Spor 2 - kirken

Foruden de militære byggerier fik Valdemar bygget Skt. Bents kirke i Ringsted (billedet herunder). Det var en for sin tid enorm bygning, og selv i dag er den imponerende, som den står på det højeste punkt i Ringsted.

På billederne herunder kan I se domkirken i Lund. Den blev bygget først i 1100-talllet, før man fik mursten. Dengang byggede man i granitsten, når det skulle være fint.

Inden I svarer på opgaven, kan I læse en mening fra en fagmand. Den svenske arkæolog og borgforsker Anders Ödman siger om grunden til, at man gik over til mursten:

Hør teksten læst op.

Men hvorfor begyndte man at bygge i mursten i stedet for i granitsten?

Diskuter hvorfor og kryds af i opgavehæftet, hvilke grunde I tror, der ligger bag.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

• mursten er pænere
• murstensbyggeri er mere holdbart
• mursten er billigere end sten
• det er nemmere at bygge med mursten
• det var smart og moderne
• mursten giver bedre forsvarsværker

Opgave 2

Venskab eller lederevner?

Første lidt om, hvad en biskop var i middelalderen:

Hvad er katolikker? Hvad er en biskop?

Danmark var på Valdemars og Absalons tid katolsk, ligesom fx Spanien, Italien og Sydamerika stadig er det i dag. Og alle danskere var katolikker. Andet var ikke tilladt.

Katolikkerne anser paven for at være tættere på Gud end alle andre mennesker. Derfor lod de også i middelalderen paven vejlede og bestemme over, hvordan man lever et fromt liv. Også kongerne måtte underordne sig pavens ønsker. Paven sad lige som i dag i Rom. Ude i de enkelte lande var det biskopperne, der skulle føre hans ideer og politik ud i livet.

Derfor havde biskopperne enorm magt. I Danmark kunne de have lige så meget magt som dem, der regerede landet. Det skyldtes blandt andet, at de var mere veluddannede end de fleste, og at de ofte kom fra de rigeste slægter.

Her ser I en mønt fra middelalderen med Valdemar og Absalon på.

Valdemar og Absalon havde som børn leget sammen i Absalons hjem i Fjenneslev i nærheden af Ringsted. Siden havde Absalon læst i Paris og taget de nødvendige eksamener for at kunne få en lederpost i kirken. Absalon vendte tilbage under borgerkrigen mellem Sven, Knud og Valdemar. Han stod på Valdemars side, og han blev en kompetent topforhandler for Valdemar.

Så snart Valdemar havde vundet borgerkrigen, indtrådte Absalon i ledelsen af hæren, og han anførte sammen med Valdemar de første af de mange krigstogter mod venderne.

De var venner, men de var ofte uenige. Først og fremmest var de allierede. Absalon og hans familie havde hjulpet Valdemar med at få magten.

Året efter Valdemar kom til magten, skulle der vælges ny biskop i Roskilde. Det var præsterne ved kirken i Roskilde, der skulle vælge den nye biskop. Men de kunne ikke blive enige, og det kom ligefrem til uroligheder i byen. Kong Valdemar kom derfor til Roskilde med et bevæbnet følge. Med sig havde han desuden sin ven Absalon.

Kort efter at Valdemar kom til Roskilde, blev Absalon valgt til ny biskop. Mønten I ser længere oppe blev lavet kort efter. Der er en konge på forsiden og en biskop på bagsiden. Det skal forestille at være Valdemar og Absalon.

Her er Saxos beretning om begivenheden i forkortet form:

Det kunne se ud, som om Valdemar hjalp sin ven til magten.

Tror I han gjorde det, fordi Absalon var kvalificeret, veluddannet og havde vist sig som en dygtig politiker? Eller var det, fordi de var venner, og Valdemar havde brug for Absalon?

Angiv på skalaen i opgavehæftet, hvad I mener.

0 procent betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100 procent, at det kun var, fordi Absalon var den bedste til jobbet.

Opgave 3

Hvordan fører man sig frem?

Blodgilde, Grathe Hede og Vitskøl Kloster

Da Valdemar var 16 år gammel, udbrød der borgerkrig i Danmark, en borgerkrig der varede i mere end ti år. Den anførtes, foruden af Valdemar selv, af hans nære slægtninge, Knud og Svend. De stræbte alle tre efter den danske krone. Men i 1157, da Valdemar var 26 år, blev de tilsyneladende enige om at dele landet mellem sig. Ved en forsoningsfest i Roskilde blev Knud imidlertid dræbt, mens Valdemar flygtede hårdt såret til Jylland. Man har siden kaldt det Blodgildet i Roskilde. Sven satte efter Valdemar med en hær, og de to mødtes i det afgørende slag ved Grathe Hede nær Viborg. Her blev Sven dræbt, og Valdemar var nu enekonge.

Senere samme år stiftede Valdemar Vitskøl Kloster i Nordjylland. I den anledning udstedte han det dokument, I kan læse nedenunder. Her fortæller han om, hvordan Gud reddede ham fra Blodgildet i Roskilde og senere hjalp ham til sejr på Grathe Hede. Han giver Svend al skylden for, hvad der er sket. Og som tak til Gud for hjælpen giver han nu de hellige munke en mulighed for at leve i det nye kloster.

Hør brevet læst op.

Forestil jer, at Valdemar holder en tale, da grundstenen til det nye klosterbyggeri bliver lagt. Her har den nye konge en mulighed for at præsentere sig selv og hvad han står for, mens munkene og en række prominente gæster hører på. Hvad har han sagt?

Læs først teksten fra brevet. Indspil så en video med Valdemars tale. Tænk over, at han måske ikke talte helt, som vi gør i dag. Skriv nogle af jeres tanker ned i opgavehæftet.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 4

Hvordan vil man huskes?

Efter 25 års regering døde Valdemar den Store i Vordingborg. Han blev begravet i den kirke i Ringsted, som han selv havde fået bygget. Ved gravlæggelsen lagde man en lille blyplade med i graven. På blypladen var der indridset en lille oversigt over hans gerninger.

Valdemar havde udført mange ting i sin tid som konge, der nok var værd at nævne. Men der kunne ikke stå ret meget på den lille blyplade. Vi må tro, at man har valgt at skrive de ting, man fandt vigtigst, eller måske de ting, Valdemar selv gerne ville huskes for.

En af de egenskaber, man forventede af en konge, var jo, at han var en god kristen, der brugte sin magt til at hjælpe og forsvare kirken. Herunder hørte også, at han hjalp med at udbrede kristendommen.

Læs teksten fra blypladen i Ringsted (endnu engang). Se på den med kirkens briller. Marker i teksten i opgavehæftet, hvad en biskop eller præst på Valdemars tid ville have været særlig tilfreds med.

På bagsidens af blypladen i Valdemars grav står følgende tekst:

På forsiden står næsten det samme:

Hør teksterne læst op.