Spor 5 - Valdemar

Forestil jer, at Valdemar holder en tale, da grundstenen til det nye klosterbyggeri bliver lagt. Her har den nye konge en mulighed for at præsentere sig selv og hvad han står for, mens munkene og en række prominente gæster hører på. Hvad har han sagt?

Læs først teksten fra brevet. Indspil så en video med Valdemars tale. Tænk over, at han måske ikke talte helt, som vi gør i dag. Skriv nogle af jeres tanker ned i opgavehæftet.

Aftal med jeres lærer, hvordan I afleverer videoen, så I alle kan se hinandens bud.

Opgave 2

Hvorfor fører man krig?

Borgen for 800 år siden

Valdemar den Stores tid som konge stod i krigens tegn. Når den danske flåde samledes for at tage i krig, og det gjorde den hvert eneste år, mødtes flåden som regel ved Vordingborg. Her har kongen siddet på sin borg og afventet, at flåden ankom fra de forskellige landsdele. Det var, som I kan i det følgende, en temmelig lille borg og kun bygget af træ.

Se ud over sundet på billedet herover. Næsset overfor hedder Oringe. Fra spidsen af næsset var der dengang sat en pælespærring hen til spidsen af den nuværende lystbådehavn, og der var kun en lille åbning i midten. Denne åbning var det eneste sted, man kunne sejle helt ind til borgen. Selvom borgen ikke var stor, var den godt beskyttet mod angreb.

Forestil jer hvordan skibene kom sejlende hertil, enkeltvis eller i små grupper, og lagde til i den indre havn. Hvordan havnen efterhånden blev fyldt med skibe.

Den danske flåde kunne på sit højeste være på op til 1.200 skibe. Som I kan regne ud, kunne de ikke alle sammen være her. Her må kun være kommet de vigtigste skibe med flådens anførere, de håndgangne mænd og biskopperne, der skulle holde råd med kongen på borgen. Resten af flåden har lagt til ved Møn eller Masnedsund eller et andet sted i nærheden, hvor man har afventet, at kongen og hans rådgivere gav signal til afgang.

Når den danske flåde samledes, var det næsten altid for at føre krig mod venderne. Venderne boede på kysterne af det nuværende Polen og østlige Tyskland. Venderne hærgede ofte de danske kyster, og disse pirater, som man kaldte dem, kom især fra øen Rygen, der ligger kun godt 50 kilometer fra Falster. Danskerne havde modsat gennem tiden flere gange overfaldet Rygen.

Valdemar nøjedes ikke med at overfalde. Igennem sine 25 år som konge samlede han næsten hvert år den danske hær og drog i krig mod Rygen og de nærliggende vendiske områder. Til gengæld ophørte de borgerkrige, som i mange år havde plaget Danmark.

Nogle gange kæmpede danskerne mod regulære vendiske tropper. Andre gange gik krigstogtet alene ud på at plyndre, brænde byer af og tage slaver.

Venderne var hedninge, som det kaldtes. Modsat danskerne, som var kristne. Og på Rygen stod de vendiske templer med statuer i træ af deres guder. Efter 10 års krigstogter erobrede danskerne øen. Danskerne rev de hedenske statuer ned og tvang indbyggerne til at lade sig døbe og blive kristne. Samtidig blev øen lagt under den danske konge, og venderne skulle fremover betale skat til både kongen og kirken.

Da Rygens største by, Arkona, overgav sig, lod Valdemar byen slippe for at blive plyndret. Det var en del af danskerne stærkt utilfredse med.

Hvilke grunde tror I, fik Valdemar til at angribe venderne?

Marker dem af på listen i opgavehæftet.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

Opgave 3

Hvorfor byggede man med mursten?

På Valdemar den Stores tid begyndte man for første gang i Danmark at bygge i de såkaldte brændte sten, det vil sige mursten eller teglsten, som vi også kalder dem. Håndværket med at bygge i mursten var især udbredt i Norditalien, og det var sikkert italienske murere, der opførte de første murstensbygninger i Danmark.

Da historikeren Sven Aggesen kort efter Valdemars død skulle fortælle om kongens særligt mindeværdige gerninger, lagde han særligt vægt på murstenene. Han skriver:

Foruden de militære byggerier fik Valdemar bygget Skt. Bents kirke i Ringsted (billedet herunder). Det var en for sin tid enorm bygning, og selv i dag er den imponerende, som den står på det højeste punkt i Ringsted.

På billedet herunder kan I se domkirken i Lund. Den blev bygget først i 1100-talllet, før man fik mursten. Dengang byggede man i granitsten, når det skulle være fint.

Inden I svarer på opgaven, kan I læse en mening fra en fagmand. Den svenske arkæolog og borgforsker Anders Ödman siger om grunden til, at man gik over til mursten:

Hør teksten læst op.

Men hvorfor begyndte man at bygge i mursten i stedet for i granitsten?

Diskuter hvorfor og kryds af i opgavehæftet, hvilke grunde I tror, der ligger bag.

Vær klar til at kunne argumentere for jeres svar, når I skal gennemgå dem i klassen.

• mursten er pænere
• murstensbyggeri er mere holdbart
• mursten er billigere end sten
• det er nemmere at bygge med mursten
• det var smart og moderne
• mursten giver bedre forsvarsværker

Opgave 4

Hvordan vil man huskes?

Efter 25 års regering døde Valdemar den Store i Vordingborg. Han blev begravet i den kirke i Ringsted, som han selv havde fået bygget. Ved gravlæggelsen lagde man en lille blyplade med i graven. På blypladen var der indridset en lille oversigt over hans gerninger.

Valdemar havde udført mange ting i sin tid som konge, der nok var værd at nævne. Men der kunne ikke stå ret meget på den lille blyplade. Vi må tro, at man har valgt at skrive de ting, man fandt vigtigst, eller måske de ting, Valdemar selv gerne ville huskes for.

En af de egenskaber, man forventede af en konge, var jo, at han var en god kristen, der brugte sin magt til at hjælpe og forsvare kirken. Herunder hørte også, at han hjalp med at udbrede kristendommen.

Læs teksten fra blypladen i Ringsted (endnu engang). Se på den med kirkens briller. Marker i teksten i opgavehæftet, hvad en biskop eller præst på Valdemars tid ville have været særlig tilfreds med.

På bagsidens af blypladen i Valdemars grav står følgende tekst:

På forsiden står næsten det samme:

Hør teksterne læst op.