Vejen til magten

Kampene bølgede frem og tilbage gennem ti år. Der blev gjort forsøg på at stifte fred og dele landet mellem de tre. Men det slog fejl.

Valdemar var først allieret med Svend imod Knud. Men midtvejs i borgerkrigen skiftede han side. Nu fik Knud og Valdemar sammen overtaget mod Svend.

Og her kommer så historien om Svend, Knud og Valdemar. Det er sådan en historie, alle kender, men ingen kan huske. I 1157 gik det egentlig meget godt, og endnu en fred syntes at være på plads. Svend inviterede sine "kongekolleger" til en fest i Roskilde. Men han havde skumle planer. Han ville lægge sine mænd i et baghold, dræbe Knud og Valdemar, og selv overtage tronen for hele riget.

Mens de festede, stormede Svends mænd ind, og der blev kæmpet, så blodet sprøjtede ud til alle sider. Knud blev dræbt, da hans kranie blev kløvet. Valdemar nåede, på trods af at han var blevet såret, ud til sin hest og ride alt, hvad remmer og tøj kunne holde, til sin fædrene gård i Fjenneslev. Hans fosterbrødre, Absalon og Esbern Snare, fik sat ham på et skib for at sejle ham hjem til Jylland.

Men Svend satte efter ham. Da Svend nåede Jylland, havde Valdemar samlet en hær af sine trofaste jyske bønder. Nu stod Svend og Valdemar over for hinanden, og senere på året mødtes de så i et afgørende slag på Grathe Hede ved Viborg. Valdemar sejrede, og Svend blev dræbt, måske med en økse som den på billedet.

Valdemar var nu enehersker i Danmark, og han huskes som konge under navnet Valdemar den Store, mens vi plejer at kalde Svend for Svend Grathe.