Spor 4 - venner

Når det gælder lederskab, er det måske endnu mere vigtigt, at man ved, hvem ens venner er, og hvad man kan bruge dem til. Valdemar den Store var ret god til netop det.

Spor 4 ser nærmere på forholdene. Til sidst i forløbet skal I forsøge at løse gåden. Er det måske netop disse forhold, der gav udslaget ...?

Opgave 1

Venskab eller lederevner?

Første lidt om, hvad en biskop var i middelalderen:

Hvad er katolikker? Hvad er en biskop?

Danmark var på Valdemars og Absalons tid katolsk, ligesom fx Spanien, Italien og Sydamerika stadig er det i dag. Og alle danskere var katolikker. Andet var ikke tilladt.

Katolikkerne anser paven for at være tættere på Gud end alle andre mennesker. Derfor lod de også i middelalderen paven vejlede og bestemme over, hvordan man lever et fromt liv. Også kongerne måtte underordne sig pavens ønsker. Paven sad lige som i dag i Rom. Ude i de enkelte lande var det biskopperne, der skulle føre hans ideer og politik ud i livet.

Derfor havde biskopperne enorm magt. I Danmark kunne de have lige så meget magt som dem, der regerede landet. Det skyldtes blandt andet, at de var mere veluddannede end de fleste, og at de ofte kom fra de rigeste slægter.

Her ser I en mønt fra middelalderen med Valdemar og Absalon på.

Valdemar og Absalon havde som børn leget sammen i Absalons hjem i Fjenneslev i nærheden af Ringsted. Siden havde Absalon læst i Paris og taget de nødvendige eksamener for at kunne få en lederpost i kirken. Absalon vendte tilbage under borgerkrigen mellem Sven, Knud og Valdemar. Han stod på Valdemars side, og han blev en kompetent topforhandler for Valdemar.

Så snart Valdemar havde vundet borgerkrigen, indtrådte Absalon i ledelsen af hæren, og han anførte sammen med Valdemar de første af de mange krigstogter mod venderne.

De var venner, men de var ofte uenige. Først og fremmest var de allierede. Absalon og hans familie havde hjulpet Valdemar med at få magten.

Året efter Valdemar kom til magten, skulle der vælges ny biskop i Roskilde. Det var præsterne ved kirken i Roskilde, der skulle vælge den nye biskop. Men de kunne ikke blive enige, og det kom ligefrem til uroligheder i byen. Kong Valdemar kom derfor til Roskilde med et bevæbnet følge. Med sig havde han desuden sin ven Absalon.

Kort efter at Valdemar kom til Roskilde, blev Absalon valgt til ny biskop. Mønten I ser længere oppe blev lavet kort efter. Der er en konge på forsiden og en biskop på bagsiden. Det skal forestille at være Valdemar og Absalon.

Her er Saxos beretning om begivenheden i forkortet form:

Det kunne se ud, som om Valdemar hjalp sin ven til magten.

Tror I han gjorde det, fordi Absalon var kvalificeret, veluddannet og havde vist sig som en dygtig politiker? Eller var det, fordi de var venner, og Valdemar havde brug for Absalon?

Angiv på skalaen i opgavehæftet, hvad I mener.

0 procent betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100 procent, at det kun var, fordi Absalon var den bedste til jobbet.

Opgave 2

Vennegaven

Absalon nåede at være biskop i 43 år. Han kan godt have lignet figuren, I kan se i opgave 1. Med tiden blev han også ærkebiskop. Det var den højeste post i den danske kirke. Forholdet mellem kongen og den stærke kirke var ikke altid godt, men på Absalons tid var der ingen gnidninger mellem de to.

Med tiden blev Absalon også ganske rig. Rigdom på denne tid var i mindre grad penge - det var først og fremmest jordejendom. Og Absalon ejede virkelig meget jord. Noget af det havde han arvet, noget havde han købt, men meget af det havde han fået af sin ven kong Valdemar.

Kort før sin død skænkede Valdemar Absalon en stor gave bestående af jordejendom i nærheden af København. Som I kan se i teksten herunder, var der tale om gods i fx Valby, Vanløse, Virum og Gentofte. Prøv at finde alle de steder, Absalon fik gods, på et moderne kort over København og mærk dem af.

Her er et moderne kort over Storkøbenhavn. I kan også finde et i opgavehæftet.

Prøv, om I kan finde de steder, der er nævnt i teksten. Måske skal I lige slå dem op. I må også gerne bruge et andet kort, som I selv finder, eller som jeres lærer har fundet til jer.

Opgave 3

Hvordan håndterer man en krise?

Denne opgave handler om venskab og fjendskab. Læs først om det skånske oprør i 1180.

Det skånske oprør

Den højeste post i den danske kirke var posten som ærkebiskop. Og da Absalon havde været biskop af Roskilde i 20 år, blev han forfremmet til ærkebiskop. Ligesom biskoppen af Roskilde havde Sjælland som sit område, havde ærkebiskoppen Skåne.

I Skåne blev Absalon imidlertid hurtigt upopulær. Faktisk så upopulær, at de skånske bønder et par år efter startede en bevæbnet opstand. Det var blandt mange andre ting især Absalons forsøg på at få indført en særlig skat til sig selv, de var utilfredse med. Skatten kaldtes bispetiende, og det var egentlig en skat, Absalon ifølge paven havde krav på.

Absalon forsøgte at dæmpe oprøret, men snart efter måtte han flygte over til sin borg i København. Kort efter mødtes han med kong Valdemar og fortalte, hvad der var sket.

Kongen samlede med det samme en hær og tog til Skåne. Han gik i gang med at forhandle med oprørerne, men da skåningerne fik at vide, at Absalon var med kongen, gik de nærmest amok. Valdemar overtalte så Absalon til igen at forlade Skåne.

Valdemar fik lavet sin aftale. Men i Skåne nægtede de alligevel stadig at betale den famøse bispetiende, og oprøret blussede op igen. Nu vendte Valdemar og Absalon tilbage med en stærkere hær. De mødte skåningerne i slag, og Valdemar foranstaltede en massakre på de skånske bønder.

Selvom oprøret nu var slået ned, besluttede Valdemar alligevel - meget mod Absalons vilje - at udskyde kravet om, at bønderne skulle betale skat til biskoppen.

Skånske oprør. De to venners reaktioner.

I skal nu læse lidt om, hvordan historikeren Saxo, der kendte både Absalon og Valdemar, beskriver de to mænds reaktioner på de kriser, de kom ud for under det skånske oprør.

Hør kilderne læst op.