Vikingerne vidste ikke selv, at de levede i 'Vikingetiden'.
Det er noget, vi langt senere har fundet på at kalde det. Derfor kan det være svært at sige præcist, hvornår vikingetiden startede og sluttede. For at finde ud af hvornår vikingetiden var, kigger man på vigtige ting, der skete i perioden.
Vikingernes togter ud i verden er en meget vigtig del af historien om vikingerne.
Man bruger ofte vikingernes togter til at afgrænse, hvornår vikingetiden startede og sluttede.
I år 793 skete det første vikingetogt, som vi kender til.
Vikinger sejlede til den lille ø Lindisfarne ud for Englands kyst.
Her lå et kloster med kristne munke. Klosteret ejede mange penge og meget sølv. Og det ville vikingerne gerne have fingrene i. Vikingerne angreb derfor klosteret og røvede munkene for alle deres værdifulde ting.
Det blev munkene meget overaskede over. De var jo Guds mænd! Så de blev normalt ikke angrebet. De kristne mente, at det var forkert at angribe hellige mænd. Men vikingerne troede ikke på den kristne gud, men på andre guder. Så de syntes ikke, det var forkert at angribe munkene. For vikingerne var det smart at angribe et kloster, for munkene var dårlige til at slås. Samtidig ejede de mange værdifulde ting.
Vikingerne tog, hvad de ville have, og så sejlede de hjem igen. Men de kristne i England huskede på, at vikingerne var kommet, og skrev det ned i en bog. De kaldte den for en krønike.
Og i den kan vi læse den dag i dag. Derfor siger vi, at vikingetiden startede i år 793.