Spor 1 - de fremmede

Venderne var hedenske. Med andre ord, så troede de ikke på den kristne gud. Derudover hærgede de med jævne mellemrum de danske områder med overfald, plyndringer og voldtægter. Disse to forhold kunne den danske konge naturligvis ikke leve med. Derfor gik han til angreb på dem og underlagde sig sidenhen venderne.

Spor 1 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

Opgave 1

Hvorfor fører man krig?

Borgen for 800 år siden

Valdemar den Stores tid som konge stod i krigens tegn. Når den danske flåde samledes for at tage i krig, og det gjorde den hvert eneste år, mødtes flåden som regel ved Vordingborg. Her har kongen siddet på sin borg og afventet, at flåden ankom fra de forskellige landsdele. Det var, som I kan i det følgende, en temmelig lille borg og kun bygget af træ.

Se ud over sundet på billedet herover. Næsset overfor hedder Oringe. Fra spidsen af næsset var der dengang sat en pælespærring hen til spidsen af den nuværende lystbådehavn, og der var kun en lille åbning i midten. Denne åbning var det eneste sted, man kunne sejle helt ind til borgen. Selvom borgen ikke var stor, var den godt beskyttet mod angreb.

Forestil jer hvordan skibene kom sejlende hertil, enkeltvis eller i små grupper, og lagde til i den indre havn. Hvordan havnen efterhånden blev fyldt med skibe.

Den danske flåde kunne på sit højeste være på op til 1.200 skibe. Som I kan regne ud, kunne de ikke alle sammen være her. Her må kun være kommet de vigtigste skibe med flådens anførere, de håndgangne mænd og biskopperne, der skulle holde råd med kongen på borgen. Resten af flåden har lagt til ved Møn eller Masnedsund eller et andet sted i nærheden, hvor man har afventet, at kongen og hans rådgivere gav signal til afgang.

Når den danske flåde samledes, var det næsten altid for at føre krig mod venderne. Venderne boede på kysterne af det nuværende Polen og østlige Tyskland. Venderne hærgede ofte de danske kyster, og disse pirater, som man kaldte dem, kom især fra øen Rygen, der ligger kun godt 50 kilometer fra Falster. Danskerne havde modsat gennem tiden flere gange overfaldet Rygen.

Valdemar nøjedes ikke med at overfalde. Igennem sine 25 år som konge samlede han næsten hvert år den danske hær og drog i krig mod Rygen og de nærliggende vendiske områder. Til gengæld ophørte de borgerkrige, som i mange år havde plaget Danmark.

Nogle gange kæmpede danskerne mod regulære vendiske tropper. Andre gange gik krigstogtet alene ud på at plyndre, brænde byer af og tage slaver.

Venderne var hedninge, som det kaldtes. Modsat danskerne, som var kristne. Og på Rygen stod de vendiske templer med statuer i træ af deres guder. Efter 10 års krigstogter erobrede danskerne øen. Danskerne rev de hedenske statuer ned og tvang indbyggerne til at lade sig døbe og blive kristne. Samtidig blev øen lagt under den danske konge, og venderne skulle fremover betale skat til både kongen og kirken.

Da Rygens største by, Arkona, overgav sig, lod Valdemar byen slippe for at blive plyndret. Det var en del af danskerne stærkt utilfredse med.

Hvilke grunde tror I, fik Valdemar til at angribe venderne?

Marker dem af på listen i opgavehæftet.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

Opgave 2

Hvad siger man til sine nærmeste?

Hvad skal man nå at fortælle?

I året 1182 forberedte Valdemar sit tyvende krigstogt mod venderne. Men han var bekymret, for det så ikke ud til at blive en let sag. Saxo skriver, at Valdemar tænkte, at det ville skade hans rygte, hvis han løb ud i et nederlag. Så han gav i stedet sin ven og våbenfælle, Absalon, og sin søn Knud ordre til at føre hæren. De protesterede og var tæt på at nægte. Så blev det stormvejr, så man under alle omstændigheder ikke kunne komme af sted. Og så meddelte jyderne i hæren, at de ville hjem.

Alle disse bekymringer gik Valdemar så meget på, at han blev syg med feber. Og feberen tog til. Han tog til borgen i Vordingborg og lagde sig i sygesengen. Imens besluttede Absalon, at det bedste var at aflyse krigstogtet. Fra sit sygeleje kunne Valdemar nu se flåden sejle hjemad i det fjerne. Det gjorde ham endnu mere syg.

