Hvordan handlede man?

 

Når man skulle købe noget i vikingetiden, foregik det lidt anderledes end i dag. Man brugte nemlig ikke altid penge. I stedet for byttede man ting. Hvis man selv havde noget, man gerne ville af med, kunne man bytte det for tingen, man gerne ville have. I hvert fald hvis de to ting var lige meget værd. Fx kunne man bytte 1 kilo korn for en kniv. Så behøvede man slet ikke penge!

Men det kunne også være besværligt ikke at have penge. Man kunne jo ikke bytte en halv kniv for et halvt kilo korn. Hvis kniven kun er halv, er den jo i stykker! Og så er den ikke ret meget værd.

Derfor begyndte vikingerne at bruge penge. Til at starte med havde de ikke deres egne mønter. Så de brugte de mønter, som de fremmede handelsmænd havde med sig fra deres hjemlande. I nogle af de fremmede lande brugte man nemlig allerede penge.

Men kongen begyndte at synes, at det var en god ide med penge. Så han begyndte at lave sine egne mønter, som man kunne bruge i Hedeby sammen med de fremmede mønter. Men det var kun kongen, som måtte lave sine egne mønter. Det kunne de andre vikinger ikke.

Mønterne var lavet af sølv. Deres værdi afhang af, hvor meget sølv der var i mønten. Det var nemlig sølvet, der var noget værd. Derfor vejede man mønterne med en vægt for at finde ud af, hvor meget mønten var værd.

Hvis en vare kostede mindre end den mønt, man havde, så klippede man bare mønten over og betalte med en halv mønt. Sølvet blev jo ikke mindre værd, bare fordi det ikke havde form som en mønt længere. Det blev kaldt hakkesølv, fordi mønten var blevet hakket over.

Se filmklippet om betaling i Hedeby.

Følg godt med, så du kan svare på spørgsmålene efterfølgende.

 

Hør også lydklippet om penge i Hedeby.

 

Svar nu på spørgsmålene.

Du kan hente spørgsmålene her: Spørgsmål til betaling.pdf

Du kan enten svare direkte i pdf'en, du har downloadet, eller printe den ud. Din lærer har de rigtige svar.