Spor 3 - familien

Familie har til alle tider spillet en central rolle i menneskers liv. Om man var bonde, borger eller adelig - og endda kongelig - betød ikke så meget. Familien var den, der støttede op og var medbestemmende for, hvilken retning livet skulle tage.

Men jo højere op i hierarkiet man kom, desto vigtigere var det at udnytte sine familiære bånd og kontakter til at fremme sin egen sag. Og her var Valdemar ingen undtagelse.

Spor 3 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

 

Opgave 1

Kan man gifte sig uden selv at have valgt det?

Da Valdemar var 15 år, startede en langvarig borgerkrig mellem Valdemar selv og hans slægtninge, Knud og Svend.

I de første fem år af borgerkrigen stod Valdemar sammen med sin fætter Svend. De kæmpede mod Knud, hvis far i sin tid havde været med til at slå Valdemars far ihjel.

Alligevel begyndte Knud og Valdemar at nærme sig hinanden. Det skete ved, at Knud tilbød sin halvsøster Sofie i ægteskab til Valdemar. Sofie var da 11 år. Valdemar overvejede længe, men endte med at slå til.

Valdemar blev trolovet med Sofie. Fra da af kæmpede han sammen med Knud mod Svend. Fire år efter trolovelsen blev Valdemar og Sofie gift.

Der findes ikke malerier af Sofie,
men Nationalmuseet i København opbevarer det sidste, der er tilbage af hende.

 

Valdemar og Sofie indgik altså et såkaldt arrangeret ægteskab. Vi ved ikke, om Sofie er blevet spurgt, om hun havde lyst. Vi ved, at Valdemar i forvejen havde en søn uden for ægteskab.

Om Sofie ved vi fra to mænd, der begge kendte hende, at hun var en ualmindelig smuk kvinde. Historikeren Saxo ved desuden, at hun var god til at få sin vilje sat igennem. Sofie overlevede Valdemar og blev nogle år efter Valdemars død gift med den tyske grev Ludvig af Thüringen. Men hun brød sig ikke om greven og forlod ham efter et år.

Læs, hvad Saxo skrev om Valdemars og Sofies trolovelse:

Knuds rådgivere sørgede altid for at nævne Sofie over for Valdemar og omtale hendes skønhed. Men Valdemar sagde, at pigen var datter af en russer og ikke havde nogen formue i Danmark. Selvom han var indstillet på at lade sig overtale, lod han, som om at han var mere bekymret over hendes fattigdom, end han var tiltrukket af hendes udseende. Først da Knud havde tilbudt ham en tredjedel af sin samlede formue som medgift, indgik Valdemar trolovelse med pigen. Herefter overlod han det til en kvinde ved navn Bodil at opdrage Sofie, indtil hun var gammel nok til at kunne gifte sig. Herved blev Knud og Valdemar så oprigtigt og dybfølt knyttet sammen, at ingen af de gamle modsætninger, der havde hængt som skygger over dem selv eller deres fædre, kunne stå i vejen for den nye alliance.

Hør kilden læst op.

Tal nu sammen: Kan man forestille sig, at Valdemar og Sofie blev lykkelige sammen? Kan der være kærlighed i et arrangeret ægteskab?

Skriv jeres svar i opgavehæftet og fortsæt med den næste opgave om Sofie.

 

Opgave 2

Blev Sofie lykkelig gift?

Mønt med Sofie og Valdemar

 

En trolovelse var en højtidelig handling. Det var et bindende løfte om at gifte sig, der både bandt de to trolovede og deres forældre eller værger. Sofies værge var nok hendes halvbror Knud.

Overvej først, hvilke af de følgende muligheder I tror på:

  • Tænkte Valdemar mest på alliancen med Knud, på de penge der fulgte med, eller på pigens skønhed?
  • Var Sofie beæret over at skulle troloves med en høj, flot mand af den danske kongeslægt?
  • Eller var hun vred over, at hun blev tvunget med til det her?
  • Følte de noget for hinanden?
  • Og hvad tænkte Knud på under den højtidelige ceremoni?

 

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

 

Opgave 3

Hvordan skal man bruge sin magt?

Valdemar og Buris

Valdemar og Buris var halvfætre og nogenlunde lige gamle. Buris' far havde slået Valdemars far ihjel. Alligevel stod Valdemar og Buris sammen i borgerkrigen mod Svend. Da de havde vundet borgerkrigen, gjorde Valdemar Buris til hertug af Sønderjylland. Buris deltog desuden på kongens side i de mange felttog mod venderne og blev under en kamp hårdt såret.

Alligevel skriver historikeren Saxo, at Valdemar trods Buris' tapperhed aldrig var helt tryg ved Buris. Da Buris en dag nægtede at anerkende Valdemars treårige søn, Knud, som tronfølger, blev det ligefrem til uvenskab. Saxo skriver ordret:

 

Nogle år senere fattede Valdemar og hans venner mistanke om, at Buris havde planer om at tage magten med hjælp fra sine slægtninge i Norge. De havde ikke beviser, men de følte sig sikre i deres sag. Buris blev anholdt her i Vordingborg, nogenlunde hvor I står lige nu.

Hvis mistanken var berettiget, var Buris at regne for landsforræder, og han kunne dømmes uden retssag. Det var altså helt op til Valdemar at bestemme, hvad der skulle ske med Buris nu.

