Krigen mod venderne

I et stort område, der i dag er det nordøstlige Tyskland, levede dengang en række folkeslag, som vi samlet kalder vendere. De talte et sprog, der er i familie med moderne polsk og tjekkisk. Deres politiske centrum var øen Rygen, der ligger kun 50 km fra Møn.

 

I modsætning til danskerne var venderne ikke kristne. Derfor kaldte vi dem hedenske. Der havde igennem tiden været mange fjendtligheder mellem danskerne og især rygboerne. Da Valdemar den Store blev konge i 1157, var Danmark efter sigende særlig plaget af vendiske overfald.

Valdemar svarede igen ved at gå til angreb på Rygen. Næsten hvert eneste år i sin 25 år som konge sejlede han sydpå med en hær og bekæmpede og overfaldt venderne. Efter ti år havde han knækket rygboerne, der overgav sig og blev underlagt den danske konge. De følgende år overgav flere af de omkringliggende områder sig.

Kampen mod venderne prægede hele Valdemars tid som konge. Og sejrene over dem var noget af det, han gerne ville huskes for. I hans grav lagde man en blyplade, hvor der bl.a. står følgende tekst:

Her ligger danernes konge Valdemar den første, hellig Knuds søn, vendernes mægtige overvinder, det undertrykte fædrelands fremragende befrier, fredens genopretter og bevarer. Denne overvandt lykkeligt Rygens beboere og omvendte som den første samme til troen på Kristus, idet afgudsbillederne blev ødelagt.

Sprog
Dansk