Kort efter ankom hans søn Knud. Og sammen med Knud kom Valdemars tre nærmeste venner og rådgivere. Det var Absalon, Absalons bror Esbern Snare, og Absalons fætter Sune. De tre havde været hans støtter som ung under borgerkrigen. Siden havde de fulgt ham gennem hans 25 år som konge.

Valdemar fornemmede, at han næppe havde langt igen. Han har vidst, at dette måske var sidste gang, han fik sine nærmeste i tale. Det viste sig også at være sandt.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 3

Hvad er sejrherrens ret?

På billeder her kan I se kirketomten lige ved Gåsetårnet på borgruinen i Vordingborg.

Læs fortællingen om Arkonas fald og løs opgaven.

Kast først et blik på billedet nedenunder. Det beskriver ødelæggelsen af det hedenske tempel i Arkona i året 1169. Maleriet er et meget kendt maleri fra 1894 af maleren Tuxen, der beskriver danskernes indtog i den vendiske by Arkona. Arkona lå på Rygen. Den var en af vendernes politiske og ikke mindst religiøse hovedbyer.

Så snart Arkona var faldet, gik danskerne i gang med at omvende Rygens indbyggere. Først ødelagde man alle de hedenske gudebilleder. Derefter sendte man præster rundt, der skulle døbe de besejrede, så de kunne blive gode kristne.

Ryg-boerne var før blevet omvendt flere gange, men var hver gang faldet tilbage til hedenskabet. Nu var deres gudebilleder brændt, og de danske præster havde militæret i ryggen. Denne gang blev venderne for alvor kristne, uanset om de brød sig om det eller ej.

Danskerne opfattede det som deres pligt at omvende venderne til kristendommen. Men man mente også, at det ville stoppe deres overfald på de danske kyster, hvis de blev omvendt til kristendommen.

Men kan man det?

Er det i orden at presse en overvunden fjende til at tilslutte sig sejrherrens ideer eller religion?

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer billederne, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 4

Hvordan forsvare sig?

Her på billedet kan I se en pæl fra den pælespærring, der beskyttede Vordingborg Nordhavn. Det, I kan se, er den øverste del af en mere end 4 meter lang pæl fra pælespærringen.

Pælespærringen hindrede fri indsejling til havnen. Kun gennem en åbning i midten var det muligt for skibe at forcere forsvarsværket. Spærringen består af op imod 400 bøge- og egetræspæle nedrammet i to rækker tværs over noret. Pælene stod oprindeligt synlige over havoverfladen, og de kan endnu i dag skimtes på havbunden.

Den østligste pælespærring er fra midt i 1000-tallet. Den beskyttede en kongsgård, der blev ødelagt, da Valdemar den Store byggede borg på stedet.

Den vestligste pælespærring er fra ca. 1161 og er en del af forsvaret til Valdemar den Stores borg. Vordingborg fungerede på det tidspunkt som samlingssted for flåden forud for togterne mod venderne.

Læs om Valdemars borgbyggeri og besvar opgaven.

Borgbyggeri

Danskernes officielle begrundelse for at bekrige venderne var, at de bedrev sørøveri på de danske kyster.

Vi ved, at venderne blandt andet angreb Langeland, Lolland-Falster, Fyn, Aarhus, Amager ved København og Masnedø ved Vordingborg.

Noget af det første, Valdemar gjorde, da han var blevet konge i 1157, var at bygge borge. Borgene skulle beskytte kysterne mod piraterne. Samtidig var der mandskab og søfolk på borgene, der hurtigt kunne sætte et skib i søen og forfølge piraterne, når man opdagede dem.

Borgene lå gerne lidt af vejen i en vig eller en bugt, og de kunne være beskyttet af en landtange. For yderligere at beskytte sig kunne man sætte pæleværk op ved indsejlingen med pæle, som I læste om tidligere.

Valdemar rejste selv fire borge. Hans venner Absalon og Absalons bror, Esbern Snare, rejste også hver en. Vi kender altså i alt til seks borge fra Valdemars tid.

Den ene af de seks borge var Vordingborg. Mærk af på kortet i opgavehæftet, hvor I synes, det ville være smart at lægge de andre fem borge.

I opgavehæftet kan I også se, hvor Valdemar byggede sine borge.

Sammenlign med jeres bud og diskuter, hvorfor han måske valgte, som han gjorde.