Vølver, guld og guder

Vølver, guld og guder

Sted: Køge Museum

Pris: 500 kr. pr. klasse

Varighed: ca. 1,5 time

Med dette forløb ser vi på Køge Museum nærmere på vikingetidens vølver med afsæt i arkæologiske fund, en islandsk saga og 10 søstre, der på magisk vis kan sætte sig i forbindelse med gudernes verden.

De billeder, Jim Lyngvild har skabt til museets udstilling, vil også blive inddraget i undervisningen.

Vi vil se nærmere på, hvem vølverne var, og hvad de kunne, ligesom vi vil tale om, hvilken rolle de spillede på Harald Blåtands tid. Og hvad der blev af dem senere hen.

Sidst men ikke mindst vil vi skabe vores egne vølvebilleder og prøve kræfter med sejden, vølvens gådefulde spådomskunst.

 

Booking:

Skriv til undervisning@museerne.dk.

Oplys hvem I er, hvilket forløb I ønsker, samt hvilken dato og hvilket tidspunkt fra ovenstående oversigt I ønsker.

Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.

Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger

Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.