Hvis I arbejder med iPads eller Apple pc'er, kan I downloade materialet som iBook her: Vikingernes togter.ibooks
Vikingernes togter
Vikingetiden er en af de mest berømte perioder af danmarkshistorien både i Danmark og i resten af verden. Vikingerne blev kendt som nogle vilde krigere, der kom sejlende i deres skibe og overfaldt og røvede folk og byer. De var frygtede og beundrede i hele den kendte verden.
Men hvorfor tog vikingerne på togter ud i verden? Hvad fik dem til at tage afsted fra deres familier og hjem for at sejle rundt i verden og røve, plyndre, opdage og indtage, hvor end de kom frem?
Målgruppe
Forløbet henvender sig til folkeskolens mellemtrin og overbygning, men kan anvendes af alle, der har lyst og interesse.
Omfang
Forløbet anslås at vare 2-4 timer alt efter hvilke dele, der (fra)vælges, og hvordan arbejdet tilrettelægges (se under 'Tilrettelæggelse').
Indhold
Kort gennemgang af forløbet:
Materialer
Følgende materialer anvendes:
Faglige mål
Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens forenklede Fælles Mål. Det er lærerens valg af vinkel og eventuelle placering af forløbet i årets øvrige arbejde, der er afgørende for, hvilke faglige og læringsmål der vælges og/eller skal formuleres.
Tilrettelæggelse
Forløbet er tilrettelagt som en 'gåde' (= historisk problemstilling). Eleverne får indledningsvis baggrundsviden om tiden og togterne. Denne viden er vigtig for at kunne komme med en kvalificeret løsning på 'gåden'.
På den måde lægger forløbet sig op ad det problemløsende aspekt i historieundervisningen. 'Gåden' er problemet, og eleven sætter sin viden og sine kilder ind i arbejdet med løsningen.
Forløbet bør tilrettelægges som gruppearbejde (vores anbefaling), men kan også gennemføres som individuelt eller klassearbejde.
Vi anbefaler gruppearbejde, da der herved vil være mulighed for de diskussioner/drøftelser og den videns-, erfarings- og holdningsdeling, som opgaverne lægger op til. Endvidere er visse praktiske og/eller kreative opgaver formuleret således, at gruppearbejde er påkrævet.
Læreren bør i sin tilrettelæggelse være opmærksom på, hvordan eleverne indleverer fotografierne til opgaven i kapitlet om 'Værdier og penge': via mail eller intra til læreren, via upload til en server, via visning fra elevernes egne devices eller en hel anden måde.
Endvidere er det vigtigt, at læreren sætter sig ind i reglerne for spillet i kapitlet om 'Samfundet', så eventuel hjælp kan ydes til elever og/eller grupper.
I kapitlet om 'Vikingeskibe' er opgaven at se på kort eller atlas. Læreren bør derfor have sørget for disse.
Undervejs i forløbet er indlagt multiple choice-opgaver og -quizzer.
Disse er alle pdf-filer, som eleverne downloader og kan svare direkte i. Mind dem om at gemme filerne på deres pc eller tablet. De kan naturligvis også printes ud og eventuelt samles i et kompendium. Nedenstående en oversigt samt facit.
Evaluering
Forløbet er som sådan selvevaluerende, da elevernes samtaler og diskussioner samt deres bud på opgaveløsninger og 'gåden' viser deres refleksioner. Dette arbejde kan eventuelt følges op med individuel eller gruppesamtale om læringen i forløbet.
Derudover kan en test i eller quiz om de historiske fakta eller andre elementer fra forløbet gennemføres. Der findes på internettet et utal af værktøjer til at udvikle disse.
Kolofon
Vikingernes togter
Et forløb udarbejdet i forbindelse med særudstillingen 'Vikingernes Metropol' på Danmarks Borgcenter, april-oktober 2017
af Maja Rechendorff Møller og Steen Djurhuus
Museum Sydøstdanmark, 2020
Der gives hermed rettighed til at udvælge passager og viderebearbejde materialet til eget brug og til at copy/paste passager ind i eget materiale.