Eftermæle - kilder

Født den 7. januar 1131

Lod sig vælge til konge i Vestdanmark 1154

Konge over hele Danmark 1157-82

Død den 12. maj 1182 i Vordingborg

Teksterne er delvist moderniserede i forhold til de originale oversættelser.

 

Blypladen i graven

Da man i sin tid åbnede Valdemar den Stores grav i Ringsted kirke, fandt man en blyplade med indskrift både på for- og bagsiden. Man regner med, at den er lagt i graven nogle årtier efter Valdemars død.

 

På bagsidens af blypladen i Valdemars grav står følgende tekst:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., vendernes overvinder og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer, den hellige Knuds søn, der overvandt Rygens beboere og som den første omvendte dem til troen på Kristus. Men han døde 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, den 12. maj.

På forsiden står næsten det samme:

Her ligger danskernes konge, Valdemar den 1., hellig Knuds søn, vendernes mægtige overvinder, det undertrykte fædrelands fremragende befrier, fredens genopretter og bevarer. Han overvandt lykkeligt Rygens beboere og omvendte som den første samme beboerne til troen på Kristus, idet afgudsbillederne blev ødelagt. Også den mur til hele rigets beskyttelse, som i almindelighed kaldes Danevirke, opførte han som den første af brændte teglsten, og han byggede borgen på Sprogø. Men han døde i det 1182 år efter herrens legemliggørelse i sin regerings 26. år, 12. maj.

Hør teksterne læst op.

Chronicon

Radulfus Niger: Verdens historie (Chronicon)

Radulfus Niger var en engelsk krønikeskriver, der skrev sin verdenshistorie omkring år 1200, altså få år efter Valdemar den Stores død. Han synes at støtte sig på en dansk kilde, der ser tiden fra Knud Magnussens slægts side. Beretningen om slaget på Grathe Hede slutter således:

 

Helmold fra Lübeck

Helmold fra Lübecks venderkrønike

Helmold var en tysk præst fra Lübeck, der omkring 1170 beskrev kampene mellem tyskere, danskere og vendere, altså mens Valdemar den Store stadig levede. Helmold sympatiserede med især den holstenske greve, mens han var stærkt kritisk over for danskerne. Om Valdemar skriver han i forbindelse med, at man sagde, at venderne havde overfaldet dele af Danmark med en stor hær og lagt alt øde:

 

Sven Aggesen

Sven Aggesen: Danmarks kongers historie

Sven Aggesen nedstammede fra en af de store danske adelsslægter. Han skrev kort efter Valdemars død en lille danmarkshistorie, hvor han omtaler Valdemar på følgende måde:

 

Man har ment, at den sidste sætning ikke kan være rigtig. Der må være tale om en afskrivningsfejl. I stedet for grusom skulle der stå eftergivende. Det er der dog næppe grund til at mene.

 

Knytlingasaga

Knytlingasaga er en islandsk saga nedskrevet midt i 1200-tallet eller lidt før. En stor del af stoffet fra Valdemar den Stores tid bygger primært på Saxo uden dog at være ren afskrift.

 

Saxo

Saxo: Danmarks Historie

Saxo begyndte at skrive sin danmarkshistorie kort efter Valdemars død og afsluttede den mere end 20 år efter. Saxo har kendt Valdemars nærmeste rådgiver, Absalon, godt. Han har sikkert også kendt Valdemar.

Saxo giver os en både lang og detaljeret beskrivelse af Valdemar den Stores tid, hvor Valdemar og Absalon er hovedpersoner. Der er mange passager med karakteristik af Valdemar.

Om Valdemars temperament

 

Om mildhed eller grusomhed

 

Om kongefamilien

Et gennemgående træk er, at Valdemar støtter sig til sine venner og rådgivere fra Hvide-slægten, først og fremmest Absalon. Hans forhold til sine egne slægtninge er anspændt. Det kommer i adskillige tilfælde ligefrem til fjendtligheder. Således betror kongen sig til Absalon under sagen om Magnus Eriksens forræderi (Bog 14, kap. 54):

 

Og måske derfor fik han kronet sin egen søn som mindreårig. Det var ellers i strid med de konstitutionelle traditioner. I 1170 blev den mindreårige Knud kronet og salvet i Ringsted kirke. Saxo fortæller (Bog 14, kap. 40):

Sprog
Dansk