En tur rundt i Hedeby

Fra kilderne kender vi navnene på nogle få af de vikinger, der rejste til Hedeby. En af dem var Ottar. Beretningen om Ottars rejse er nedskrevet ca. 890. I kilden fortælles det, at Ottar sejlede til Hedeby for at handle. Men den fortæller os ikke, hvad han oplevede der. I de følgende kapitler vil vi følge Ottar rundt i Hedeby, sådan som Ottar kunne have oplevet det. Vi ved nemlig en masse om Hedeby fra andre kilder. 

 

Vikingen Ottar og mændene på hans skib kom sejlende til Hedeby. Ottar og hans mænd var fra Hålogaland i Norge. De var taget hele den lange vej fra Hålogaland til Hedeby for at handle. De havde mange værdifulde ting med i lasten, som nu skulle til at sælges.

Det første, de besøgende så, da de sejlede ind mod havnen, var de mange træpæle, der stak op ad vandet. Bag disse træpæle var der en mole, altså en gangbro af træ, der stak ud i vandet. Molen var formet som en halvcirkel, og længst ude i vandet stod to tårne af træ. I tårnene var der vagter, som holdt øje med, hvem der kom sejlende forbi på vej ind til byen. De holdt øje med, om der kom fjender, som ville angribe byen. Hvis man ikke var fjende, kunne man sejle forbi stille og roligt. Så behøvede man nemlig ikke at være bange for vagterne.

Da Ottar og hans mænd var nået forbi molen, kunne de se byens havn. Havnen var det travleste sted i byen. Her var rigtig mange mennesker, som havde rigtig travlt med alle mulige forskellige ting. 
Første gang Ottar var kommet ind i havnen, var han blevet helt overvældet. Han havde aldrig i sit liv set så mange mennesker samlet på ét sted før. Det var helt anderledes end i Norge, hvor han kom fra.

kort: Wikimedia Commons - Finn Bjorklid

 

I havnen lå skibene fortøjet. Der var skibe fra mange forskellige steder i verden. Nogle af dem så lidt underlige ud, syntes Ottar. De var slet ikke så flotte som hans eget gode vikingeskib.

Så snart de havde lagt til ved kajen, kom byens skatteopkræver for at indkræve told for kongen. Kongen skulle have penge for, at man måtte handle i Hedeby. Det var nemlig ikke billigt for kongen at sørge for, at byen var et sikkert sted at handle. Der var mange, der syntes, at det var lettere at røve sig til de spændende handelsvarer, end at købe dem. 
Da tolden var betalt, begyndte Ottars mænd at stille deres varer op. Så så de nemlig fine ud. Byens handel foregik på havnen. Hvis man ville sælge sine varer, så var her.

Inden vi fortsætter, lad os lige se, om I har helt styr på ankomsten til Hedeby ...

Du kan hente spørgsmålene her: Spørgsmål til ankomsten.pdf

Du kan enten svare direkte i pdf'en, du har downloadet, eller printe den ud. Din lærer har de rigtige svar.

 

Mens mændene stillede varerne op, gik Ottar ind til byen. Alle de store veje i byen gik ned til havnen. Alle husene vendte gavlen ud mod vejen, så de lignede hinanden meget. Da Ottar gik igennem byen, lagde han mærke til, at de største huse lå tæt ved havnen. Det var nok de rigeste, der boede i dém. Jo længere væk fra havnen Ottar kom, jo flere små huse kunne han se. Det var dem med færre penge, der boede her.

 

I nogle af de mindre huse hørte håndværkerne til, kunne Ottar se. Inde i husene blev der arbejdet flittigt med at lave alle mulige flotte ting. Håndværkerne i Hedeby var meget dygtige, det vidste Ottar. 

Ottar nåede til sidst enden af gaden. Her lå volden. Det var en høj bunke jord, der skulle beskytte byen mod angreb udefra. Det var kongen, der byggede voldene. Det var derfor, at han skulle have told. Det kostede mange penge, at forsvare byen. Voldene beskyttede byen mod krigere og røvere, der kunne komme stormene inde fra landet. Ligesom træpælene i vandet, som beskyttede byen mod krigere og røvere, der kunne komme sejlende ude fra vandet. Selvom Hedeby var en vikingeby, kunne nogle vikinger alligevel godt finde på at angribe den. Hedeby var nemlig altid fyldt med mange værdifulde ting. Men kongen og hans mænd passede på byen. Det var derfor, Ottar syntes, at Hedeby var et godt sted at handle. 

Hedeby blev angrebet nogle gange gennem årene. Når det skete, var det kongen og hans krigere (som kaldtes hirdmænd), der skulle beskytte byen.

I dag kan vi stadig møde nogle af de krigere, som var med til at kæmpe ved Hedeby, når vi læser på runesten.

Vikingerne skrev nemlig nogle gange på store sten med runer. Runer var vikingernes bogstaver.

”Thexle rejste denne sten efter Åmunde … som døde ved Hedeby”
Noget af teksten på stenen mangler, fordi den er slidt af i løbet af de sidste tusinde år. En kriger ved navn Åmunde bliver æret af sin ven, der har det krigeriske navn Thexle. Det er oldnordisk for tværøkse. Det var nok Thexles yndlingsvåben. Åmunde døde i kamp ved Hedeby.
Foto: Roberto Fortuna
”Kong Sven satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu døde ved Hedeby.”
Her æres en kriger ved navn Skarde, som har været ude på togt vestpå, men som døde ved et slag ved byen Hedeby i Danmark.
Foto: Roberto Fortuna
”Thorulv, Svens hirdmand rejste denne sten efter Erik, sin fælle, som døde, da drenge belejrede Hedeby. Og han var styrmand, en meget god dreng.”
En af kong Svens krigere ærer sin kammerat, som var styrmand, efter at han er død under en belejring af byen Hedeby.
Foto: Roberto Fortuna
Foto: Søren Abildgaard

 

Gruppedrøftelse:

På runesten ærer nogle vikinger deres venner eller familie for vigtige ting, de havde gjort. 

  • Hvem ville du/I rejse en runesten for?
  • Hvad skulle der stå på runestenen?