Inden I går videre, skal I lige tage stilling til situationen.

Hvad burde Valdemar gøre? Kryds en eller flere muligheder af i opgavehæftet.

  • benåde ham med en irettesættelse
  • blinde ham
  • fængsle ham i nogle år
  • sende ham i landflygtighed
  • lade sin søster gifte sig med ham
  • halshugge ham
  • kastrere ham
  • tage hertugdømmet fra ham
  • lede efter flere beviser

 

Hvordan gik det så Buris?

Saxo fortæller kun, at Buris blev lagt i lænker.

Folkeviser og sagn, der er skrevet mange hundrede år senere, har en lidt anden historie. De fortæller, at Buris gjorde Valdemars søster Kirsten gravid uden for ægteskab. Valdemar blev rasende. Han blindede Buris og satte ham i fængsel. Sin søster dansede han til døde.

Men det er selvfølgelig kun et sagn ... og endog kun én af de mange udgaver.

Det eneste, vi ved med sikkerhed, står i en gammel krønike. Under året 1167 fortæller den:

Buris blev fængslet, kastreret og fik stukket øjnene ud.

Her ligger Buris begravet ved Vestervig Kirke i Thy sammen med sin Liden Kirsten - ikke ved siden af hende, men i forlængelse af hende.

 

Opgave 4

Hvordan er man noget særligt?

Helgenkåringen i Ringsted

I 1170 holdt man en stor og vigtig ceremoni i den nye kirke i Ringsted, som Valdemar selv havde fået bygget til lejligheden. Man fejrede, at Valdemars far, Knud Lavard, var blevet kåret til helgen af paven.

Man havde skrevet til paven, at Knud havde levet et fromt og kristent liv. Han var helt uskyldigt blevet myrdet af sin ugudelige fætter, og der skete mirakler og vidundere ved hans grav. Paven vurderede derfor, at Knud var helligere end andre mennesker, en af Guds særlige udvalgte. Det kaldtes en helgen, og det sker stadig i dag, at paven udråber helgener. En helgen står så at sige allerede ved porten til Himmerige, hvor vi andre må vente på Dommedag, før det afgøres, om vi skal i Helvede eller i Himmelen. Ved at bede til en afdød helgen kunne man være heldig at få ordnet en tandpine eller løst et pengeproblem.

Festen var storslået. Landets betydeligste mænd var til stede, og der var også tilløb fra udlandet. Knuds knogler var blevet gravet op, og nu blev de lagt i et særligt skrin, en lille udsmykket kiste. Kisten skulle stå fremme i kirken, så man kunne tilbede den døde.

Optoget blev ledsaget af hyldestsange til den døde og takkehymner til Gud, og alle råbte i kor: Længe leve Sjællands skytshelgen! At Knud nu var Sjællands skytshelgen betød, at særligt sjællændere kunne have gavn af at bede til ham, hvis de havde brug for et stort eller lille mirakel.

Valdemar må have været tilfreds. Som søn af en helgen var han nu konge af en særligt ophøjet slags. Hans børn ville være noget særligt. Det samme ville hans slægt være i al fremtid.

På billedet nedenunder kan I se Knud Lavard fremstillet på et kalkmaleri i kirken i Ringsted. Sammenlign ham med Jesus på korset.

Kan I se ligheder mellem de to? Eller forskelle?

Find to vigtige ligheder og to vigtige forskelle og skriv dem ned i opgavehæftet.

 

Opgave 5

Frihed eller tryghed?

Helgenkåringen

Da Valdemars far var blevet lagt i det hellige skrin, startede festens anden del. Valdemars søn på 7 år, der hed Knud efter sin hellige farfar, skulle nu krones til konge. Drengen skulle altså være Valdemars medkonge.

Drengen blev kronet og derefter salvet af ærkebiskoppen. Det vil rent faktisk sige, at han fik smurt salve i håret. Det svarer lidt til at blive døbt. Den lille Knud fik på den måde Guds velsignelse til sin kommende gerning som konge.

 

Man havde ikke før brugt kongekroning i Danmark. Traditionen var, at man valgte kongen. En forsamling af landets ledende mænd valgte den bedst egnede voksne mand. Man valgte altid en person, der hørte til kongeslægten, men personen skulle også gøre sig fortjent til valget. Nu havde Valdemar brudt traditionen. Han havde sørget for, at den lille Knud med sikkerhed blev hans efterfølger som konge.

Det betød, at hvad der måtte være tilbage af Valdemars fætre og halvfætre og nevøer og grandnevøer ikke længere kunne gøre sig håb om blive valgt til konge efter Valdemar. Valdemar havde aflyst kongevalget.

I Valdemars egen levetid havde Danmark gennemlevet tre borgerkrige, der alle skyldtes uenighed om, hvem der havde ret til at sidde på tronen. Efter festen i Ringsted var der ikke borgerkrig i 70 år.

Diskutér, hvad I mener, der er vigtigst: Frihed til at vælge eller tryghed ved, at der nok ikke bliver krig?

Forestil jer så, at I sidder til Ringstedfesten og tænker over det samme. Hvad ville I foretrække?

Vis det på barometeret i opgavehæftet. Hvis I er uenige, kan I sætte flere mærker ... 

Sprog
Dansk