentet, skrevet på pergament og underskrevet med hængende segl. Men hun lod det aldrig ske! Og Kroningsbrevet blev dermed det gældende dokument.
Vi har udvalgt nogle passager fra de to dokumenter, som I skal læse. Hold øje med, hvilken indflydelse Margrete ønsker, og hvilken indflydelse de andre landes magtfulde mænd ønsker.
Her er et uddrag af Kroningsbrevet:
Der står:
Her er to uddrag af Unionsdokumentet:
De handler om hhv. arveretten og om selve lovtekster.
Om arveret
Om lovtekster
Markér nu på linjen i opgavehæftet, hvor meget magt Margrete ville have haft, hvis hun havde holdt sit ord og gjort Unionsdokumentet retsgyldigt.